Strikkeriet har besat spisebordet. Det plejer ellers at være aviserne, men er ses køkkenvægten i aktion for at vinde Bearfoot garnet op i to lige store nøgler til et par toe-up herrestrømper. Der skal nemlig nye projekter på banen nu, Finitis-Yrsa har været på spil. Der ligger også strikkepinde, monteringsnåle og flere strikkepinde i løs vægt, mens avisen er forvist til gulvet.
Der blev strikket en del i den forgangne weekend. En togtur til Sjælland til læseklub samt diskussion af den læste bog udløser begge rigtig meget strikketid.
Selbu Modern blev færdig forleden og mangler kun at få hæftet ender samt blokningen.Materialer: Skuffende få gram :-) tynd lilla shetlandsuld samt gult højlandsgarn. 40 g ialt
Pinde 2,5 mm addi rundpind + 2 mm strømpepinde til kanten.
Hot or not? Godt spørgsmål, jeg håber modtageren kan li' den. Jeg er tilfreds med første værk med Fair Isle teknik. Det blev aldrig rigtig rutine men dog acceptabelt. Der skete et enkelt kiks med trådspændingen undervejs, så jeg blev sat et par omgange tilbage. Den del synes jeg der kom mere styr på til sidst.
Jeg er begejstret for indersiden med det tætte flet og fraværet af de lange tråde. Ikke at det er et stort problem i en hue, men vi kender vist alle at hænge i indersiden af en flerfarvet trøje. Det kan være katastrofalt. Helt bestemt en teknik jeg vil bruge igen, hvor det vil være hensigtsmæssigt.
På billedet ses kanten af Kærestens sokker, som også er blevet færdige.De er prøvet undervejs, så jeg er fortrøsningsfuld mht. modtagelsen.
Fakta: 97 g silkestrømpegarn af det blå, der smitter af. De skal vaskes inden første brug. Silken? gør at garnet virker sejere end almindeligt uld-strømpegarn og da de vil blive brugt direkte på klinkegulvet regner jeg med snart at få evidens for min fornemmelse.
Pinde 2,5 mm Knitpicks (metal). 15 cm er lige ved at være for kort visse steder. De er dejligt glatte og lækre at strikke med
Mønster - et almindeligt 2r 2vr ribmønster, ingen dikkedarer der
Hot - det regner jeg med da jeg forventer at de passer og de føles dejligt bløde. Eneste forhåndsanke fra modtageren er at de godt måtte være længere. Pyh, skaftet er allerede 20 cm og det synes jeg er lidt langt. Derfor bliver næste par toe-up og så bliver de så lange, som der er garn til.
Endelig fik Kathrines trøje en lidt længere krave, så den næsten kan bruges som hætte nu. Værket har fået hæftet ender og ligger nu til tørre. Derfor intet billede.
Duckies er lige på trapperne, idet jeg nu har 3½ strikket strømpe og der er to, der passer sammen. Jeg er forhåbningsfuld med de to sidste.
Målet på de 2000 g burde nærme sig, er dog blevet sat alvorligt tilbage af indkøbet hos Bente Geil. Jeg er spændt på at se om det kan håndtere negative tal, eller der skal indføres et overtræksmål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar