Sidste strik for 2012

Det sidste værk, færdigt i 2012.

En bredbånd i str 8 år, til yngste niece. Jeg valgte at lave den med lynlås i stedet for knapper, det tog så rigtig lang tid at tage sig sammen til at få købt først lynlås, dernæst lilla sytråd (fandtes ikke tidligere på matriklen) og til sidst at få kombineret delene. Men her er værket med riet lynlås. Desværre opdagede jeg pga febervildelser først efterfølgende, hvor skævt blusen var riet sammen, så den ene del af lynlåsen er syet i to gange. Det må da være grundigt.

Uanset besværlighederne, så er jeg lidt fan af strik med lynlås, lidt rapt og en anden mulighed for farve og kontrast. Blusen blev afleveret samme dag, den var forvasket og passede fint i størrelsen.

Fakta:

Mønsteret er Geilsks Bredbånd, i str 8. Ingen modifikationer ud over lynlåsen.

Garnet er det bløde bomuld/uld. Virker måske ikke stabilt nok til at lave et arvestykke, men det er blødt og vaskbart på uldvask. En børneklassiker. Der er brugt 190 g, mest af det lyslilla, men næsten samme mængde af de to lyse.

Pind 2 1/2 og 3. Rundpinde, dog strikkede jeg ærmerne på strømpepinde. Benyttede lejligheden til at øve mig på usynlige farveskift, som er lykkedes ok.

Hot / not. Kanten var en udfordring. Der er temmelig langt rundt, så enhver plan om selv at skulle have et bredbånd er sat på pause. Der er en igangværende Starling og et broderi i køen før, samt kulørte og mindre kulørte strømper til Kæresten. Derudover en fin pigetrøje.

Dét var sidste færdige værk i 2012.

En hurtig optælling giver 31 værker, heraf 16 par sokker. En del af dem tykke, i Big Fabel, som rykker. Der er (host) netto gået knap 2,5 kg garn ind på lageret. Det er dog ikke mere end ca 6 måneders forbrug, og man skulle jo nødig løbe tør. Eller, måske skal 2013 være året med lidt mere selektivt garnkøb. Wollmeise står dog højt på hitlisten til sokker, og jeg er også løbet næsten tør for tre-trådet strømpegarn. Så, lidt indkøb på tysk skal det nok blive til. Pfaffenhofen...

 

Sidste par sokker i 2012

Garnet blev købt lige før sommerferien, og inspireret af rejsemålet betegnet som italiensk.

Nu, hvor vi har december forekommer det mere rimeligt at kalde dem julesokker.

Mønsteret er bobles-sokker.

Pind 2,25 og garnet er norsk strømpegarn. På grund af mønsteret går der lidt mere garn end normalt, jeg har brugt 80 g til en str mig (38).

Lækkert garn, med en god ulden fornemmelse.

 

Vintersjal

Efter mange, lange retriller er der kommet et kulørt sjal af pindene.

Her fotograferet i den dejlige sol søndag morgen, på baggrund af uberørt sne.
Sjalet er Veeras Color Affection og det er en mellemting mellem de to modeller - strikket i tre farver Wollmeise. Nu er der strikket noget af alt dét indkøb fra august. Samlet set er der overskudsgarn til to par strømper, et par grøn/blå samt et par lilla med gyldne striber.
Det lyder som hans og hendes sokker...

Nogle korte fakta, inden aftensmaden er klar. Jeg er så heldig at jeg får den serveret i dag.
Mønster: Color Affection af finske Veera. Eneste variation er, at jeg har strikket den lange kant i den gyldne farve (mønsterfarve 2) i stedet for i den grøn/blå (mønsterfarve 3). Enkelt mønster. Jeg lavede et omslag i starten af hver pind for at få kanten tilstrækkeligt løs.
Garn: Tre farver Wollmeise 100% uld. Der er gået ialt 240 g.
Pind: KP 4 mm. 80 cm er lige i underkanten når rækkerne bliver rigtigt lange.
Hot/not: Dejligt sjal, blødt og smukt og med et fint fald. Vrangsiden har en virkelig smuk farveblanding og er efter min mening lige så smuk som retsiden. Jeg glæder mig til at få det brugt, både som halstørklæde og som pynt. 

