I dag kom det så, tilfældigvis også dagen hvor vi var med Kærestens arbejde i Legoland. Medbringende en del af den yngre familie, og hans forældre.
Heldigvis kom der først vand for alvor efter kl. 15, hvor vi havde set Miniland og prøvet en del af de kørende forlystelser, som kan prøves i selskab med én på knapt 3 og ca. 90 cm. Det var trods alt kun regnvejr, og ikke skybrud, der kom. Med hjælp af paraplyer, kaffepause og en tur omkring klodseparadiset (butikken) kom vi tørskoede, men kolde gennem dagen. Det var fint at komme hjem og få tændt op i brændeovnen, og nu er der også the på sofabordet.
Det bedste ved Legoland er Minilandet, hvor specielt yngste kan stå meget længe for at se på de kørende ting. Jeg har en anden yndlingting og checkede lige. Jo, figurerne af Olsen Banden er der stadig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar