torsdag, februar 24, 2011

Grøn frost - og håb om forår

 Grøn frost, fotograferet i dagens sidste stråler, og frostvejr.
Det er rigtig længe siden, at der har været færdigt strik her. Det skyldes
blandt andet, at jeg har strikket energisk på denne bluse til Kæresten. På pind 3,75.
Da han er høj, bredskuldret og har lange arme, så er det et større projekt, men nu er den færdig, også inden den har fået mytologisk karakter. Det er næsten det modsatte af Fru Kvists opskrift på øjeblikkelige strikkeresultater.
Garnet var kendt, opskriften ny (men fra en pålidelig designer), personen som sagt ikke lille, til gengæld relativt tynde pinde. At gå i gang.
Godt et år, 400 g garn og ca. 1800 meters strik senere har vi resultatet.
Strikket af, hvad der må være lagergarn, det har i hvert fald befundet sig på matriklen nogle måneder inden det blev dedikeret til dette projekt. Nu har jeg to nøgler grøn og fire (?) nøgler lilla tilbage. Gider ikke gå ud for at checke, skal ikke bruge den viden lige nu. Det må der kunne komme sommerbluser ud af, på grund af silken kan det bæres direkte på huden (jeg kan, en yderst individuel sag).

De hårde facts:
Mønster: Frost fra Strik Naturligvis af Annette Danielsen
Str. ca. L, på grund af det lidt tyndere garn har jeg strikket efter XL. Jeg kunne måske have nøjes med L, den er løs nok, specielt under ærmerne. Modellen fik en ekstra kant i retstrik for neden, fordi den ved afsluttende prøve blev vurderet til 1) at være for kort og 2) at slubre rigeligt om bagdelen. En kant på 5 cm og ekstra tynde pinde fik sat mere skik på pasformen.
Kraven er blevet til en dobbelt krave, fordi garnet er tyndere og har mere fald end 'ægte' uldgarn. Der er lynlås helt op, og den når godt op, næsten til kinderne.
Pind 3,25 (til den nederste kant) og 3,75, strikket på rundpind. Frem og tilbage, hvor lynlåsen er sat i. Ærmerne er strikket med Magic Loop.
Lynlåsen er syet i med symaskine.
Garnet er Geilsk Silkeuld, grøn, det er nu udgået. Et af nøglerne var ved at gøre mig sindssyg, der var 5 eller 6 brud på garnet. Bortset fra det, et smukt garn. Der er brugt 8 nøgler, og jeg har ca. 3 m tilbage af det sidste. Giver 1800 m til måleren.
Hot / not: Ikke endeligt afgjort. Den blev modtaget med et kærligt smil og jeg synes den klær ham i farve og med de lidt smalle ærmer.
Håb om forår? Kommer snart, i form af min søsters kortærmede vest. Så må det da blive forår.

mandag, februar 21, 2011

Læseklub med ekstra pensum

Vi var begge nået gennem AS Byatt 'Børnenes bog'. Der er grund til at notere det, for tidligere i læseklubbens historie har jeg gentagne gange måtte gøre rede for, at vi langt fra var nået gennem den aftalte bog.
Begge har læst den på dansk. Jeg ejer den på engelsk og har læst starten på engelsk, men måtte konstatere, at jeg ikke kunne nå det til den første aftalte dato. Dog nåede jeg så langt, at jeg kan se at det vil være umagen værd at genlæse på originalsproget, den er lidt mere levende og elegant på engelsk. (Del 1 af ekstra pensum for mig).
Det ekstra pensum kom i første omgang for min medlæser, som lige fik 'Besættelse' oveni hatten. Samme forfatter, ti år tidligere. En uventet gevinst viste sig, for medlæseren kunne genkende en del temaer og historier mellem de to bøger, og vi diskuterede, om Byatt har samlet op på nogle af de gamle historier. Jeg husker Besættelse som flot, og var ikke helt så betaget af Børnenes bog, men medlæseren har det modsat, så jeg må have genlæst Besættelse, for at se om hun har ret, og for at få fornøjelsen af at genkende de tidlige versioner af historierne. (Del 2 af ekstra pensum).
Slutningerne (faktisk i begge bøger) sidder ikke lige i øjet efter vores ydmyge mening, bort set fra det, så er historierne en fornøjelse at læse. I en hverdag som vores, så er det, at vi begge fik læst de ca. 600 sider tilstrækkeligt bevis for at det er en god fortælling.
De mange sider i Børnenes bog indeholder en historie, der er næsten rusissk i omfang og mængden af sidehistorier. Et herligt, varieret og malerisk sprog, gode sidehistorier om hverdagsliv for fattige og rige og i tilgift en del oplysninger om politisk historie i Storbritannien i slutningen af 1800-tallet, frem til 1. Verdenskrig, (hvor verden gik af lave). For mig, var det ud over den litterære kvalitet en interessant påmindelse om, at der har været andre perioder i nyere historie, hvor der er sket store ændringer på kort tid.
En varm anbefaling af en fremragende forfatter. 