Meget kulørte strømper

Et impulskøb i en discountbutik, samtidig med noget gråt garn, der faktisk allerede er strikket op. I modsætning til det grå, som havde en lidt plasticfornemmelse er dette ok uden at være prangende. Det var prisen så heller ikke.
Det må være mine 20-strømper, da garnet kostede ca. 20 kr, der er 20 pinde i ribben, skaftet er 20 cm langt og der var 20 masker samlet op i hælen :-)

Fakta:
Opskriften er den helt klassiske glatstrikkede strømpe. Der er slået 64 masker op til en str. mig - str. 38 i sko.
Pinden er en 2,25 mm rundpind. Knitpicks træpind, og jeg har holdt forsigtigt på pindene. Det er lykkedes, uden at knække pindene.
Garnet er købt i Fakta, jeg har også set det i Brugsen. Mærket hedder Nobile. Det ses kun svagt på billedet, men det er desværre lykkedes mig at finde to nøgler med lidt forskellige nuancer i indfarvningen. Jeg faldt ellers netop for de klare, brogede farver. Skafterne er dog fra samme nøgle :-)
Der er gået 70 g af garnet.
Hot/not: Et par basisstrømper, til at blive lidt i godt humør af.

Vinterkjole

Vist nok færdig. Der voteres i øjeblikket om halskanten skal være en rullekant (som den er nu), eller om jeg skal lave den om til en mindre kant. Kan være at det kommer an på en prøve i praksis - test i produktion, som nogen vil kalde det. Dette er en af fordelene ved strik, hvis det ikke er som ønsket kan det (som regel - langhårede mohairgarner bedes høre efter her!) laves om.

Her er den i hvert fald, fotograferet inden den afsluttende vask. Vasken er overstået, men nu er det jo buldermørke når jeg kommer hjem, og ikke fotovejr. Næste weekend regner jeg ikke med meget tid til fotoseancer - og det pragtfulde solskin i weekenden skulle udnyttes.

 Kjolen går lige over knæet, er taljeret og med stjernemønster, lånt fra en islandsk strikkebog.

 Her i nærbillede af stjernerne. Værket er blevet mindre bulet efter en tur i vaskemaskinen.

 Lidt facts:
Garn: Færøsk 2-trådet garn, ufarvet brun og natur. Der er brugt ca. 360 g brun og ca. 15 g natur. Det overrasker mig at den er blevet så let. Der er en del dækhår i garnet, som er lidt stridt og krast. Det var uvasket fra start, og jeg har vasket garnet inden jeg gik i gang, og den ekstra vask nu var absolut tiltrængt. De to gange vask har hjulpet på kradseriet og fårelugten..
Som kompensation for det let stride garn vil jeg blive meget overrasket hvis kjolen fnugger, og jeg forventer også god hukommelse i garnet. 
Pind: Pind 5, rundpinde. De sidste omgange i halskanten er strikket med pind 4½, for at den ikke skulle flagre.
Mønster: Hjemmekomponeret, på grundlag af en grundig opmåling med hjælp fra Kæresten, en skitsetegning samt - tada - en strikkeprøve. 3/4 ærmer, og italiensk opslag(?) i kanten forneden, til en 2x2 rib. Meget fin rib, tenderende til lidt løs. Det har rettet sig efter vask, men ellers er klassikeren at slå op på en lidt mindre pind.
Hot / not: Fysisk vældig varm. Pasformen er fin og jeg ser frem til at bruge den i vinter. Den er tilpas enkel og med facon nok til at gå på jobbet, og vil også være god som hyggekjole. Med t-shirt og underskørt, har jeg på fornemmelsen.

