Vi har haft sommerbesøg. Ikke af cyklisterne, heldigvis, for et par minutter senere kom resten af feltet. Det havde krævet noget af en kaffemaskine. Men det årlige sommerbesøg af niecerne, som selvfølgelig skulle være med til at se Postdanmark rundt når det nu næsten kommer forbi gadedøren. I alt fald i gåafstand, så vi kunne følge både amatørløbet og det professionelle løb på tæt hold, behageligt i skygge og med forfriskninger.
Selvfølgelig med behørig maling på vejen.
Hyggeligt at have besøg, hvor der blev badet og roet, lavet mad (hjemmelavet pasta - de kan faktisk samarbejde om at lave en lille pastafabrik) og spillet spil. Både SET og Story Cubes. Vi var dog nødt til at indføre en regel om at man ikke måtte slå alle personer i historien ihjel på én gang.
Herlig sommer, dejligt vejr - og dejligt med besøg.
Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag

mandag, august 10, 2015
mandag, juni 08, 2015
Weekendens sysler
Når man har indkøbsstop (jeg har brugt 1 kg af lageret i år!) må man jo finde andre metoder. Som for eksempel at lokke sin mor med på besøg på Hjelholt Uldspinderi, hvor vi så aftaler at jeg skal strikke en lille plaid til hende. Win-win, hun får en fin lille plaid, og jeg får lejlighed til at prøve deres garn af gotlandske pelsfår. Samtidig en god lejlighed til at kaste sig ud i dominostrik, som jeg ikke rigtig har leget med før.
Det bliver to grå nuancer, og så vil jeg overveje at lave et til os selv efter samme koncept, men med lidt flere farver.
Denne lidt sære facon er (forhåbentligt) en ny sommerkjole - et gyldent Vandspejl. Lige nu er den aldeles for lille, men belært af det første projekt i garnet så forventer jeg at værket vokser en del når det bliver vasket. Så lige nu strikker jeg lystigt, og morer mig over konstruktionen. Det blev ikke til en no. 1, for jeg var ikke så begejstret for lommerne lige på hoften, i stedet har jeg valgt striber på tværs.... eller.

fredag, august 01, 2014
Feriebørn
Niecerne har været på besøg - mandag og tirsdag, hvor det var stegende hedt. Så hvad gør man - tager til stranden med kajakkerne.
Der blev roet og badet - jeg har fået ny badedragt og den er blevet brugt flere gange. Der blev plasket og fjaset med adskillige Db - og vi har nu konstateret hvor seriøst langsomt det er at ro med én niece siddende bag på kajakken og en anden til at hænge på i snoren foran. Noget tyder på, at vi skal overveje at låne en ekstra kajak til næste år, muligheden findes i nærheden, til rimelige penge.

mandag, juli 14, 2014
Fødselsdag og tam-tam
I fredags rundede jeg de 46, og havde ønsket mig forkælelse. Det fik jeg, efter at dagen var startet med at Kæresten iført løstsiddende tøj, forede handsker, stråhat og støvsuger havde nedkæmpet et hvepsebo, som de kære dyr havde placeret over terrassen. Det skulle være væk nu, og der er kun enkelte omkringflyvende, forhåbentlig hjemløse, hvepse tilbage. Efter at have overstået dagens arbejdsmæssige dont kørte vi mod Mols, og landede til et dejligt værelse og eftermiddagskaffe med kage på en terrasse med udsigt mod Århusbugten. Efter kaffen var der mulighed for at låne cykler og tage en tur i Mols Bjerge, og det benyttede vi os selvfølgelig af. Ferietid er ofte lig med en eller anden form for stroppetur - og sådan kan man bedre nyde aftensmaden efterfølgende. Der var får og heste, flotte landskaber, sol og let blæst, så det var helt perfekt, og mulighed for en afskylning på værelsen inden omklædning til aftensmaden.
Wau - det var et af de måltider, som vi ikke bare kan efterligne hjemme. Blødt og sprødt, masser af dyb smag, mange forskellige smage, endda med en heldig involvering af glaskål. Et par forskellige glas vine til, og fornøjelsen af asparges, lækker stegt fisk, mørt kalvekød og god dessert. Smukt anrettet og venlig servering. Altsammen igen på terrassen, en dejlig sommeraften. Det er en herlig fornemmelse bare at kunne trille op på værelset bagefter og gå i seng, og vide at der næste morgen er serveret morgenmad. Så var bryllupsdagen også fejret ;-)
Bagefter var det hjem og forberede gæstebud, hvor hele familien kom forbi søndag. Der blev også spist og snakket, bygget Lego og leget med vandpistoler (uanset regnvejret). Både farfar og børnebørnene blev lidt våde. I dag står det på arbejde, rester og måske vask af den stribe af glas, der står og venter.
God mandag til ferierende og ikke-ferierende.

onsdag, september 25, 2013
Hola!
Sidste uge stod i badeferiens tegn med familien. Så meget,
at jeg endda har været i vandet. Billeddokumentation haves – men bliver under
privatlivets fred. Nyeste ’must have gadget’ er en ordentlig vandpistol, til
næste gang der er vandkamp med den yngre generation.
Desværre har jeg ikke billeddokumentation, for der blev
selvfølgelig også strikket ved poolkanten. Uldne sokker er måske ikke ens
første tanke, når det er 25+ varmegrader, solskin og der er kølige drikkevarer
indenfor rækkevidde. Der blev strikket både på sokker og på evighedsprojektet,
som er tilpas derudaf til at der kan læses / kigges på udsigt / holdes øje med
badende. Sokkerne var fremme så ofte, at yngstemanden lærte at genkende ’farfar
sokker’, og vi blev enige om, at han også skulle have et par. Naturligvis.
Vi var på østkysten af Mallorca, på et hotel lige ved siden
af et naturreservat. Dermed var der mulighed for nogle gåture lige i omegnen af
hotellet, hvor vi fik et indtryk af den (halv)vilde natur der er, i et område
der bliver brugt af en del turister. Ros til de fine turstier og den afspærring
der til gengæld var af det egentlige reservat. Der er gode og tilgængelige ruter
til flotte udsigter og en lækker sandstrand med dejligt klart og turkisblåt
vand.
Vi var på en enkelt turistudflugt og en enkelt tur på egen
hånd til Palma (der gad jeg godt bruge et par dage) og vestsiden, med det mere
bjergrige terræn. Der er potentiale for en by/vandreferie på et tidspunkt – det
tidlige efterår virker ideelt mht. klima.
Hjemme igen er vi tilbage på job, lidt brunere og ret
veludhvilede efter en uge stort set offline.
søndag, juni 16, 2013
Kender I..
Dette digt har længe hængt på vores køleskabsdør - og bliver med mellemrum repeteret af Kæresten. Mest lørdag formiddag, når jeg er forsvundet til byen.
Bortset fra kuglegrillen og butiksnavnene passer det jo meget godt :-)
mandag, april 22, 2013
Det er nu bevist at foråret er forsinket
Der var ikke nye kartofler til familiefødselsdagen i denne uge. Det plejer der ellers altid at være.
Guldklumperne er lige på trapperne, vi fandt ved at rode lidt i jorden 4 stk, så min mor i det mindste kan få en kartoffelmad ;-) Desværre ikke med fotodokumentation.
Estimatet er at der bliver lidt større leverancer i løbet af den næste uge, så for de udvalgte (not me) skulle Bededagsmiddagen kunne blive med nyopgravede, danske kartofler.

søndag, april 21, 2013
Nød lærer ... at klippe og klistre
Den bestilte fødselsdagsgave er ikke nået frem. Hvad gør man så - griber skotøjsæske, kulørt papir, limpistol og diverse fra hobbyskuffen.
Voila - noget er der da kommet ud af at se Jørgen Clevin som barn.
Nogen, der er i tvivl om, hvad fødselsdagslaren (30 år i dag - tillykke 'knægt') får?

onsdag, januar 02, 2013
Sidste strik for 2012
Det sidste værk, færdigt i 2012.
En bredbånd i str 8 år, til yngste niece. Jeg valgte at lave den med lynlås i stedet for knapper, det tog så rigtig lang tid at tage sig sammen til at få købt først lynlås, dernæst lilla sytråd (fandtes ikke tidligere på matriklen) og til sidst at få kombineret delene. Men her er værket med riet lynlås. Desværre opdagede jeg pga febervildelser først efterfølgende, hvor skævt blusen var riet sammen, så den ene del af lynlåsen er syet i to gange. Det må da være grundigt.
Uanset besværlighederne, så er jeg lidt fan af strik med lynlås, lidt rapt og en anden mulighed for farve og kontrast. Blusen blev afleveret samme dag, den var forvasket og passede fint i størrelsen.
Fakta:
Mønsteret er Geilsks Bredbånd, i str 8. Ingen modifikationer ud over lynlåsen.
Garnet er det bløde bomuld/uld. Virker måske ikke stabilt nok til at lave et arvestykke, men det er blødt og vaskbart på uldvask. En børneklassiker. Der er brugt 190 g, mest af det lyslilla, men næsten samme mængde af de to lyse.
Pind 2 1/2 og 3. Rundpinde, dog strikkede jeg ærmerne på strømpepinde. Benyttede lejligheden til at øve mig på usynlige farveskift, som er lykkedes ok.
Hot / not. Kanten var en udfordring. Der er temmelig langt rundt, så enhver plan om selv at skulle have et bredbånd er sat på pause. Der er en igangværende Starling og et broderi i køen før, samt kulørte og mindre kulørte strømper til Kæresten. Derudover en fin pigetrøje.
Dét var sidste færdige værk i 2012.
En hurtig optælling giver 31 værker, heraf 16 par sokker. En del af dem tykke, i Big Fabel, som rykker. Der er (host) netto gået knap 2,5 kg garn ind på lageret. Det er dog ikke mere end ca 6 måneders forbrug, og man skulle jo nødig løbe tør. Eller, måske skal 2013 være året med lidt mere selektivt garnkøb. Wollmeise står dog højt på hitlisten til sokker, og jeg er også løbet næsten tør for tre-trådet strømpegarn. Så, lidt indkøb på tysk skal det nok blive til. Pfaffenhofen...

mandag, oktober 15, 2012
Ballet for bamser
Med 'forvirret fjerkræ' og det hele - jeg har med niecerne som alibi været i det Kgl. og se Bamse og Kylling danse. Ælling var der også. Balletskolen og DR(?) har i samarbejde sat en skøn børneballet op, som demonstrerede hvad et stort teater kan, når det ruller sig ud.
Herligt at se en børneforestilling, som er taget alvorligt med flot scenografi og lys, kraner, glimmer og hele udtrækket. Samt naturligvis hovedstjernen. Med bamletskørt og solid indbygget polstring på bagen, for tåspidsdans gør man ikke ustraffet, når man er i Bamses overlegne vægtklasse.
De to piger var eksemplariske i teateret, hvor de sad stille og fulgte med i løjerne på scenen. Bagefter var der lidt suk over familien bagved, hvor yngste medlem stak tæerne i nakken på mindste niece og i det hele taget var utålmodig. Der er en velovervejet tanke bag, at forestillingen varer en time, uden pause.
De to yngste i denne gren af familien kommer ikke så tit til København, så vi var lige omkring Christiansborg, Rundetårn og på grund af vejret både på cafe før forestillingen - vi skulle jo have frokost og efter forestillingen, varm cacao / the / kaffe var nødvendigt. Kage / is sneg der sig sørme også med på bestillingen, så vi var fyldt godt op til hjemturen med toget. Meget hyggelig dag, og fasters hjerte bliver helt blødt, når yngste endda spørger, om jeg vil lære hende at strikke ;-) Det må blive en anden gang, det medbragte er på pind 2,25 mm - ikke velegnet til små, faste og utålmodige hænder.

mandag, oktober 08, 2012
Efterårets mad og gæster
Lørdag var linet op til et større familietræf i Kærestens
familie. Det rakte over fire generationer og den 1-årige yngstemand fik leget
igennem. Lige den alder, hvor han reagerer venligt og umiddelbart overfor alle,
og hovedattraktionen for nogen. Storebror er blevet lidt mere genert. Han nøjes
med at sno sin farfar ;-)
Vi var så mange, at der ikke rigtig var tid til fotos, så
ingen billeder denne gang af den unge mand med babykrøller i nakken, (og her
mener jeg ikke fødselaren).
Jeg bliver aldrig god til at lave maden i god tid, så en god
del af lørdagen blev brugt i køkkenet. Til forret fik vi diverse italienske
lækkerier, hvor min seneste køkkendims, en mellemstor pålægsskærer, fik lov at
vise hvad den duer til. Hjemmebagt brød, behørigt langtidshævet, og det var så
den forberedelse før selve dagen. Kødet var lammekølle af muflon-lam, som er noget
mørkere end almindeligt lam. Lækkert, med godt med hvidløg og rosmarin.
Efteråret er tid for hjemmeavl, på frugt og grønt. Jeg bliver
ikke fåreholder, uanset de mange gode sider, der er ved får & lam, ingen
hjemmeavl der. Køkkenhaven leverede gulerødder, til stegte gulerødder med hvidløg
og persille. Dejlig ret, som tager lidt tid, men stort set passer sig selv.
Skiveskårne gulerødder (½cm) svitses i stegegryden i olivenolie. Efter 10 min
tilsættes upillede hvidløgsfed efter behag + salt. Gulerødder mm syder videre i
olien på lavest mulige blus med låget på stegegryden på klem. Mindst 25 min,
gerne mere. Herefter tilsættes balsamicoeddike og persille, som syder med et
par minutter, og så er vi klar til servering. Gulerødderne svinder noget ind,
ca. til det halve.
Naboens æbletræ leverede æblerne til desserten, han er en
flink mand. Jeg puttede ganske lidt frisk ingefær i smuldredejen, for at
eksperimentere. Godkendt.
Årets høst af rødløg, hængt op i carporten.
Efterårssolen skinner helt fantastisk, når den skinner.
lørdag, september 29, 2012
Små sokker
Bølle insisterede på at være model, uanset at sokkerne er for små til hans tykke ben (shhyy).
Yngste barnebarn ønskede sig, med ført hånd af forældrene tøj, blandt andet sokker. Det skal man jo ikke sige to gange.
Fakta:
Mønster: Spiralsokker over 3 r/3 vr - ryk 1 for hver 4 pinde. 48 masker til str. 1 år + stjerneaflukning over 6 indtagninger.
Pinde: 2 mm bambus strømpepinde. Det skal jeg lige have en pause fra, det er altså tynde pinde.
Garn: Resten (20 g) fra farfars seneste par. Regia 3-ply strømpegarn. Jeg er nu faktisk udgået i herrefarver i dette garn..

