En gåtur

Sommerferie holdt hjemme giver nogle dagsture - forleden gik vi ad kyststien fra Snaptun til Juelsminde. Rigtig fin tur - relativt godt afmærket og ganske varieret.
Det er ca. 22 km - og uanset at jeg vil hævde at vi kan gå 5 km/timen, så holder vi inkl. læsepauser, spisepauser og ..chokoladepauser ca. 4 km/timen. Det trækker også lidt ned, at en del af ruten er i sand - langs strandkanten.
Der er en fin beskrivelse af ruten og mulighed for at orientere sig videre her
En så lang rute går de færreste vist både tur/retur, men det er der råd for. Busruten 104 kører mellem Juelsminde og Snaptun, og ruten går ikke langt fra hovedvejen (og dermed busruten) på den øverste del, fra Snaptun og ca. halvvejs. Så der er mulighed for transport og såmænd også at bryde turen op. Det sidste stykke fra Kirkholm til Juelsminde foregår ret langt fra alfarvej, så Kirkholm er 'point of no return' i forhold til at få transportmuligheder. 
Varm anbefaling til turen. Den er i relativt let terræn, selv om sandet trækker lidt tænder ud og uden de store højdeforskelle på ruten. Turen er afvekslende, med forskelligt terræn, og en række historiske punkter undervejs.

Sommermorgen

En søndag morgen på Horsens Fjord

Sidste feriedag, som blev startet på en fin måde og er fortsat i solskin og dejligt vejr.
God uge til alle.

...gå, og gå og gå

Efterårsferien har været brugt på en ny oplevelse, vandring. Vi har inklusive at gå til og fra overnatningssteder samt et par enkelte afstikkere gået lidt over 100 km på fire dage, på tværs af Harzen, på Harzen-Heksen-Stieg. Turen var inklusive at gå op på toppen af Bloksbjerg, og Harzen er et kuperet område, så ud over de 100 km har vi også gået lidt over 2 km op og ned. 

 Når man har gennemført turen får man endda et lille bevis (og et diplom).

Dejlig tur, hvor vi var heldige med at have tørvejr det meste af tiden. På lange stræk var det en tur uden at møde ret mange andre, så gode muligheder for både at tale sammen og at gå i helt sine egne tanker. En masse frisk luft, så om aftenen kunne vi ret hurtigt finde vores senge. 
Vi havde trænet lidt inden, ved at gå gode lange ture i vores lokale kuperede terræn, og jeg vil kraftigt anbefale at man træner inden en flerdages tur med etaper over 20 km, hvis det skal være en fornøjelse. Den sidste dag havde vi en etape på over 30 km, og uanset at det er gang og ikke løb, så er det tæt på, hvor maratonløbere møder muren. På en vandretur som vores var de 30 km krydret med op- og nedstigninger på 5-600 m i gennemsnit, og det gjaldt også den sidste dag, som blandt andet gik gennem den meget smukke Bode dal ved den lille by Thale.   
Vi havde booket en luksus-udgave af vandretur, hvor der var booket hoteller og gæstehuse på forhånd, og vores bagage blev transporteret fra sted til sted. Desuden blev både vi og bagage transporteret tilbage til bilen efter den sidste overnatning. Det var en stor fordel, og rart at kunne tillade sig at have lidt ekstra ekstraudstyr med, og mulighed for fra dag til dag at justere oppakningen. Selv med den ekstra service var det en relativt billig tur. Vores forudbestilte pakke indeholdt overnatning med morgenmad og madpakker, så det eneste vi havde af løbende udgifter var aftensmad og eventuelle kaffepauser. Det indre af Harzen er ikke fyldt med luksusrestauranter, men der er cafeer og hoteller nok til at man kan få både mad, kaffe og en lokal øl. 

Turisme betyder meget for området, efter at minedriften og bjergværkerne er stort set stoppet. Så hekse er et stort hit, og vi fik både nål, diplom og et par små hekse med hjem.