Hvordan mon det går med andre vinterkjoler?

Små sokker

Bølle insisterede på at være model, uanset at sokkerne er for små til hans tykke ben (shhyy).

Yngste barnebarn ønskede sig, med ført hånd af forældrene tøj, blandt andet sokker. Det skal man jo ikke sige to gange.

Fakta:
Mønster: Spiralsokker over 3 r/3 vr - ryk 1 for hver 4 pinde. 48 masker til str. 1 år + stjerneaflukning over 6 indtagninger. 
Pinde: 2 mm bambus strømpepinde. Det skal jeg lige have en pause fra, det er altså tynde pinde. 
Garn: Resten (20 g) fra farfars seneste par. Regia 3-ply strømpegarn. Jeg er nu faktisk udgået i herrefarver i dette garn..

Tilbage til sagen

Ryggen er ved at komme i gang og mellem træningen er der blevet tid til at starte et halstørklæde til Kæresten, som var sød ud over alle grænser onsdag og hjalp mig hjem.

Han fortjener noget godt, så et tørklæde baseret på den mørke (Wollmeise - fra ferieindkøbet) og Schaefer - en lækker uld / silke mix er på vej. Det bliver strikket på langs, og der er slået 375 m op. Der bliver få men lange rækker.

Inden da blev er et af ferieprojekterne blevet færdigt, og det er sørme også til ham! Strømper på pind 2, Regia 3-trådet. Basismønster med lidt rib. Der er gået 80 g til et par i herrestr.

Hot - det tror jeg, de er allerede taget i brug. Det var så augustparret i 12 i 12.

Ravellenics - færdig!

Der er ikke blevet blogget særligt meget om Ravellenics her, men jeg har skam strikket. Wingspan er strikket og delvist spundet under OL.

Da vi kom hjem fra Italien var jeg løbet tør for garn, og måtte have gang i spinderiet. En lille 'snoldet' klat kunne det blive til. Der er kun 3-4 g. Jeg mangler også kun 3½ afslutningsrække, så det er nok.
Nu er jeg færdig, og der er hæftet ender og blokket ud. Nydeligt.

Fotograferet på baggrund af min dyne, som er til luftning i dette herlige sommervejr.

Fakta:
Mønsteret er Wingspan, uden nogen modifikationer.
Pind 4 mm Knitpicks. Mønsteret stiller ikke særlige krav til spidser eller lignende på pindene, det er ret - ret - ret.
Garnet er mit hjemmespundne angora/merino mix. 70 g var der i fibrene og jeg har brugt op. Der var alvorlig frygt for at der ikke var nok undervejs, men det gik akkurat. En gammel portion fibre fra Socktopus.
Der er spundet hårdt (højt twist, den næsthøjeste ratio på rokken), for at holde på angoraen. Garnet fældede helt utroligt meget på min sorte hørkjole under hjemturen, så jeg håber, at det har fældet det værste af. Derfor er angora ikke min favorit, uanset at det er meget blødt og lækkert.
Hot/not: Teknisk og tekstur-mæssigt er det fint. Jeg er i tænkeboks, om det på grund af det meget lilla i garnet kan få et bedre hjem, der sætter mere pris på farverne.

Meget fin størrelse og facon, som kan draperes lidt anderledes end de sædvanlige trekantede tørklæder. Jeg kunne godt finde på at strikke et mere, for det er enkelt og hurtigt.

 

Færdigt strik

Aftenlyset er udnyttet til - endelig - at få fotograferet færdigt strik.