tirsdag, september 25, 2012
Når man nu ikke er superwoman
Åh, ja. Sidste uge måtte jeg (igen) erkende at jeg ikke er superwoman, og lægge mig i sygesengen med en forkølelse. Søvn er godt for forpjuskede efterårskroppe, og efter to gode nætters søvn var jeg klar igen, troede jeg.
Det resulterede i en hel del hosten torsdag nat, fredag samt fredag nat. Kæresten var ikke begejstret. Heldigvis var det så weekend, og jeg fik knækket hosteriet ved nattetide ved at finde en ekstra pude, så der kunne blive ro i gemakkerne.
Nå, men når man nu ikke er på toppen kan man jo altid lade som, så jeg tog et par bundter blomster med hjem fredag, der nu står og lyser med energiske gule farver. Desuden begrænsede jeg indkøbsturen til et minimum, for at tage hjem og tænde op i brændeovnen og lave aftensmaden klar til den hjemvendende Kæreste (han var blevet opholdt og kom senere hjem). Det hjælper altsammen, og 10 timers søvn inden lørdagens børnefødselsdag hjalp også.
Yngste barnebarn blev 1 år, og han var en glad lille fødselar. Han fik mest bløde gaver, men lidt legetøj blev det dog også til. Vi kan konstatere at vores valg af et hammerbrædt tiltaler drenge i alle aldre, fra den yngste gæst på 6 mdr til gæstens far på omkring 30. Netop hammerbrættet har fået sin litterære anerkendelse hos Erlend Loe i Naiv Super. En morsom og tankevækkende bog, som jeg absolut kan anbefale.
Søndag var en rigtig smuk dag, som blev beriget af besøg af gode venner. De var inviteret til den vanskelige disciplin at se feriebilleder, en øvelse som trækker ofte på høflighed og imødekommenhed fra både vært og gæster. Vennerne var selv med på billederne og derfor var der stor interesse og gensynsglæde.
Efter en søndagsfrokost og gåtur var besøget slut, og vi renoncerede til sofaen, mens vi efter bedste evne ignorerede opvasken.

søndag, september 16, 2012
Zoo
Kærestens arbejde var venlige at give billetter til en tur - og vi valgte zoo i København. Medbringende ældste barnebarn tog vi toget i går morges og nåede København lidt før frokost. Den unge mand er ikke den erfarne togrejsende, men nød turen og at se andre tog undervejs.
Vi fik set både tigre, løver, elefant, giraf og aber og en masse andre dyr. Fodring af chimpanserne var et hit, især den lille unge. Løveungerne var også populære, de var i legehumør. Sjov blanding af hunde- og katteadfærd. Der var meget at se og vi startede tidligt. Undervejs var han ved at gå træt, så en af zoos trækvogne måtte hentes. Med farfar foran steg humøret igen, og der blev fundet kræfter til både is og kapløb på legepladsen.
Til aftensmad fik han charmeret en slikkepind ud af en flink dame i en pølsevogn, ud over den franske hotdog som vi købte, så det var en tilfreds og træt lille dreng, der 'overtalte' farfar til en sidste Peter Pedal historie inden han faldt i søvn.
I dag har han bygget LEGO og gravet i køkkenhaven inden vi kørte hjem til far, mor og lillebror. Moderne teknologi er pragtfuldt, billederne fra zoo-turen var med på ipaden, så han selv kunne fortælle om turen.
Jeg havde årtiets letteste strikketøj med - 20 g garn rækker langt på pind 2. Og jeg er stadig ved at lave hestetømmekanten på det lilla bredbånd.