Lidt praktisk: vi havde fået hjælp af Wandern-im-Harz, og vi kan absolut anbefale at gå i retning vest-øst (Osterode-Thale). Firedagesturen kræver god kondition, men turen kan også gøres som en femdagestur, som kan være mere overskuelig. Generelt går man på skovstier / grusstier, og som udgangspunkt er det ikke en svær vandrerute. Den sidste dag, i Bode dalen er der dog en stejl nedstigning, uanset at der er lavet trappetrin. Vandtætte vandresko anbefales, det er dog ikke nødvendigt med de tunge bjergstøvler. Der er nogle enkelte steder hvor man kan være i tvivl, muligvis fordi nogle lokale har en alternativ sti. Generelt er stien fint afmærket, og hvis man ved et kryds ledes i retning af noget kun bjerggeder vil synes er sjovt, er det ikke den officielle sti. Hvis man ikke møder et officielt hekse-mærke kort efter en forgrening, så var det nok den anden vej. 

Søndagstur - naturens dag

I dag har der været arrangementer i anledning af Naturens dag og Havens dag. Vi har været på svampetur i dagens anledning, blandt andet fordi jeg tit har kigget på skovbundens svampe, men ikke rigtig taget mod til mig. Vi trodsede derfor vejrudsigten og de truende regnskyer (med held, der var to timers pause i bygerne) og tog med en lokal vejviser.

Vi fik fem forskellige arter med hjem i kurven, absolut flest af trompetsvampene. Fra toppen og med uret er det tragtkantarel, stor løgbruskhat, trompetsvamp, gul rørhat og krystal-støvbold.  Reelt er det kun trompetsvampen og løgbruskhatten vi i dag fik med hjem i brugbare mængder, og der er nok til at ledsage søndagsmiddagen. Trompetsvampen skulle ikke være til at forveksle med andre, så jeg regner bestemt med at der fortsat vil være liv i bloggen. På turen fandt vi adskillige giftige / mavepinefremkaldende svampe, som pænt fik lov at blive stående.

Feriedag

Sidste ferieuge er begyndt. Nu ser det ud til at sommeren er lidt mere dansk gennemsnit, end vi har været forvænt med de første to uger. Fx i fredags, hvor der afgik en ekspedition nordpå mod Limfjorden.
Vi tog tidligt hjemmefra, for at udnytte at det var sidste hverdag i skoleferien, og dermed mulighed for guidet fossiljagt ved Molermuseet på Mors. Det starter kl 11, og der var lige et stykke at køre inden, fra vores lerknold til moleret. Til gengæld for at troppe op fik vi den lokale museumsleders vidende og engagerede introduktion og vejledning i fossiljagt, samt hjælp til at forstå, hvad det var vi fandt.

Vores 'fangst' - den nederste mørke er dog med hjælp af museumslederen, som flækkede cementstenen. Det kræver lidt mere håndelag, og gerne et par arbejdshandsker, da flækningen kan give skarpe stenkanter.

Det var meget illustrativt i forhold til, hvor mange små fossilrester af fiskeben, der er at finde. Lidt sjældnere er børsteorm, de aflange fossilrester ovenfor, og aftryk af fugleknogler, som en af de andre deltagere var heldig at finde et eksempel på. Vi fik også introduktion til forskellen mellem fossilrester i moler (der er meget sarte, nærmest at lige med støv) - de lysegrå ovenfor, i forhold til fossilrester i stenlaget (den mørkegrå cementsten, hvor fossilet er forstenet og dermed mere holdbart).
Fordi vi havde museumslederen med i grusgraven fik vi også historien om, hvordan han var ved at grave en 9 m lang forstenet træstamme ud - og mulighed for at komme over og få et kig på udgravningsstedet.
Inde på museet er der fantastiske fund af fossiler, både fra Mols og andre steder i verden. Blandt andet en stor fisk og en helt komplet skildpaddeunge, begge fundet lige ved museet af museets medarbejdere. Skildpaddeungen har endda fået sin egen bog og video.  

