tirsdag, maj 31, 2011

Strikketendenser

Det ser ud som om at et af de fem mest populære mønstre i Ravelry også er på pindene her, på toppen af Hundsrøv. Sjovt nok er Hundsrøv ikke et stednavn, der skiltes med lokalt.
Til absolut udokumenteret strikketræf i søndags - herligt vejr til den slags medbragte jeg blandt andet Vitamin D, som er en cardigan strikket fra oven med sjovt, overdådigt forstykke. Jeg ser frem til minimal endehæftning og en let trøje i en overdådig kulør. Ud over den forliste pind 2 mm, så er der brug for flere pind 3,5 mm på matriklen. Jeg har nogen, og næsten alle er i brug. Konklusionen er logisk - behov for flere pinde ;-)  
Vanillaen har fået knapper, og nu er fotografen i et fly på vej hjem, så mon ikke der kan komme et billede med fyld. Der er også kommet skred i den forulykkede sok (på 2 mm pinde). Det foregår til dels i S-toget, og neonfarverne i garnet giver lidt mere opmærksomhed end almindeligt, neutraltfarvet strik. Meget hyggeligt.

lørdag, maj 28, 2011

Aaaj - indsæt selv bandeord

Knæk - så var det slut med dén rundpind. Maskerne gled dårligt over samlingen, og skubberiet var mere, end den kunne holde til. Jeg var ellers lige kommet i gang med 2. fod på humørstrømperne. Første fod har fået monteret 'livline' og ligger klar til at strikke skaft. Planen er at det skal være togstrik. Men først skal 2. fod strikkes, og jeg har fået maskerne fisket over på strømpepinde. Krisen afværget, på nær at jeg mangler en pind 2 mm, 80 cm.

torsdag, maj 26, 2011

For den madglade

Samvirke har en konkurrence om bedste danske madblog - til glæde for os, der godt kan lide at læse om mad. Her er linket til oversigten. Jeg er ikke vild med afstemningen via Facebook, men har dog stemt på min lidt madnørdede favorit.
God appetit.

tirsdag, maj 24, 2011

En slags lagerstrik

Der var 6 nøgler grå luksusgarn på lageret - nu er knapt 4 gået til Vanilla, og de to sidste lå ved siden af en lille rest lysegrå Alpaca 1. Det var et helt oplagt match. Det ses måske på billedet at den lille rest alpaca har fået selskab af nyindkøbt alpaca - 20 g gør jo intet sjal. Nu strikkes der løs på et lækkert Camonille, som i resten af blog-verdenen. Yderst let at lære, meget velegnet som togstrik. Antallet af pinde, der nås mellem København H og Nordhavn er stærkt aftagende, med de mange udtagninger.


Alpaca 1 er simpelt hen et suverænt garn i blandinger med uld eller uldblandinger - det giver en uovertruffen blødhed. Mønsteret er super design af HI i al sin enkelhed. Striberne fornemmes på fotoet, diskrete og dog ikke til at undgå.
Der er tilgået 100 g alpaca til lageret, og jeg har tænkt mig at strikke sjalet så stort, som muligt.
Det bliver lidt af en joker, med den takkede kant til sidst. Jeg regner med, at borten kan omregnes til et antal pinde, med en vis sikkerhedsmargin.

mandag, maj 23, 2011

En født klassiker

Det ser ud som en født klassiker - den grå Vanilla.
Let, fin pasform og virker meget anvendelig.
Knappperne mangler, dem skal jeg lige tænke over. De skal være små, spørgsmålet er, om de skal være ens, mørkegrå, eller jeg skal dykke i posen med forskelligtfarvede knapper. Det kunne godt blive det sidste.

Modellen kunne også gøre sig som jakke - uden knapper, eller der kan monteres lynlås.
Jeg er glad for kanten, som giver det 'ekstra', der løfter modellen. Samtidig er modellen så let i strikken, at den bærer sig flot, og de vandrette masker er også lidt ekstra pift.

Fakta: 195 g. gråt Luksusgarn fra Rasmilla til en str. M. Det er en ret lille str. M - siger strikkeren, der ikke har kontrolleret strikkefastheden. Modellen er oprindeligt i Højlandsgarn. Silkeblandingen er muligvis lidt mindre fleksibel end det rene uldgarn, som måske vil glattes lidt mere ud ved de vandrette masker. Den første pind efter bliver lidt løs.
Pind 3 og 3½, hhv. bambus og træ. 
Mønsteret er helt autentisk Vanilla fra Amimono 2010 hæftet. Der er ikke lavet ændringer. En super grundmodel til en cardigan med v-hals og indsatte ærmer, som jeg synes får en fin pasform. Jeg har endda holdt mig så meget til opskriften, at jeg ikke har strikket ærmerne på rundpind, så der er en del sammensyning.
Super sjovt med to nye teknikker - vandrette masker og biser, samt en rigtig fin kant. Den kan der eksperienteres med, i forhold til at sætte lynlås ind og andre finurligheder. Farveskift, måske? En lækker, lille sommertrøje, som er fin nok til jobbet, let nok til at gå over en t-shirt og en model, som kan modificeres på forskellig vis - taljering, længde i krop og ærmer etc. 

søndag, maj 22, 2011

Lille hare i blomsterbed

Vores lille hare, mellem hjortefod og liljekonvaller. Til daglig bor den i rosenbedet og er meget afslappet over, at vi går rundt på terrassen. Kæresten mener, at han vil kunne fange den med et hurtigt greb. Jeg er ikke helt så sikker, men vi får lov at komme meget tæt på den.