mandag, august 20, 2012
Sejleroplevelser
Søndag var vi ude at ro. Uden kamera,
så jeg kan desværre ikke vise billeder af den sæl, som vi mødte.
Indtil i går var jeg ikke klar over, at der kunne være sæler i
Vejle Fjord, men nu har vi set én i øjnene. Den var næsten lige så
interesseret som vi var, indtil den med en elegant bøjning af
kroppen dykkede og svømmede væk – under min kajak.
Dejlig tur, jeg var endda ude at bade,
så er det sommer!
Sidste weekend havde vi også
kajakkerne i vandet, hvor der var familietræf hos min søster.
Ældste niece er efterhånden blevet for stor til at kunne sidde
foran, så i anledning af at hun er ved at kunne svømme fik hun lov
at sejle selv.
Yngre niece er ikke helt så god til at svømme, så
hun måtte sidde foran. Med de forstyrrelser for sejleren det medfører, når hænderne ikke er låst fast, men kan plaske, hive tang op og i det hele taget finde på, når man sidder foran og det er sommer :-)
Min søster og svogers lille gummibåd var
også et hit, især med legeonklen som trækdyr.
Selv min far var ude, første gang i en
kajak, som +70 årig.
Det gik godt alt sammen og det var (også) en dejlig dag.
Næste indlæg bliver nok om de blå sokker på pind 2 som er ved at nærme sig en afslutning og måske en opdatering på Starling og broderi.
torsdag, juli 19, 2012
Her leges
Først skulle vi være færdige og klar til at gå på ferie. Ferien er startet med både store og mindre gæster. De mindre har overnattet, og på et tidspunkt blevet udskiftet med et nyt hold gæster.
Der er blevet skudt med vandpistoler, leget med en kæmpe papkasse, fløjet med drager, spillet fodbold, spillet kort, spillet på alt hvad huset kan opdrive af elektronik, bygget Lego og kørt med togbane.
Langt fra alt er blevet fotograferet, fokus kan alt for let blive flyttet af et tændt kamera. Men her er billeder fra en dansk sommeraften, med lidt for meget vind til kajak, men fin vind til drageflyvning.
Hele banden på vej til drageflyvningsmarken.
Den ene niece har fået dragen op, og den flyver derudad.
Ældste niece er ved at trimme dragen, med lidt hjælp.
Her styrer hun selv, og dragen har lavet et vældigt sving. Yngste niece holder øje.
Jeg havde fået jobbet med at hente dragen og agere startrampe. Billedet er taget af yngste niece, som viser sig at være en habil fotograf.
Ud over inden- og udendørs lege har vi læst bøger - især om Peter Pedal, som er en sød lille abe, men forfærdelig nysgerrig. Hvis nogen skulle være i tvivl. Efter 2 x 5 historier kan vi indledningen til PP ganske godt. Det har været rigtig hyggeligt med besøg, nu er huset faldet til ro igen og vi nusser rundt med vores voksensysler.

torsdag, maj 31, 2012
Bevæbnet muldvarp?
Nogen har gravet i vores have?
Og efterladt redskabet??
Kæresten mente at have instrueret ældste barnebarn i at der måtte graves i køkkenhaven, mellem et par rækker (i faretruende nærhed af bladsellerien, regnede han med at få dem aflivet bekvemt ved samme lejlighed?). Noget er tilsyneladende gået galt i instruktionen, for som billederne viser så minder det ikke særligt meget om køkkenhave, men huller er der.
torsdag, marts 29, 2012
Der er mirabelleblomster i en vase
Mirabellerne blomstrer så småt ude, og inde har de fået små spæde grønne blade. Nu håber jeg at kirsebærblomsterne kan holde sig i skindet, så de undgår nattefrosten i år, og vi kan få kirsebær.
Onsdag var det slet ikke nødvendigt at tænde op i brændeovnen, solen havde varmet huset.
Vi kan have terassedøren åben om eftermiddagen - for det er varmt og den omstrejfende kat er gået igen (jeg håber den har fundet hjem).
Drivhuset er vasket og det revnede glas er skiftet ud, så vi er klar til en ny sæson.
Kæresten har fået et gækkebrev, og har med fornøjelse diskuteret med flere - børn og voksne, hvem der mon har sendt det. Jeg har hørt, at mine søskende har været så ufine at gætte afsenderen på de gækkebreve, som de har modtaget.
Forår :-) og i morgen har vi påskeferie, hjemme.