Linnea i forårsfarve. Det skal nok blive en yndlings, over turkis eller lys top, på sommeraftener der ikke er helt så varme.
Ingen særlige modifikationer - en Linnea str. S fra Rasmilla. Længderne er tilpasset at jeg ikke er højere end jeg nu er. Vendestrikken fungerede fint, på trods af, eller måske fordi, jeg havde placeret mig ved en rutineret Linnea-strikker. Der er lavet knaphuller, men foreløbig har jeg sprunget knapperne over, ind til behovet for knapper viser sig.
Pind 4 & 4½ (Addi metal), rundpind. Ærmerne er strikket med magic loop, efter at jeg havde tabt strømpepindene et antal gange.
Garn: 303 g Holst supersoft. En dejlig orange-agtig farve, som jeg ikke kan huske navnet på. Vist nok udgået.
Hot / not: Dejlig trøje, det skal nok blive en sommerfavorit.

 Her under skifte til næste nummer.

 Jo, den sidder fint, og taljeringen virker.

Her anes de små læg foran.
En lille sommerbluse i Wollmeise Lace. Noget blødere end super'soft', og i den flotteste turkis farve.
Mønsteret er Folded, fra 100%-rain. Hun laver nogle skønne ting.

Pind 3,25 og 3,75, så det har føltes som et evighedsprojekt.
Der er gået 180 g (knapt 1000 m) til blusen. Garnet er lidt tyndere end det anbefalede og pindene også lidt tyndere end opskriften, så jeg har fulgt str. M. Virkeligheden er snarere en S.
Ærmerne er, som det også kan ses på billederne tætsiddende. Vil være ret let at justere på, med forbehold for at raglanindtagningen skal være lidt længere, hvis ikke bådhalsen skal være for udbredt. Der er forkortede rækker i nakken for at få en god pasform.
Hot/not: Også en trøje, som kunne blive en favorit til mindre lune sommerdage. Selv om det er ren uld er den tynd i stoffet, så den kan bruges rimeligt all round. Et mindre irritationsmoment er, at farveskiftene i garnet giver lidt pooling, af uransagelige grunde mest foran. Det betyder at formgivningen, som ellers er en af de fine detaljer på trøjen får farvebilledet til at ændre sig. Så - den brunlige søster til nøglet skal bruges til noget med mindre risiko for pooling.
Der er ca. 120 g tilbage, rigeligt til et ganske pænt tørklæde (ca 600 m). Nu mangler jeg bare at beslutte mønsteret.

Not normal in Japan

God midsommer!
Heldigvis var det godt vejr i går (eftermiddag), hvor vi havde besøg til Sankt Hans aften incl. afbrænding af en håndlavet heks. Lille model, for at passe til vores lille, transportable bålsted, som blev placeret i haven. Nu er der en let afsveden plet i græsset (og en glemt pakke mariekiks, der blev godt våd i morges, inden den blev opdaget og hentet ind).
Rådyrene svigtede, vi har ellers en rå med ikke mindre end tre lam gående, men begge egern var her. Her i fotogen position,

og i mindre fotogen positur, det er ikke let at gå hen over toppen på en fyrrebusk.

Vi har fundet ud af, at den bor i køkkenhaven, hvor den vist tager sig en bid jordbær fra tid til anden. Den HAR fundet ud af at kravle ind under fuglenettet.

I dag slapper vi helt af, efter at have ryddet til side fra i går og sorteret LEGO. Jeg har leget med uld og spundet lidt, og så er Folded lige ved at være færdig.
Appropos spinderiet var der en gæst fra Japan med i går. Det varede et øjeblik, inden formålet med rokken gik op for ham. Først troede han at det var et motionsredskab, og jeg ved ikke, om han helt tror på at jeg selv spinder garn. Meget eksotisk, og 'not normal in Japan'. Her er dog et bevis på at der har været gang i rokken i dag. Fra venstre mod højre: Merino, håndfarvet her på stedet. Derefter en blanding af ufarvet uld (BFL) og Tussah silke. Sidste nummer, mod højre er en smule uld, fra en race, der hedder Polwarth. Meget lækkert og let at spinde. 

