fredag, august 31, 2012

Ouch

Forhåbentlig snart helt oppe igen, efter et grimt hold i ryggen. Så grimt, at jeg måtte med ambulance og en tur om skadestuen på Bispebjerg, hvor jeg fik en fin og venlig behandling. Men for søren, det var ikke sjovt.
I går og dag har jeg derfor været hjemme, og trænet / strakt rygmusklerne for at genvinde min bevægelighed. Et samlet og enigt kor af lægen, Kæresten og min mor har slået fast, at der er ingen grund til at ligge og drive - krampe i rygmuskler skal fordrives med øvelser og udstrækning. Jeg sniger mig dog til lidt læsning og strik, der var trods alt også nogle få ord om afslapning af ryggen på skadestuen.

tirsdag, august 28, 2012

Et flashback

Læseklubben har været på banen igen, omend med lidt småforhindringer. Først kom en programpakning på tværs, derefter blev mit tog aflyst! Men der skal mere til at stoppe læseentusiaster.

Vi har læst et flashback til 80'erne og 90'erne, med newyorkerdrenge fra landet, aids, alternative familieformer - og tiden før mobiltelefoner og internet. Bogen er Michael Cunninghams 'Et hjem ved verdens ende'. Meget passende titel i forhold til hovedpersonernes ageren, selv om den ikke er helt sand.

Uanset at det ikke er den bedste bog vi har læst, så gav den anledning til debat. Med andre ord, så havde vi alle faktisk læst den, og det er ikke hver gang at det sker. Vi var ret enige om at det sprogmæssigt var lidt for enkel, og persontegningen er for enkel. Desuden sker der nogle lidt sære spring i bogen, som ikke forekommer indlysende. Emnet, rodløse moderne menneskers søgen efter et blivende hjem er uanset 80'er forklædningen absolut aktuelt, og bogen har sin berettigelse som et tidsbillede på muligheder og begrænsninger i sin samtid. Den absolut sejeste person i bogen er Alice (mor til en af de øvrige hovedpersoner), som efter at have været lettere handlingslammet længe til sidst skaber et helt nyt liv for sig selv.
Nok om denne bog, interessant uden at have klassiker / genlæsningspotentiale. Derimod er jeg lige startet på sidste bind af Murakamis 1Q84. Jeg er spændt på om det fungerer at læse den på engelsk, efter at have læst de to første bind på dansk. Vi ses i læsehjørnet. 

lørdag, august 25, 2012

Det tager sin tid - mellemtid

Broderi tager tid, lang tid. For nuværende er strategien at få broderet mest muligt af motiver, og efterfølgende fylde ud. Jeg har en teori om at udfyldningen kan være socialt broderi, mens tællearbejdet kræver koncentration. Fokuseringsøvelse, men næppe noget der vinder gehør som medarbejderudvikling.

Samlet er jeg nået ca en fjerdedel. Der er en meget lav omkostning pr time ved broderi...
 

mandag, august 20, 2012

Sejleroplevelser

Søndag var vi ude at ro. Uden kamera, så jeg kan desværre ikke vise billeder af den sæl, som vi mødte. Indtil i går var jeg ikke klar over, at der kunne være sæler i Vejle Fjord, men nu har vi set én i øjnene. Den var næsten lige så interesseret som vi var, indtil den med en elegant bøjning af kroppen dykkede og svømmede væk – under min kajak.
Dejlig tur, jeg var endda ude at bade, så er det sommer!

Sidste weekend havde vi også kajakkerne i vandet, hvor der var familietræf hos min søster. Ældste niece er efterhånden blevet for stor til at kunne sidde foran, så i anledning af at hun er ved at kunne svømme fik hun lov at sejle selv. 


Yngre niece er ikke helt så god til at svømme, så hun måtte sidde foran. Med de forstyrrelser for sejleren det medfører, når hænderne ikke er låst fast, men kan plaske, hive tang op og i det hele taget finde på, når man sidder foran og det er sommer :-)
Min søster og svogers lille gummibåd var også et hit, især med legeonklen som trækdyr.
Selv min far var ude, første gang i en kajak, som +70 årig. 
Det gik godt alt sammen og det var (også) en dejlig dag.
Næste indlæg bliver nok om de blå sokker på pind 2 som er ved at nærme sig en afslutning og måske en opdatering på Starling og broderi. 

mandag, august 13, 2012

Ravellenics - færdig!

Der er ikke blevet blogget særligt meget om Ravellenics her, men jeg har skam strikket. Wingspan er strikket og delvist spundet under OL.


Da vi kom hjem fra Italien var jeg løbet tør for garn, og måtte have gang i spinderiet. En lille 'snoldet' klat kunne det blive til. Der er kun 3-4 g. Jeg mangler også kun 3½ afslutningsrække, så det er nok.
Nu er jeg færdig, og der er hæftet ender og blokket ud. Nydeligt.


Fotograferet på baggrund af min dyne, som er til luftning i dette herlige sommervejr.


