mandag, oktober 14, 2013

Flere livstegn

Evighedsprojektet fik et par runder ved poolen på Mallorca. Det gav nogle skæve blikke fra andre badegæster. Efter min bedste mening lidt underligt, at håndarbejde generelt er kilde til stor forundring hos både unge og ældre. For meget pligt-arbejde på et tidspunkt?
Jeg havde sørget for at have en tyk, ægte litteraturklassiker med, hvor forfatternavnet var tydeligt læselig på afstand, af hensyn til mit intellektuelle omdømme. Den blev faktisk også læst, og jeg er positivt overrasket og mere umiddelbart begejstret end jeg havde forventet ved at læse Proust. Med andre ord, så var jeg bange for en lumsk kedelig bog, men blev glad over de fine beskrivelser, stemningerne og refleksionerne.
Der er ikke opdaterede fotos af evighedsprojektet, men et afsluttet projekt og et netop startet projekt, begge i anledning af efteråret og begge af vellagret garn fra det store skab i hobbyrummet.
 
Et Horai-tørklæde i 100 g postkasserødt Einband. Købt, fordi jeg bare måtte have det røde garn.
Venter stadig på vask og udspænding (jeg håber at det bliver lidt blødere..).
Mønsteret er ganske let, efter et par rækker kører det ganske af sig selv.
Pind 4½, og strikket til jeg nåede enden af sidste nøgle.


Spændende, spændende. Mit første rigtige Kim Hargreaves projekt. Strikkes i uld fra min færøske periode, hvor jeg stadig har lidt på lager. På pind 6 og med dobbelt garn af det totrådede går det rigtig stærkt, så jeg håber snart at kunne flashe en rigtig efterårstrøje. Der er taget lidt af længden, så det ikke bliver for overvældende mængder grå uld, der kommer spadserende. 

Den varmeste pulverheks

Sidst var bogen kort og talelysten begrænset. Læseklubben havde denne gang vovet sig ud i en længere roman i den optimistiske tro på at efteråret ville bringe læsetid.
Not so - det sker sjældent, men vi var alle godt i gang med en meget varm islandsk dame: Kvinden ved 1000 grader. Historien er angiveligt skrevet på grundlag af den delvis historisk person, og hvilken kvinde. Vi følger et usædvanligt liv krydsklippet mellem opvækst og den afsluttende sygeseng. Stærkt underholdende, hvordan den gamle har klaret sig i op- og nedture, mellem de mange Jon'er, svigerdøtre, adskillige verdensdele for at slutte på det Island hun kom fra.
Sproget er råt og uden blødsødenhed, malerisk og med en hel del frit opfundne ord. Der er god fremdrift i historien, og jeg synes karakteren holder hjem. Enkelte af bifigurerne er ganske let karrikerede, nogle kunne endda have været undværet. Alt i alt absolut læseværdig.
En af os holder af at læse på tysk, og her havde vi den usædvanlige oplevelse at se, at hans bog var adskillelige kapitler kortere end den danske udgave. Det undrede os en del.
Bogen er fuldt fortjent nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

tirsdag, oktober 08, 2013

Se nu lige her

Herresokker. Hjemmestrikkede. I farver. På pind 2.

Stilhed er heldigvis ikke lig med strikketørke, om end jeg kan se på statistikken, at der er gået nogen timer med andet godt de seneste måneder. Ukrudt forgår ikke så let, og jeg håber at få mere tid til fiberrelaterede aktiviteter hen over efteråret.

Fakta om de blå:
95 g strømpegarn - et af mærkerne (Opal eller lignende) - løbelængde 420 m/100 g.
Pind 2 - ædeltræ (dejlige pinde og ingen ulykker)
Mønster - glatte, standard strømper. Ud af hovedet, baseret på tidligere modeller. 84 masker i opslag.

Hot - ja, det er ved at være sæson. På de tynde pinde bliver strikken ret tæt, så jeg forventer god holdbarhed. Efter vask er de passende bløde.


tirsdag, oktober 01, 2013

The Carsten and Eddie show

Torsdag aften var der suveræn duojazz i jazzklubben. Vi havde æren af  et dansk/amerikansk træf på højt niveau.
Eddie er Eddie Gomez, som har en snert af amerikansk entertainer. Dermed sagt, at han førte ordet på underholdnings- og jokesiden.
Carsten er en yndlingspianist - Carsten Dahl, altid en fornøjelse at have på besøg.
The Carsten and Eddie show gør sig i taksigelser, blandt andet til Peter (lydmanden), Paul (PR og velkomst) samt 'Mary' - dvs mig, som står for afregningen til musikerne, her mærkes den amerikanske stil.
Musikalsk var aftenen baseret på 'the great American songbook' - og et glimrende bevis på, at et kendt udgangspunkt sagtens kan gøres nyt, interessant og med personligt udtryk, når musikerne kan deres gebet og har et udtryk.
På den musikalske side var der et fornemt samspil og konen stor fornøjelse at lytte til. D'herrer fik en fortjent stor ros i den lokale avis.