Nu bliver lille hare nok våd, vi har sceneskift fra det lækreste, lune sommervejr til gråsort tordenhimmel med bulder og brag i baggrunden. Det kan blive rigtig flot med udsigten ud over dalen.

torsdag, maj 19, 2011

Britisk bekendtskab

En af vores bekendte har vist fået sine 15 minutters berømmelse.
http://www.gazettelive.co.uk/news/teesside-news/2011/05/14/redcar-dad-puts-jesus-face-fence-on-ebay-84229-28693314/#sitelife-commentsWidget-bottom

Say no more..

Lille hare på besøg

I aftes var jeg alene hjemme, næsten. Husets lille hare var hjemme, og fik ordnet sit aftentoilette ude foran badeværelsesvinduet. For at en lille hare kan gå til ro, skal den klø sig lidt, slikke poter og sider, rystes, strækkes og lige have en aftensnack (fra køkkenhaven-det skal vi lige have en snak om). Alt sammen, mens jeg børstede tænder etc. to meter fra haren.
Derefter gik jeg tidligt i seng med Vanilla og biese-strikning, haren puttede sig i blomsterbedet. Billede af lille hare følger, når det bliver flyttet fra kameraet.
Vanilla skrider godt frem, første ærme er strikket, og jeg er forbi de vandrette striber på andet. Nu er det glatstrik og at huske at få lavet den asymmetriske ærmekuppel spejlvendt af den første. Det er umagen værd at lave de asymmetriske ærmer, de kommer til at sidde rigtig fint, ved jeg fra min Isager-kjole.

søndag, maj 15, 2011

Wollmeise - klar til start

Vanilla skrider smukt fremad, nu er for- og bagstykke strikket, og næsten et ærme. Motivationen til at blive helt færdig ligger her:
1500 m Wollmeise Lace i farven feldmaus (brunlig), og jeg tænker på en let cardigan. Garnet er ret tyndt, så der må nok en strikkeprøve til. Mht. modellen har jeg enten en Vitamin D eller en Featherweight i sigte. Det var muligt at vinde hele bundtet op på én gang på krydsnøgleapparatet, selv om det kneb lidt til sidst. Mit hjerte kunne ikke bære at lave et brud på garnet, når der nu ikke var nogen ;-)

lørdag, maj 14, 2011

Og så kom det endelig!

Så kom der endelig vand til haven. Efter en uge, hvor truslerne har hængt over hovedet. I løbet af ugen har jeg været ved at få hedeslag nogle eftermiddage, fordi jeg var klædt på til et eventuelt regnvejr, som udeblev.

I dag kom det så, tilfældigvis også dagen hvor vi var med Kærestens arbejde i Legoland. Medbringende en del af den yngre familie, og hans forældre.
Heldigvis kom der først vand for alvor efter kl. 15, hvor vi havde set Miniland og prøvet en del af de kørende forlystelser, som kan prøves i selskab med én på knapt 3 og ca. 90 cm. Det var trods alt kun regnvejr, og ikke skybrud, der kom. Med hjælp af paraplyer, kaffepause og en tur omkring klodseparadiset (butikken) kom vi tørskoede, men kolde gennem dagen. Det var fint at komme hjem og få tændt op i brændeovnen, og nu er der også the på sofabordet.
Det bedste ved Legoland er Minilandet, hvor specielt yngste kan stå meget længe for at se på de kørende ting. Jeg har en anden yndlingting og checkede lige. Jo, figurerne af Olsen Banden er der stadig.

mandag, maj 09, 2011

Nu danser jeg snart regndans!