Efter en frokost på en nærliggende kro gik turen til de imponerende klinter på nordsiden af Mors, hvor vi besteg Hanklit (61 m).
Efter klitten en tur til Vejlerne, som er et stort fugleudkigssted og efter lidt søgen så vi også Østerild vindmølle-testcenter. Vi fandt det, vindmøller på over 100 m er ikke lige at overse, og store er de, når man står ved fundamentet af en kæmpevindmølle og ser op. Til slut endte vi hos Limfjordmuseets restaurant i Lemvig, med et lækkert fad skaldyr og kølig hvidvin. Sommeraftenen var helt perfekt, specielt efter at vi blev bevæbnet med en fluesmækker mod hvepse og til sidst var vi på alle måder mætte.

Feriebørn

Niecerne har været på besøg - mandag og tirsdag, hvor det var stegende hedt. Så hvad gør man - tager til stranden med kajakkerne.

Der blev roet og badet - jeg har fået ny badedragt og den er blevet brugt flere gange. Der blev plasket og fjaset med adskillige Db - og vi har nu konstateret hvor seriøst langsomt det er at ro med én niece siddende bag på kajakken og en anden til at hænge på i snoren foran. Noget tyder på, at vi skal overveje at låne en ekstra kajak til næste år, muligheden findes i nærheden, til rimelige penge.

Vådt!

Det drypper fra kajakkerne og endnu er det ikke fordi de har været i vandet. Og så en lille smule alligevel, de rørte netop fjorden i går aftes, samtidig med at aftenens regnvejr brød løs. Vi var ikke nået at komme i, og efter at have stået i næsten læ lidt, og beundret regnen på fjorden, mens vi blev støt og roligt gennemblødte overgav vi os, hev dem op igen og kørte hjem. Det var min ide, efter at have kastet et blik på kortet, og åbenlyst fejlvurderet hvor vejret kom fra.

Ingen skade sket, og nu sidder kajakkerne på, så vi er klar. Det er nemlig ferietid nu, som blandt andet skal bruges på roture og afslapning.

God mandag, til ferierende og alle andre.

 

Overjeget og den 5 årige pilfinger

Fremragende udtryk, 5-års smerten, tak Linda :-) Det lyder meget bedre end når min bedre halvdel omtaler styrtet som en nær-døds oplevelse. Det sidste skal man ikke spøge med, og jeg mener naturligvis at han overdriver helt vildt!
Halvanden uge efter har overjeget næsten vundet. På trods af, at jeg ikke har benyttet tilbud om Hello Kitty-plaster, men flashet hudafskrabningen i fri luft, har der ikke været pilfingre i såret, som efterhånden er næsten væk.
Det er ikke sikkert, at det var lykkedes da jeg var 5, jeg husker i alt fald en del moderlige formaninger om ikke at pille i sår. De formaninger er nok ikke kommet ud af den blå luft.
Den forstuvede ankel er også næsten så god som ny, og blev grundigt testet i går på en længere vandretur om Rosenvold Camping.
Skovveje, småveje og vildveje bragte den smukke tur op på tre timer og udløste en velfortjent is ved afslutningen. Vi kom blandt andet forbi en gammel vandmølle og en lille enklave af huse midt i skoven. Meget hyggeligt og også gode muligheder for lidt kortere gåture.
Det var en letvægtstur, uden kamera og oppakning, så ingen billeder af skovidyllen.

Sejleroplevelser

Søndag var vi ude at ro. Uden kamera, så jeg kan desværre ikke vise billeder af den sæl, som vi mødte. Indtil i går var jeg ikke klar over, at der kunne være sæler i Vejle Fjord, men nu har vi set én i øjnene. Den var næsten lige så interesseret som vi var, indtil den med en elegant bøjning af kroppen dykkede og svømmede væk – under min kajak.

Dejlig tur, jeg var endda ude at bade, så er det sommer!