onsdag, februar 16, 2011

Feriehunden

Familien er taget på skiferie, og selv om Hugo elsker sne, så må han blive 'hjemme'. Så han er sat i pleje hos os.
Hunden holder af at ligge og se ud af vinduerne, kulde og synes at brændeovnen er rigeligt varm, når man nu har pels til en god finsk vinter.
Plejefamilien får opfrisket fornøjelse ved hundeluftning morgen, middag og aften, en sand fornøjelse i dette blæsevejr. Brr.
Nu, efter et par dages gensidig tilvænning har vi igen vænnet os til tripperiet, også om natten, hundehårene og at hunde altid er sultne. Hugo har fundet nogenlunde ud af rutinen her på toppen af bakken, og det meste af, hvad der er tilladt og forbudt. Så er det jo ingen sag at passe hund.

tirsdag, februar 15, 2011

På den igen

Kæresten har slidt hælen igennem på et par af de hjemmestrikkede. Hmm. De var jo efter eget udsagn 'næsten nye' (dvs. under 5 år, her i huset). Han havde allerede en bestilling inde på flere strømper, og kravet er nu blevet forstærket. Der må gang i strømpepindene.
Jeg har nu ikke tænkt mig bare at smide det smukke garn ud, nu prøves der først med en stopning (det er rigtig nok mange, mange år siden sidst), ellers må de kunne omkalfatres til pulsvarmere blive til natsokker.

I løbet af de seneste to år, hvor der for alvor er kommet gang i strømpestrikkeriet kan jeg se, at en tendens til at strømpepindene bliver tyndere og tyndere, til det samme garn. Blandt andet, for at få en så glat bund i strømpen som muligt, og så siger rygtet også, at tættere strik giver større slidstyrke. Det er værd at gå efter, så de næste strømper bliver nok på pind 2,25 eller måske endda 2. Fødderne, som strømperne skal passe til er ikke svundet tilsvarende, så leveringstiden må blive lidt længere. Der er dog en vis trøst for de, der ikke holder af de helt tynde pinde. Strømperne af Brugsens strømpegarn er still going strong, de påvirkes ikke nævneværdigt af en smule klinkegulv, og strikkes bedst på pind 2,75 efter min mening.

Morgenens smil

En skøn illustration af de stigende bomuldspriser. Jeg kan også rigtig godt li' får.
Fra dagens papirudgave af Børsen.

torsdag, februar 10, 2011

I (kød)gryden

At få 600 g grønt og frugt om dagen kræver sit. Det er ikke nok at få leveret en grøntsagskasse, den skal jo også helst tømmes. Via Aarstiderne har jeg fundet en ny praktisk opskrift: Grillede grøntsagsratatouille med pasta. Fin til at få omsat squash, aubergine, peber, løg, tomater og lignende til aftensmad. I den grovere ende kan en grøntsagslasagne med grove grøntsager bruges.
I forhold til den linkede opskrift på grøntsagslasagne, plejer jeg at fortolke meget frit, det vigtige er at grøntsagerne er stegt godt sammen og næsten møre, hvis det er grove grøntsager. Karryen i opskriften kan springes over efter behag.
Det daglige brød er også vigtigt, her billede fra lørdagens bagning. Realistisk kan jeg nå én gang brødbagning om ugen (og vi kan heller ikke spise mere). Der er lige ankommet knapt 15 kg mel af forskellig slags til matriklen, Kæresten spørger om jeg skal starte et bageri (det skal jeg ikke, der skal bages, i nogle måneder).