fredag, december 30, 2011
Farmors sybord
Farmors sybord er blevet fundet frem fra gemmerne hos mine forældre og slebet efter alle kunstens regler (ikke af mig). Nogen nytte skal der jo være af maskinparken. Bordet er fint snedkerarbejde, med fine skrå samlinger og tilpas enkelt til at det også går i et 2012-rum, uden at det er et 'navn'.
Der kan bo en del broderi i kurven under bordet og der er plads til forskellige sysager i den fine skuffe.
Jeg er glad for at få lov at få det, og kunne bruge det lille fine bord, som det er tænkt. Kendere, dvs. mine forældre, bør bemærke, at det er lykkedes at fjene randmærket på bordet.
Helt tilsvarende har jeg også farmors kagerulle, selv om jeg ikke bager lige så mange medaljer, som hun gjorde. Medaljer med creme og hvid glasur hørte med til enhver sammenkomst hos farmor.
tirsdag, december 06, 2011
Vest und alles
Gaven er afleveret, og så kan den også komme frit frem her. Min far er lige blevet 70 - i dag faktisk, og han skal ikke snydes for en hjemmelavet gave.
For en del år siden tog jeg mål af hans mest brugte vest, og den er nu næsten blevet replikeret. Næsten, for garnet er håndspundet guf, så den er tynd og let.
Garnet er med udgangspunkt i er en pose BFL uld, ufarvet og lysebrunt. Det er spundet over en længere periode i foråret og sommeren, hvor jeg var noget nervøs for, om der var nok. Der var rigeligt, jeg har en god del uspundet uld tilbage samt ca. 60 g spundet. Det færdige, tvundne garn har en løbelængde på knapt 600 m/100 g.
Det er to-trådet, spundet af en lang færdigkartet rowing. Skøn uld, fibrene er 20-30 cm lange, så det er ikke svært at spinde tyndt.
Pindene er 3 mm KP fast rundpind.
Mønsteret er eget 'design', som sagt med udgangspunkt i et målskema. Heldigvis havde jeg målt godt på kryds og tværs. Det var selvfølgelig lidt spændende, om den gamle vest stadig ville være god. Der er strikket frem og tilbage, for at tage højde for at garnet ikke er perfekt balanceret. Der var to nøgler, hver på knapt 90 g og jeg har skiftet mellem nøglerne for hver anden pind, for at undgå store overgange.
Den passede, så der er ikke brug for at strikke kiler i :-) Jeg er godt tilfreds, med mit hidtil største værk, begået af håndspundet garn.
For en del år siden tog jeg mål af hans mest brugte vest, og den er nu næsten blevet replikeret. Næsten, for garnet er håndspundet guf, så den er tynd og let.
Der er kun brugt 120 g garn til vesten, som er en str. M (herre). Vi taler om pind 3, så jeg må indrømme at den ensfarvede ryg trak lidt tænder ud, strikkemæssigt. Det har været en stor fornøjelse at strikke med eget garn og det lysebrune uld har små farvevariationer, som gør at der er lidt spil, tæt på.
I hel figur, spændt ud til tørring.
Faktaboksen:Garnet er med udgangspunkt i er en pose BFL uld, ufarvet og lysebrunt. Det er spundet over en længere periode i foråret og sommeren, hvor jeg var noget nervøs for, om der var nok. Der var rigeligt, jeg har en god del uspundet uld tilbage samt ca. 60 g spundet. Det færdige, tvundne garn har en løbelængde på knapt 600 m/100 g.
Det er to-trådet, spundet af en lang færdigkartet rowing. Skøn uld, fibrene er 20-30 cm lange, så det er ikke svært at spinde tyndt.
Pindene er 3 mm KP fast rundpind.
Mønsteret er eget 'design', som sagt med udgangspunkt i et målskema. Heldigvis havde jeg målt godt på kryds og tværs. Det var selvfølgelig lidt spændende, om den gamle vest stadig ville være god. Der er strikket frem og tilbage, for at tage højde for at garnet ikke er perfekt balanceret. Der var to nøgler, hver på knapt 90 g og jeg har skiftet mellem nøglerne for hver anden pind, for at undgå store overgange.
Den passede, så der er ikke brug for at strikke kiler i :-) Jeg er godt tilfreds, med mit hidtil største værk, begået af håndspundet garn.
Abonner på:
Opslag (Atom)