Sidste weekend havde vi også kajakkerne i vandet, hvor der var familietræf hos min søster. Ældste niece er efterhånden blevet for stor til at kunne sidde foran, så i anledning af at hun er ved at kunne svømme fik hun lov at sejle selv. 

Yngre niece er ikke helt så god til at svømme, så hun måtte sidde foran. Med de forstyrrelser for sejleren det medfører, når hænderne ikke er låst fast, men kan plaske, hive tang op og i det hele taget finde på, når man sidder foran og det er sommer :-)

Min søster og svogers lille gummibåd var også et hit, især med legeonklen som trækdyr.

Selv min far var ude, første gang i en kajak, som +70 årig. 

Det gik godt alt sammen og det var (også) en dejlig dag.

Næste indlæg bliver nok om de blå sokker på pind 2 som er ved at nærme sig en afslutning og måske en opdatering på Starling og broderi. 

Ferie - mens den huskes

Man tager:
Tysk storby med øludskænkning, butikker og museer. Super ide med to overnatninger på vejen sydpå, så vi fik en mini-storbyferie som optakt.
Vi startede i München, med besøg på Deutches Museum og rundtur i byen. 
På museet så vi både spidsen af en jetjager og kunne beundre gamle dampmaskiner.

Derefter italiensk idyl, næsten uden biler, men med masser af sol, vores cykler, vandrestøvler og gode venner. 

 

 Vandreture i dejligt kølige skove, her på vej mod en helleristning. 

Desuden tilsættes et herligt afslappet værtspar, i italiensk tilbagelænet stil, men alligevel med tjek på tingene, deres familie og medhjælp (grænsen var noget flydende), bakket, ikke bjergrigt terræn, små færger, bøger og strikketøj, så har vi næsten vores ferie.

Idyllen, også omtalt som øen i søen, er en gammel herregård, nu omsat til hotel. Masser af individuel sjæl og charme, og en fabelagtig udsigt over søen.

Værtsparret og deres venner var en del af en vældig morsom fest den ene lørdag, hvor jeg mener at høre nogen omtale mig som ballerina. Det sker sjældent, og det er der en grund til.
Øen rundt var en fin cykel- eller gåtur, og der var også mulighed for en lidt mere anstrengende travetur mod øens højeste punkt. Dette er i ca. 600 m højde, det giver en tur på 400 højdemetre. Sådan en opstigning, på ca. en time kunne mærkes i varmen. Belønningen er udsigt hele øen rundt og en fin lille kirke på toppen.

Det er dejligt nemt at komme til og fra øen med den lokale færge, som går frem og tilbage døgnet rundt. Bilen må blive på fastlandet, hvilket var med til at gøre ferien afslappet. Det kræver en aktiv beslutning at tage over til fastlandet, gå op i bilen og på tur. Genialt.
Øen havde sit eget kattereservat, med passende advarsel til forbipasserende.

På vejen hjem kørte vi over en stejlere og mere spektakulær rute, St Bernard-tunnellen. Derefter ramte vi Tyskland fra det fransk/schweiziske hjørne. Lige akkurat da vi var kommet til Tyskland fik vi motorproblemer, og heldigvis var klokken kun fire, og det var hverdag. Heldigvis igen valgte vi at køre mod en by, der havde autoværksteder, herunder et, der dækker koncernen, der står bag vores bil. Meget venlige tyskere gjorde et forsøg og efter halvanden time var vi klar til at køre nordpå igen. Super, super service og hjælpsomhed. Derefter var det bare hjemad, mod vores egne senge, madgryder og drivhuset. Lige et par dages afslapning og nu er det allerede en (arbejds)uge siden.

Snart forår

Indlægget kan skrives hvert år. Det er også lige dejligt hvert år, når vi nærmer os - foråret.
I dag gik vi en tur i engen, uanset at det var småslud og overskyet. Vi fandt en pil med gæslinger, en hyld med små grønne blade og spirende græs. Skønt.