Det er skønt med solen og varmen, nu mangler der bare lige en ordentlig bløder af et regnvejr. Græsplænen er ved at være tør (så skal den ikke slås så tit), blomster og buske mangler også. Jeg vil jo gerne have æbler, kirsebær og alle de andre bær, så please - lidt vand, gerne om natten.

onsdag, maj 04, 2011

Plain vanilla

Kendt begreb fra it-udvikling, oversættes bedst til 'vaniljeis' :-)



Dette er isagers Vanilla i kitgrå luksusgarn fra Rasmilla og jeg strikker vandrette rækker til jeg er blå i hovedet. Elegante og langsommelige.

tirsdag, maj 03, 2011

Oplevelser på banen

DSB er (ufrilligt) hovedperson i en mindre spændingsroman i øjeblikket, om millioner, der forsvinder, udlandseventyr osv.
På det lidt mindre plan kan der også være oplevelser at hente, og det er ikke altid statsbanerne, der skriver manuskriptet.
Sidste uge, samme dag: Først langsom kørsel og ekstraordinært stop i Slagelse, med besøg af politiet. Derefter fortsatte vi til Odense, hvor vi måtte vente på en læge. Det forlyder ikke, om der var sammenhæng mellem de to begivenheder.
I går var jeg selv skyld i spændingen, da jeg skiftede lidt frem og tilbage mellem to tog på Kbh. H, med det resultat, at jeg glemte min taske i det ene tog. Heldigvis det bagerste af de to. Så jeg stod af lyntoget og efter længselsfuld ventet på Odense Banegård kunne jeg drøne ind i det efterfølgende intercity-tog. Tasken stod ikke, hvor jeg havde efterladt den, men i stedet hos den flinke togfører. Gys, og glædeligt gensyn.

Sjældent har jeg været så glad for at se min arbejdspc, og taknemlig for at der ikke var sat en RulleMarie på sagen.

mandag, maj 02, 2011

Lunefulde frugttræer

Der er gang i blomstringen i haven. Skovfogedæblerne er tidligt på den, de skal også være modne allerede i august. Træet står lige på nippet til at stå i fuldt flor. 
Det andet af de 'gamle' æbletræer har lidt færre knopper, her klædt i mørk pink. Der er stadig nok til at vi kan få de æbler, vi gerne vil have.
Så kommer vi til den lidt mere kedelige del, vi har selv plantet to æbletræer, et pæretræ og en kvæde. Tilsammen kan de mønstre én blomsterklase i år - den er her, og det er pæretræet, der gør et forsøg. Jeg undres, mon det hænger sammen med den hårde vinter, siden at de gamle træer, blomster fint og de nye nærmest ikke?
Til sidst et billede af den del af haven, hvor vi i lidt højere grad er herre over udviklingen, i hvert fald på vandingsfronten. Drivhuset er blevet plantet og sået til, og i år har vi fra starten sat drypvandingen til. Det er super hyggeligt at gå rundt med vandkander, men ikke tilstrækkeligt effektivt. Her en melon, der står og hygger sig i den varme jord.
Nu håber haveejeren bare på at vi undgår nattefrost, så vi får frugt ud af den overdådige blomstring som kirsebær og blommer har budt på, og som snart er overstået. God mandag!

søndag, maj 01, 2011

Aprils læsning

En bog fra læseklubben og to andre. Læseklub-bogen er Eksil, hvor vi var nysgerrige efter at læse en af de meget omtalte danske forfattere de senere år. Der er en enkelt lighed med forgængeren i læseklubben, Børnenes Bog, idet der er en utilpasset og forvirret teenager / ung hovedperson. Ellers er de to bøger meget forskellige, hvor Eksil er absolut nutidig i sprog og handling. Vi, ca. 40-årige læsere fik dog en del mindelser tilbage til ungdomslitteratur i sen-70'erne. Vi savner at kunne føle mere sympati for hovedpersonen og det er endnu ikke lykkedes læseklubben at finde en nutidig roman om Afrika, som vi er begejstrede for.

Om at spise dyr er ikke for sarte sjæle og slet ikke til læsning lige før spisetid. Foer skriver godt, og gør det værd at læse om et almengyldigt emne. Hans fortælling om sin polske bedstemors forhold til mad er tankevækkende. Emnet er evigt aktuelt; hvad spiser vi og hvordan er det nået frem til tallerkenen. Jeg bliver trist af historierne om (amerikansk) industrilandbrug og håber at flere vil læse bogen og tænke over, hvad vi spiser og konsekvensen af valget.

Endelig den sidste amerikaner for denne gang: Olive Kitteridge er skrevet i mindre, afsluttede afsnit, hvor personerne væver sig ind og ud mellem hinanden, som en række individuelle fortællinger. Der er gode sammenhænge og realistiske overgange, baseret på livet i en lille by, som hverken er central eller udkant. De afsluttede fortællinger er hensigtsmæssige læsemæssigt, hvis tiden ikke lige er til en af de store fortællinger. Ulempen er, at jeg ikke føler mig helt suget ind i en lang historier, som en virkelig god fortælling kan gøre.
En god bog, men en titelperson med både sympatiske og mindre sympatiske træk, og hvor forfatteren får sat en række udviklinger i gang. Mere sammenhængende end en novellesamling, hvor de enkelte karakterer udvikler sig og er troværdige i sig selv og i deres rolle i historien. Bonus er en trods alt optimistisk slutning.