Spinderiet her af de to sidste er til at lave en lille strikkeprøve, så jeg kan få en fornemmelse af, hvad lige netop den type uld vil egne sig til. Planen er at bruge uld/silke blandingen til en trøje, hvor der skal være fald i garnet (Vitamin D), og farve ulden (nok inden spindingen). Den anden uld skal sikkert også farves, og der er ikke præcise planer med den. 
På et knapt så eksperimentelt plan har jeg taget mig sammen til at fotografere mine seneste sok classic, til mig selv.  Med farver.

Med det vejr vi har for tiden er de velkomne.
Fakta kort:
Garn: 105 g Big Fabel i blå/grøn/lilla. Fed farvekombination.
Pinde: 4 mm strømpepinde i bambus. 15 cm, så de er til at håndtere. Det går altså stærkt med den tykkelse garn og størrelse pinde.
Mønster: Klassisk sokkemønster med 2 r, 2 vr, timeglashæl med forkortede rækker. Oppefra og ned. Jeg bruger 40 masker i omgangen til str. 38.
En født klassiker, som ryger direkte i sokkeskuffen.  

Sommer..?

Lidt sommertegn - de første jordbær fra haven.

Og - når solen ikke skinner hele dagen, kan min veninde snart supplere med sol på fødderne:

95 g Wollmeise Sonne - fra en pakke for længe siden. Skønne farver, og dejligt garn. Blødt og glat, uden at være ustyrligt glat.

Som det ses, blev det til sok classic på fødderne, efter kampen med sammenstrikningen af 3 masker. Retfærdigvis skal dog siges, at det lykkedes mig at lære mønsteret efter det første skaft - så andet skaft blev knapt så langsommeligt.
Pind 2½, magic loop, for at undgå for mange overgange i mønsterstrikken. Det er for mig måske en anelse hurtigere end strømpepinde, også i det glatte.
Mønsteret på skaftet er Cookie As Glynis.
God søndag aften - nu står det på aftensmad med spinat fra haven, lidt salat om lille hare har levnet lidt til os og en god bøf (og rødvin). Vi slutter af med de 7 jordbær - ummm.

Sokker - færdig og potentielle

I anledning af en fødselsdag i familien er der blevet produceret et styk gavestrik. Modtageren plejer at ønske sig arbejdssokker, og jeg tænker, at disse kan få plads i skuffen.
Basisopskrift: 2x2 rib i skaftet, hælklap og str. 42-43.
Pind 4, og der er brugt 126 g marine.

Samtidig er det første skud på produktionen af de 16 nøgler Big Fabel, der røg i kurven under Drops' forårskampagne. Den kører endnu, hvis nogen mangler Drops uldgarn.
Der er potentiale i sådan en stak:

Masser af kulørte og mere diskrete varme fødder til vinter :-)
Nyd weekenden, hvor det ser ud som at der ikke er det store behov for tykke uldstrømper.

En lille let sag

Honey i en lidt anden udgave end den Grenske, som er rigtig fin. Også her med vrangen ud, så der er lidt melerede striber og meget fluff. Efter en hektisk slutspurt til strikkecafe hos Rasmilla samt i toget på vej hjem lykkedes det at få en lille let men lun sag klar til fredagens fest. Her fotograferet på vej ud af døren.

Fakta:
Opskriften er fra Amimono 2010-hæftet. Den er måske en anelse kortere end angivet i opskriften, så trøjen har udpræget facon som en lille jakke. Jeg har udeladt knapper og knaphuller, med fuldt overlæg, for at få mere festpræg. Kanten er lavet som hestetømmekant over tre masker med lidt metaltråd i.
Garn  54 g kid mohair og 98 g Højlandsgarn. Jeg har strikket str. S, og det vil kræve gode nerver at nøjes med at købe den angivne garnmængde (50 g kid mohair og 100 g højlandsgarn). Jeg måtte ud i ekstraindkøb og var meget tæt på at købe mere højlandsgarn. Det gråblå/brune og det lerbrune er vældig smukt og afdæmpet effektfuldt.
Pinde Addi metal 3,5 mm og en unavngiven træpind 3,5 mm til hhv. krop og ærmer. Pind 3 til kanterne. Metalpinden var i virkeligheden lovlig glat til mohairgarnet, som skøjtede lidt frem og tilbage.
Hot/not Bogstaveligt talt hot. Fin lille trøje, som vil være fin hele sommeren, fordi den er så kort og let. Smuk halsudskæring, som er symmetrisk, på trods af, hvad fotoet antyder. Smukt, enkelt og anvendeligt design fra Helga Isager, som også fungerer godt med en t-shirt og et par jeans. Lige til feriekufferten, for eksempel.
Nu tilbage til Linnea, som er blevet forsømt den seneste måned, siden jeg fik den ide, at jeg skulle have nyt strik til festbrug. 