Jeg har en tankevækkende bog med i tasken i øjeblikket; Jonathan Safran Foer, Om at spise dyr. En yderst tankevækkende beretning om produktion af kød, som gør lidt ondt hos mig, der er vokset op på et familielandbrug, hvor køerne var produktionsmidler ja, som blev slagtet, ja, men dyr, som blev passet på. Kalvedødelighed var ikke acceptabelt, men selvfølgelig kunne det ske at der døde en enkelt. Vi taler procenter under 1%.
Der er en betydelig kontrast til de industrilandbrug, som Foer skildrer fra USA og den udvikling, som er i gang i Danmark, hvor landbrugene bliver større og større. Om det er godt eller skidt – ja, lige som med østeuropæiske håndværkere og sort arbejde, så er det en diskussion om moral og etik. Jeg kan anbefale bogen, som et velskrevet indlæg i debatten om, hvad vi spiser.

søndag, februar 06, 2011

På tur

Denne weekend startede i god tid, allerede torsdag aften med et besøg på Louisiana. Anledningen, for jyderne tager trods alt aldrig sjældent turen alene for at besøge et kunstmuseum, var vinterjazz, nærmere bestemt en koncert med Abdullah Ibrahim. Klavervirtuos, solokoncert og vi havde billetter på første række. Klaverspilleren in spe, som jeg deler avis med var dog lidt utilfreds, pladserne var i den side, hvor vi dårligt kunne se klaverspillerens hænder. Det må jeg huske at gøre bedre næste gang :-).
Dejlig koncert, med en pianist som ud over at han selvfølgelig behersker sit instrument samtidig har en udstråling af ro og venlighed. Efter de første par akkorder slapper i hvert fald jeg af og kunne nyde ca. 90 minutters uafbrudt klaverspil (enkelte små stop i musikken), med ekstranumre oveni hatten.
Når vi nu var på Louisiana, havde vi selvfølgelig lige været rundt gennem museet, og jeg faldt især over nogle ganske små bronzestatuetter, som vil gøre sig godt hjemme i min reol. Desværre ikke særligt sandsynligt, at det vil ske, eftersom de var af Giacometti.
Vi havde valgt at overnatte på hotel, og efter en behagelig morgenmad i fred og ro, med flere forskellige aviser og en fin buffet, tog vi på bytur. Betingelsen hjemmefra var ’ingen shopping’, dog var der bevilget en enkelt undtagelse i form af the-indkøb. Der smuttede også et enkelt stykke brugskunst med, da vi besøgte en lille kunsthåndværkerbutik. Jeg har svært ved at forlade den slags butikker uden at købe et eller andet, om ikke andet for at påskønne kunsthåndværkerne. I forhold, til at vi lidt efter så en 15 cm høj smølfefigur til ca. 750 kr, så synes jeg egentlig også at 85 kr for en stor hagesmæk er acceptabelt. Smølfefiguren er ikke kommet med hjem, og det lykkedes faktisk at forlade tegneseriebutikken uden indkøb.

Vi var omkring et af de gode museer og et par venner, inden vi lige nåede 10 minutter i Supermarco, 5 minutter i lukketid. Det gik så stærkt, at vi ikke nåede at overveje aftensmad. Derfor sluttede turen med en oplevelse udenfor vores normale sfære, nemlig en burgerbar i Ishøjcenteret, for at undgå en sultkatastrofe på vej hjemad.