Fakta:
Mønsteret er Wingspan, uden nogen modifikationer.
Pind 4 mm Knitpicks. Mønsteret stiller ikke særlige krav til spidser eller lignende på pindene, det er ret - ret - ret.
Garnet er mit hjemmespundne angora/merino mix. 70 g var der i fibrene og jeg har brugt op. Der var alvorlig frygt for at der ikke var nok undervejs, men det gik akkurat. En gammel portion fibre fra Socktopus.
Der er spundet hårdt (højt twist, den næsthøjeste ratio på rokken), for at holde på angoraen. Garnet fældede helt utroligt meget på min sorte hørkjole under hjemturen, så jeg håber, at det har fældet det værste af. Derfor er angora ikke min favorit, uanset at det er meget blødt og lækkert.
Hot/not: Teknisk og tekstur-mæssigt er det fint. Jeg er i tænkeboks, om det på grund af det meget lilla i garnet kan få et bedre hjem, der sætter mere pris på farverne.

Meget fin størrelse og facon, som kan draperes lidt anderledes end de sædvanlige trekantede tørklæder. Jeg kunne godt finde på at strikke et mere, for det er enkelt og hurtigt.

 

søndag, august 12, 2012

Ferie - mens den huskes

Man tager:
Tysk storby med øludskænkning, butikker og museer. Super ide med to overnatninger på vejen sydpå, så vi fik en mini-storbyferie som optakt.
Vi startede i München, med besøg på Deutches Museum og rundtur i byen. 
På museet så vi både spidsen af en jetjager og kunne beundre gamle dampmaskiner.

Derefter italiensk idyl, næsten uden biler, men med masser af sol, vores cykler, vandrestøvler og gode venner. 
 
 Vandreture i dejligt kølige skove, her på vej mod en helleristning. 



Desuden tilsættes et herligt afslappet værtspar, i italiensk tilbagelænet stil, men alligevel med tjek på tingene, deres familie og medhjælp (grænsen var noget flydende), bakket, ikke bjergrigt terræn, små færger, bøger og strikketøj, så har vi næsten vores ferie.

Idyllen, også omtalt som øen i søen, er en gammel herregård, nu omsat til hotel. Masser af individuel sjæl og charme, og en fabelagtig udsigt over søen.
Værtsparret og deres venner var en del af en vældig morsom fest den ene lørdag, hvor jeg mener at høre nogen omtale mig som ballerina. Det sker sjældent, og det er der en grund til.
Øen rundt var en fin cykel- eller gåtur, og der var også mulighed for en lidt mere anstrengende travetur mod øens højeste punkt. Dette er i ca. 600 m højde, det giver en tur på 400 højdemetre. Sådan en opstigning, på ca. en time kunne mærkes i varmen. Belønningen er udsigt hele øen rundt og en fin lille kirke på toppen.

Det er dejligt nemt at komme til og fra øen med den lokale færge, som går frem og tilbage døgnet rundt. Bilen må blive på fastlandet, hvilket var med til at gøre ferien afslappet. Det kræver en aktiv beslutning at tage over til fastlandet, gå op i bilen og på tur. Genialt.
Øen havde sit eget kattereservat, med passende advarsel til forbipasserende.
På vejen hjem kørte vi over en stejlere og mere spektakulær rute, St Bernard-tunnellen. Derefter ramte vi Tyskland fra det fransk/schweiziske hjørne. Lige akkurat da vi var kommet til Tyskland fik vi motorproblemer, og heldigvis var klokken kun fire, og det var hverdag. Heldigvis igen valgte vi at køre mod en by, der havde autoværksteder, herunder et, der dækker koncernen, der står bag vores bil. Meget venlige tyskere gjorde et forsøg og efter halvanden time var vi klar til at køre nordpå igen. Super, super service og hjælpsomhed. Derefter var det bare hjemad, mod vores egne senge, madgryder og drivhuset. Lige et par dages afslapning og nu er det allerede en (arbejds)uge siden.

søndag, august 05, 2012

Valfart til Wollmeise

Nogen fik is, andre fik garn.
På den nyligt veloverståede ferietur blev ruten lagt forbi Pfaffenhofen, hvor Wollmeise holder til. Hun havde sommersalg og den mulighed kunne naturligvis ikke gå fra os. 'Os' er i denne sammenhæng fru Kvist og jeg.
Vel ankommet til den lille tyske flække by fik familierne is, mens vi kastede os ind i garnhimmelen.
Fordi det var sommersalg var alt mærket som 'nobody is perfect', med reducerede priser. Det kan vi li', selv om det kostede lidt på overblikket i butikken, på grænsen til handlingslammelse. Jeg mener, med de sædvanlige begrænsede opdateringer, så kan det være lidt overvældende at komme i en situation med valgmulighed mellem masser af farver, inklusive valgmuligheder i lace-garnet.
Nå, men vi kom os hurtigt over choket og fik pillet nogle nøgler ud.
Her er mine:

Fra venstre mod højre: Resi, Golden Pear, Petit Poison 5 (dark) og '42'. Jeg kan virkelig godt lide navnet på det sidste - svaret på alting, nu som garn.
Nedenfor et billede fra butikken, med egne og fru Kvists nøgler i favnen. Som det ses bagved i reolen, var der virkeligt mange nøgler at vælge mellem. Blitzen har gjort farverne lidt blegere end i virkeligheden, det øverste billede er tættere på.
 Begrænsningens kunst er svær, i den forbindelse var det nok heldigt at butikken kun sælger kontant. Jeg valgte tre nøgler, som skal blive til et sjal (Different Lines) samt et nøgle strømpegarn til strømper til chaufføren, som tak for omvejen.