Med strib og kvast

Færdiiig, som solskinnet afslører har sjalsdelen endda været færdig et par dage. Blokket og hæftet og såmænd også med kvaster, nu.



Fakta kort:
Pind 3,5, metal rundpind. Den skal kunne holde de +700 masker i starten. Fordi jeg har brugt nogle højlandsgarner har jeg taget en større pind end den 3 mm, som opskriften angiver.
Garn: lige i underkanten af 100 g, selve sjalsdelen vejer 90 g. Lagergarn, lidt spinni, alpaca 1, højlandsgarn og tvinni samt noget 2-trådet, der vist er en rest Rowan. Blå, turkisgrøn, brune, gul og blågrøn. Passer fint til min mørkeblå forårsjakke.
Mønsteret er første af flere på to-do listen fra Isagers seneste, Parrot sjalet.
Fint lille forårsklud, noget mindre end Camomille. God lejlighed til at lege med striber og farver, og god brug af mindre rester. Absolut hot.

Marts sokker #1

Jeg er optimist og giver sokkerne nummer denne måned, fordi jeg regner med at få et par sokker mere af pindene denne måned.

Fakta:
Jeg er nødt til at begynde med garnet, mit nye favoritsokkegarn, Big Fabel. Der er gået 145 gram i gråt/hvidt til et par herresokker.
Pindene er 15 cm bambusstrømpepinde, str. 4. Det giver mig en passende fast strik, og de halvtykke pinde er herligt effektive. Disse er så tykke, at jeg ikke får krumme pinde ud af strikkeriet.
Mønsteret er en personlig udgave af et basismønster (Etus). 44 masker i omgangen passer til Kærestens fødder. Det interessante her er tåen, som er slået op med provisional cast on, hvor tåen strikkes først, og derefter strikkes foden. Hælen er også strikket med forkortede rækker, og er en af de mere vellykkede udgaver af hæltypen, fra min hånd.

Februarsokker

Foreløbig går det fint - her er februars sokker.

Garn: 70 g Opal Hundertwasser i overvejende blåt.
Pind: 2 1/4 strømpepinde. Bambus, 20 cm. Ikke favoritpindene, så nu kommer de nederst i stakken.
Mønster: Rise and Shine af Tikru. Jeg har ikke strikket zig-zag striberne under foden. De er lidt sene at strikke, og jeg så ingen grund til at lave ujævnheder i det, jeg skal gå på. Ellers ingen modifikationer, det er et helt klassisk strømpemønster.
Hot / not: Gode nye strømper, farven passer godt til jeans og strømperne sidder godt til, så jeg er godt tilfreds med de nye strømper, som har glade farver uden at være overdrevet spraglede.

Vinterstrik på falderebet

Rent ’brugsstrik’, og af ægte vellagret lagergarn.

