Herresweater - efter mål

Efter det gode resultat med en anden skulderkonstruktion med min blå sommerbluse fik jeg blod på tanden, og havde samtidig lovet kæresten en tynd sweater, delvist til erstatning for en højt elsket købebluse, som desværre blev slidt op efter +10 års flittig brug. Den hedengangne var i en meget lækker silke/uld blanding, som jeg har haft svært ved at finde noget tilsvarende til. I stedet blev det en god og pålidelig kvalitet i en super farve - med andre ord, Holst Supersoft i farven Eclipse. En dejlig mørkeblå farve med lette nuancer og meleringer.
Altså - efter lidt målen og regnen slog jeg op til en model efter top-down og med en contigous skulderkonstruktion a la denne. For at det skulle blive interessant for strikkeren - og fordi jeg havde set en model på Ravelry, som jeg syntes var rigtig flot - blev der kombineret med noget kabelstrik. Dog ikke på hele blusen, da den kommende ejer gerne ville have en tynd og let bluse, hvilket ikke rigtig matcher med kabler i stor mængde. Det endte med kabler på skulderen og ned af ærmerne, samt et diskret mønster i begge sider. Det sidste gav samtidig mulighed for at indsætte en rib-rille, for at give lidt fleksibilitet og lave en slank model med tilstrækkelig skuldervidde.

 Overgangen fra skulderens snoning til det bredere kabel på ærmet blev klaret med nogle aggressive udtagninger. Det var hensigtsmæssigt at strikke begge skuldre på samme tid - jeg er ikke sikker på at jeg vil kunne genskabe mønsteret uden en del tælleri.

 og nedenfor, mønsteret på ærmet. I overgangen til rib blev der taget ind, og det lykkedes at lave en overgang, hvor kablernes 'reb' fortsatte ned i ribben.

Samlet er der brugt 280 g garn Holst Supersoft (282g for de nøjeregnende og lageroptællingen) og den er lang nok - også efter vask. Faktisk er ærmerne 1-2 cm for lange, det skulle passe med en mønsterrapport. Det er ikke mere, end at det kan klares med et opsmøg, som klæder blusen udmærket.
Pinde - det meste er strikket på pind 3,5 mm. Jeg mener dog, at jeg gik ned på 3 mm til ribben.
Halskanten er strikket dobbelt med en vrang-pind som vendekant og en syet aflukning. Indersiden af kanten fylder lidt for meget, så den ruller lidt ud - det bliver rettet ved en passende lejlighed.
Hot / not: Den er blevet som jeg (og forhåbentlig modtageren) gerne ville have den, fx fik den 5 cm længere i kroppen i forbindelse med en prøvning. Der er selvfølgelig mange masker, men da jeg først fik lært mønsterborterne udenad og fundet en hjælpepind frem, så var det fornøjelig strik. Kroppen var glimrende til bilstrik og lignende. Samtidig var det morsomt at tælle og regne i skulderkonstruktion og overgange.  

I anledning af sommerferien bliver der nok et projekt eller to mere færdigt indenfor kort tid. Det er også nødvendigt, for der er masser af planer, blandt andet med de resterende ca. 220 g Supersoft i Eclipse.

Prøve på 'ny' opslag / aflukning

Fotodokumentation på Bindesbøllen. Som det ses, er der ikke sket mere mht. montering, ud over at der er klippet af og zigzagget på den ene side. Det ligger ikke i kalenderen lige pt. at sætte tid af til jagt på bagbeklædning. Det vil sandsynligvis være i en stofbutik i København, og lige nu, med sporarbejde mm. er det prioriteten at komme hjem, ikke at tage en bytur. Den forgangne uge har været en transportmæssig udfordring, også kaldet hårdt ramt af togbusser og forsinkelser. Jævnt træls, faktisk.

Derfor, så ligger denne foreløbig i stakken af færdige, men ikke helt færdige projekter og venter på både indkøbs-Ida og Monterings-Åge. 

Lidt lettere at få helt afsluttet var denne klud, som var gårsdagens 'projekt'. 52 g Bomuld-lin fra Drops, pind 4, og en prøve på turbular cast-on og turbular cast-off. Specielt det sidste var godt at få øvet, for det kræver lidt øvelse at trække til, så det bliver jævnt løst, uden at blive hverken for stramt eller løst. Det lykkedes ikke helt, men dog nogenlunde til sidst. På billederne er enderne hæftede, men ikke klippet helt tid, det gør jeg når den nu vaskede klud er blevet tør.

Teknikken: Jeg kunne godt blive fan af turbular cast-on til kanter på trøjer mm, og så er det smart at vide, at der er mulighed for at lukke af i samme stil. Vejledningen er hentet fra Ann Budd: The Knitters handy Book of top-down Sweaters. I øvrigt en udmærket teknikbog med gode anvisninger til egen tilpasning, herunder garnforbrug. 
Nu har jeg så i øvrigt en stribet vaskeklud i en behagelig bomuld/hør blanding. Og jeg fik brugt halvdelen af en garnrest, win.

2 på en pind

Tilsyneladende et par helt almindelige herresokker, og basisopskriften er også den helt almindelige fra skaftet og ned, i glatstrik. Str. Kæresten, og med fodformet tå.
Garn og ekstra lang rundpind blev købt på seneste ekspedition med Strikkeforskeren, hos tanterne i Odense.

Fodmodellen var optaget andetsteds, så det er uden indhold.
Efter anbefaling har jeg prøvet at strikke 2 på en pind. Der er bestemt fordele ved det, fx bliver de med stor sandsynlighed ens - og jeg har flere par strømper, som er blevet utilsigtet forskellige, så det er bestemt en fordel. Specielt for et par strømper som disse, der er strikket over en længere periode, mest under transport. Strømper på rundpind er også generelt en fordel når der er tale om et transportabelt strikketøj, da risikoen for at tabe en strømpepind forsvinder. Igen taler jeg af erfaring, da jeg har mistet en pind til en revne i et sæde på et fly. I modsætning til sæderne hos DSB, som faktisk kan løftes var det ikke en mulighed at begynde at splitte flyet ad.
Ulempen - tja, det kræver lidt koncentration og sammenhængende strikketid at få startet. De første 10 omgange minder det lidt om strikke-udgaven af kluddermutter. Jeg var også nødt til at starte forfra, fordi jeg havde fået lavet kludder i garnet. Men når de indledende øvelser er overstået fungerer det udmærket. Jeg synes dog der er lidt mere flytteri af masker end ved en enkelt strømpe på rundpind, men det kan meget vel være et spørgsmål om øvelse.  

Fakta:
Pinde: 2,5 mm bambusrundpind. Denne er 120 cm. Jeg vil mene at en 100 cm også kan gøre det, mens det kan blive knebent på en 80 cm pind. Det er ikke prøvet, så det er kun en fornemmelse, som andre sikkert kan bekræfte eller korrigere.
Garn: Et standard Opal strømpegarn med løbelængde 420 m/100 g. Der er brugt ca 80 g til en herrestørrelse. Det overraskede mig lidt, da jeg i andre tilfælde er ved at løbe tør med et 100 g nøgle. Forskellen skyldes helt sikkert at jeg oftest strikker på 2,25 mm pinde, som altså tager de ca. 20% mere garn. Forunderligt, at en så lille forskel kan betyde så meget.
Mønster: Et hvilket som helst basismønster kan bruges. I dette tilfælde havde jeg 72 m i omgangen. Der er strikket oppefra og ned, med klaphæl. Indtagning til tå starter ret tidligt i den ene side, hvor jeg tager ca. 1/3 ind af den samlede indtagning inden jeg starter indtagning i den anden side. Det kan naturligvis justeres efter fodens form og egen smag.
Hot/not: Det andet par til kæresten i år. De bliver slidt op løbende, hvilket vel er den bedste indikation på at der er mening med strikkeriet.

Bøger, farver og lidt garn

Sjalet er tørt, pakket ind og foræret væk. Kanten på fåretæppet vokser langsomt men støt. Beregninger og kontrolvejninger viste, at jeg ville løbe tør for en af farverne, så efter lidt overvejelse besluttede jeg mig for at købe et ekstra nøgle af den lysegrå. Alternativt havde jeg mikset noget gråt supersoft med en lys grå alpaca, og det var nok gået, men havde alligevel været ærgerligt.

Så, indkøb hos Jamieson & Smith, og portoen er jo den samme op til 2 kg... Der kom et komplet farvekort og en lille smule supertyndt garn med. Man skulle nødigt gå ned på tyndt sjalsgarn, og jeg har en bog liggende med shetlands-sjaler. Orker ikke flere nupper lige nu, uanset at de ser godt ud.

Desuden er der indløbet to nye bøger på hylden, en om patentstrik og en om dobbeltstrik. Skal også studeres nærmere ved lejlighed.

Godt, at det er perfekt nørklevejr her til eftermiddag. Fortsat god søndag.

 

Forberedelserne

Forberedelse med hæklenål og kontrastfarve. Der er strikket i 1 x 1 tern i opklipningsstykket for at få bedst muligt hold på begge farver.

 Bagsiden, med en masse løse tråde, som bliver klippet af!

 Hæklet begge striber, nogenlunde lige.

Hækling i hver maske, med en maske imellem og i alt 5 opklipningsmasker, så der er også en maske til fæstning af garnet mellem den hæklede maske og mønsterstrikken.
Efterfølgende er der blevet klippet, og samlet masker op. Alt er godt :-)

Nye tricks

Tunesisk hækling eller hakning dukker op i øjeblikket rundt om på blogs mm. Det er også sjovt og anderledes, og fiberfeerne var på forkant sidste år, da temaet for 2014 mødet blev fastlagt til hakning.

Under kyndig vejledning fik flere knækket de første koder, og efter at have set Utes fine fingervarmere lavet med to kvaliteter garn fandt jeg min hakkenål frem (spørg ikke hvorfor jeg købet den for et par år siden, vist nok fordi jeg havde set en hos Karen Noe), og gik i gang. På billedet ovenfor er det fra indersiden, hvor jeg er ved at hakke masker af nålen med den tynde silkemohair. Farveeffekten kommer ved at jeg samler masker op med den mørke shetlandsgarn, og når jeg har 10-15 masker på nålen vender jeg, og begynder at hakke af med den anden kvalitet. Nålen har krog i begge ender, i dette tilfælde 4 mm i begge ender, hvilket gør det muligt at hakke rundt.

Sjovt, og en fed effekt. Jeg har også noget pink silke/mohair på lager og overvejer hvad det kan kombineres med.