Som november også kan være

Vi diskuterede bog i går - Juli Zehs Corpus Delicti. Interessant debatbog, som fik os til at diskutere en del om arbejdsliv, tilbagetrækningsalder, stigende gennemsnitsalder og den uundgåelige aldring - er det et mål, at få mange borgere over 100 år?
Ikke super velskrevet som litteratur, og steder, der blev erklæret som decideret vrøvl. Alligevel er jeg tilfreds med at have læst bogen, og jeg synes at debatten er vigtig. Tænk at være kommet frem til et samfund, hvor mad indtages på tuber, den stærkeste drik, det er tilladt at servere bliver varmt vand med et dryp citron og strejftog i naturen er dybt mistænkeligt.

Apropos strejftog i naturen, eftermiddagen har været smuk med solstrejf, og vi benyttede lejligheden til en gåtur i ådalen. Rohden å er stort set ureguleret, så der er en dejlig, og temmelig våd eng. Heldigvis afgræsses en del, så det er nogenlunde til at komme frem. Skridt i blød engjord bør tælle dobbelt på skridttælleren. Indersiden af gummistøvlerne forblev tørre, men det var på et hængende hår visse steder. Køerne er taget hjem, tilbage var sneppen (tror jeg - mindre vadefugl, lyse vinger, zig-zag flugt), rådyr, hare og en mængde småfugle.
Inden vi gik havde jeg fotograferet udsigten.

Kombinationen af lys og efterårsdis er utroligt fascinerende. Bemærk for eksempel lyset på toppen af marken til venstre, på øverste billede. 
Da vi kom hjem var lyset blevet endnu smukkere. Ikke mærkeligt, at naboens svoger var ude med kameraet samtidig, lige neden for vores have. Til naboens morskab, han havde nemlig set mig, det havde svogeren ikke.

Det giver (mig) tiltrængt ro at sidde i sofaen og nyde solnedgangen.
God søndag til alle, den sidste inden advent og jul banker på døren.

Hundepasning

Er man gammel, når gedeost begynder at smage godt? Kom jeg til at funderer over denne aften, hvor der indgik gedeost i desserten.
Nå, men hundepasning. Vi har haft plejehund den forløbne uge, har det et par dage endnu. Dejligt at 'skulle' ud sidst på eftermiddagen, endda også om morgenen, selv om det har været lidt af et puslespil på grund af tidlige møder. Hvem lufter hunden - et ellers overstået spørgsmål. I går nåede vi i hundeskoven, hvor hunde må løbe løs, hvis de er under kommando. Nogen vil måske mene, at det var optimistisk at vi slap ham, men her er fotografisk bevis på at hund har befundet sig i nærheden af fører enkelte øjeblikke.



Da vi kom hjem var der dømt udendørs potevask. Det må konstateres at hjemmets rengøringsrutiner ikke tager højde for firbenede, der beholder poterne på indendørs. Der er andre finter ved at have hund, midlertidigt, for eksempel har jeg lige samlet dette kødben (af oksehud, så det er ikke ultimativt slemt) op af min strikkekurv.



Tidligere på dagen blev hunden antruffet i et forsøg på at begrave samme ben i brændekurven. Succeskriteriet er, at vi holder benet ude af vores seng.

Velforstyrret strik

Det går hurtigt på pind 6, hvilket er godt, for at efterårsponchoen når at blive klar til brug dette efterår. Omgangene er ved at være lange, og farveskiftene kommer derfor relativt tæt. Noget tyder på, at jeg er lidt urolig, når jeg strikker og let lader mig forstyrre. Det giver i dette tilfælde et hensigtsmæssigt resultat i form af et smukt, varieret stykke strik. Status søndag eftermiddag:

Uroen, tja, det er mest småforstyrrelser og mindre pauser – thelavning, tænde for radioen (eller slukke), læse lidt i avisen.
I det pragtfulde vejr i går, var der også anledning til et par andre forstyrrelser, som ophængning af vasketøj, lidt håndlugning i haven samt en dejlig lang gåtur.
Der er nogle utroligt smukke kig ud over bakker og fjord i nabolaget. På en solskinssøndag er der altid en nabo eller to i haven eller lignende. Vi fik lige hilst på et par stykker, havemanden, selv-ombyggeren og en enkelt hundelufter. Samt ikke mindst, de to små, tøndeformede shetlandsponyer, der passer græsningen på en af de lokale bakker. Desuden er søndag den dag på ugen, hvor der køres fornøjelsesture, så der er en trafik af den anden verden, samt mange slags gæster på parkeringspladserne i nabolaget.

Lidt forårsrengøring

Det klare solskin kræver forårsrengøring. Det er ikke blevet til det helt store, dog en sjælden begivenhed - jeg har fået vasket min bil. Skal vi ikke bare konstatere, at det bliver ikke vaskebørsten, der slider bilen op. Men nu skete det, og den kunne stå skinnende i aftensolen.



Dansk Naturfredningsforening har en fin årlig tradition om forårsrengøring i naturen. Vi plejer at være med, og har med mellemrum en pose med til affaldsopsamling, når vi går tur. Fra en tidligere indsamling har vi en smart opsamler, så det ikke er nødvendigt at bukke sig hele tiden. Også i år blev det til en del dåser, de fleste uden pant, og en hel del plast, papir og flamingo. Årets fangst er her.

Længste kajaktur

Lørdag stod vi tidligt op, smurte madpakken og kørte til vandet. Vi havde kajakkerne i vandet 7.50 - uhørt tidligt på en fridag.

Fantastisk vejr, vand som et stuegulv i starten, det ser så blødt ud at jeg har lyst til at røre overfladen. Det endte med at vi sejlede næsten helt til Juelsminde. Hjemturen var i middagsheden, varmt og på kanten af solstik, så vi var godt brugte til sidst og hver en bid af madpakken var væk.
Hjemme kan vi måle op, at vi har sejlet 30-35 km, i alt 5-6 timers sejlads, som har skullet repareres på i dag med daseri, spind og strik / lego-byggeri og havenusseri.

Vejle Fjord er et af de steder i Danmark, hvor bøgen i høj grad spejler sig, og i nogle tilfælde ender sit liv ved at glide ud i vandet, med meget maleriske scenarier som bonus for os 'turister'.

Der har været forskelligt liv langs fjorden i mange år, og vi fik formiddagsmadpakken ved en forladt badetrappe lige neden for Barrit.
På turen så vi blandet dyreliv, de mest opsigtsvækkende var to marsvin (på afstand) og en vældig masse små fisk, som sprang i overfladen. Ingen (stor) hval. Desuden var der selvfølgelig et hav af måger, digesvaler og terner.

Tilståelsessag - helt umulig i weekenden

Bølle vil erklære sig enig - jeg har været helt umuligt optaget i weekenden. Nyt legetøj :-) = en ny telefon. Derfor har jeg siddet med snuden i en skærm rigtig meget og ikke været til at slå et ord af.
Søndag blev det dog til en tur i kajakken, og turen var yderst vel-timet, vi fik kun en lille byge og den store byge kom lige da vi var hjemme og klar til frokost. Det var næsten vindstille, så fjorden lignede blødt fløjl og de få dryp dannede et fantastisk mønster, nærmest som stjerneskud.
Vandet var lunt og vejret var fantastisk, det holdt helt til et glas kølig vin på terassen inden aftensmad. Måske sidste gang i år?

Nå, jo. så nåede vi også på højskolen og hørte en herlig jazzmusiker med sit helt nye band. Superfin oplevelse, Marilyn Mazur var med, med hele apparatet af klokker og klange - meget poetisk, samtidig med at hun fik vist at hun også kan slå på tromme og holde bandet til ilden.

Kajakbillede

Taget med én hånd, men ser det ikke godt ud? Fra en aften på Vejle Fjord i godt vejr, men lidt bølger.