Huen er i rib og patent. Faktisk mit første projekt med patentstrik. En tråd tvinni alpaca og en tråd kid mohair. Der er strikket af ét nøgle Drops kid mohair, som er strikket helt op.
Silke, mohair, alpaca og merino, så skal huen blive dejlig og lun, og det er den også. Lidt løs med vilje, så håret ikke bliver klasket sammen, og ribben kan være bukket op eller foldet ned – i sidste tilfælde er der hue langt ned over ører og pande.
Pind 4 til ribben og 4½ til patentstrikken (skift i pindestørrelse mest fordi jeg ikke har en 40 cm pind 4 – og patent på strømpepinde var ikke mig). Det virker som en fornuftig løsning, og et passende midtvejsløsning mellem små pinde = tæt og dermed varm hue, store pinde = smuk og luftig strik.

Tørklædet er også en ny teknik (for mig), en Møbius med lidt over 600 masker i alt. Igen er der strikket til et nøgle sluttede, dette blev til ca. 125 g af tvinni alpaca, lagt dobbelt og på min rundpind 120 cm / 5½ mm. Sjovt at prøve møbius-teknikken, som dog ikke ændrer ved at 600 masker i en omgang kan blive lidt monotont.
Der er strikket stribe / huleffekt, et meget simpelt mønster med tre pinde ret, en omgang med hul (2 r sm, slå om) for hver 4. maske og derefter endnu en pind ret. Derefter vendes hele molevitten, og rapporten er gentaget i den anden retning. Derved skiftet mellem ret-striber og vrangstriber. Kanten er sluttet af med 2x2 ’perlestrik’, for at få lidt stabilitet i kanten. Måske var pinden ikke god nok i overgangen fra wire til pind, for jeg synes det var mere besværligt at skubbe med maskerne end ved ’almindelig’ strik på rundpind. Jeg skal have strikket et rør mere, med mere farve på, men vil overveje om det ’bare’ skal være rundt strik.

Hot/not
Det færdige resultat er en lun hue til de rigtig kolde dage og et vældig brugbart tørklæde. Tørklædet endte i ca. 2 meters længde, lidt over 10 cm bred ustrukket. Rillerne trækker det sammen, spændt ud er det næsten 20 cm bredt. Længden passer til tre gange løst om halsen, uden at jeg bliver væk i et bjerg af råhvid uld. Jeg har store forventninger til at tørklædet løser mit sædvanlige problem med flagrende halstørklæder, der er ved at falde af, især når der skal løbes efter S-toget.

Januar sokker

De ser lidt sjove ud uden fyld, januar sokkerne. Det overrasker mig ofte, hvordan strukturmønster trækker sig sammen, uanset at der ikke er rib i mønsteret. Et par herligt græsgrønne sokker, og mit første par i Wollmeise. Dejligt garn og skøn farve. Garnet er blankt, farvemættet og består af vældig mange tynde tråde, tvundet sammen. Jeg håber at det kan sikre en lang levetid for sokkerne, på trods af Kærestens evne til at slide strømper og sko. Der er også gemt en god rest af garnet, så der kan stoppes huller en gang eller to.

Nærbillede af den dobbelte kant, som er startet med et midlertidigt opslag (provisional cast on), hvor der er strikket 7 omgange på pind 2. Herefter er der skiftet til pind 2,25, hvor første pind er en vrangpind til ombuk. Efter 6 omgange strikkes det midlertidige opslag sammen med de fortsættende masker, jf. kantmonsteret.

Grønne monstre eller ej, faktaboksen siger:

Mønsteret: Cookie A - Cauchy. Fejlagtigt fortolket af mig. Der er slået 70 masker op til en herrestørrelse. Jeg valgte en enkel, lige kant til Kæresten, frem for mønsterets lille fikse picotkant. I str. 44? Not.

Garn: 125 g 100% merino. Det har jeg rost, og vil glæde mig til at strikke mere af. Eneste anke er, at det ret let splittes i mange tråde. 

Pinde: 2 mm bambus til kanten, 2,25 Knit Picks. Begge 15 cm strømpepinde. De 15 cm er ok, også ved hælvendingen, hvor der kommer lidt flere masker på. 

Hot: De er allerede i brug, og de ser ud til at sidde godt. Projekt 12i12 er godt fra start.