På vej hjem og med lidt chokolade som trøst

På vej hjem efter en sen dag på arbejde er det godt med lidt chokolade som trøst. Eller en chokolade-abe, som det må være, når mønsteret igen er Monkey.

Denne gang på pind 2,75 og i Zauberball-garn. Det giver en helt anden struktur end Brugsens strømpegarn og en benhård test vil afgøre om de bliver til gemalen eller mig selv. Garnet var tænkt til ham, men nu får vi se...

Heldigvis har de igen fået ordentlig the hos DSB, jeg har rigeligt med musik med til afslapning og internettet virker - så jeg overlever først at være kommet fra Kbh med seks-toget. I morgen skal det blive anderledes. Nu vil jeg krybe sammen under mit medbragte sjal og tænke på den bøf, som kæresten har lovet mig.

Sveriges land

Inden weekenden var firmaet på tur, i Sveriges land. Glimrende hotel hvor jeg slet ikke nåede at prøve alle muligheder. Værelse med udsigt over Øresund og to fornøjelige dage med kollegerne. Første dag med indendørs aktivitet - at gennemføre et lille udviklingsforløb og udvikle en robot. Stor team-triumf, så alle i teamet kunne vende hjem med en Mindstorm robot. Den passer lige ind på vores Lego-loft :-).
Første dag havde været dårligt vejr, men vores arrangør havde bestilt godt vejr til næste dag, hvor vi skulle være udendørs hele eftermiddagen og heldigvis fik hun leveret lækkert solskin og moderat blæst. Hårdt for de normalt stillesiddende konsulenter, men sjovt! Alle blev iført grimme camouflagedragter og sendt rundt i Båstad for at løse poster. Mit team havde den perfekte bane - forhindringsbanen lige før frokost og turen i speedbåd som sidste punkt. Vi var oppe omkring 25 knob, og så kan man godt blive våd. Og det blev jeg.

For at få hverdagslogistikken til at gå op var jeg hjemme med toget lørdag morgen?? kl. 02.00, hvad gør man ikke for at få enderne til at mødes.
På togturen blev der strikket lidt på en julerød Ishbel, men ak, der var jeg vist for søvnig. Mønsteret passede bare ikke (hvilket det gør, dvs. en fejl 40), så der er blevet strikket baglæns. Nu er jeg på vej fremad igen og næsten indhentet det tabte.

Sokker eller sjal?

Endnu et færdigt værk - her et lille Ishbel fra Ysolda. Passende ophængt i gardinet med to knappenåle.
Der er brugt 100% merino strømpegarn, så sjalet er vældig blødt, og der er ingen 'løse' hår, som hvis jeg havde brugt et kid silk eller lignende. Derfor håber jeg at det bliver behageligt som vinterhalsklud, direkte på halsen.
(Resten af) garnet er her:Det er et 2-ply strømpegarn, så det har lidt snore-karakter, hvilket gør at hver mask bliver vældig tydelig. Ses måske bedst i det sidste billede, hvor farverne forsvinder helt i modlyset, til gengæld står mønsteret vældig tydeligt. Lidt fakta:
Garnet er fra Maine - Spunky Eclectic
Skinny Socks, Superwash Merino, i farvevariant Dinah. De blå og lilla farveklatter giver det mere karakter end det lidt pjevsede look som det rå fed havde.
Mønsteret er det kendte Ishbel, og jeg har fulgt opskriften til den lille model. Ingen freestyling dér, denne gang.
Der er brugt pind 4, som er ret meget til dette garn. Det betyder at i den glatstrikkede midterdel står hver maske tydeligt, og sjalet er let og luftigt.
Samlet garnforbrug: 70 g, så nu er der en klat på 30 g, hvor jeg nu ved at det fremtræder stort set ligeligt gult og lilla, med mindre men markante turkisblå klatter. Jeg tror det vil gøre sig som kanteffekt på et tidspunkt.
Hot/not: Jeg var lidt skeptisk overfor garnet på grund af 2-ply strukturen, men er blevet godt tilfreds med resultatet. Farverne vinder ved opstrikning, så derfor er det med god samvittighed at jeg putter det i julegaveskuffen. Der skal lige voteres mht. modtager. I mellemtiden er jeg så begejstret for mønsteret at jeg vil overveje en juleversion i den røde Lucca, der stadig er på lager.
Der er et fed mere af samme slags garn på lager, i en blidere brun/rosa farvevariant. Jeg er i seriøs tvivl om det også skal blive til et sjal, eller jeg skal strikke et par lækre hyggestrømper. Uden nylon i garnet holder det næppe længe til træsko eller direkte på klinkegulvet, men jeg kunne forestille mig at hyggestrømperne kan blive bløde, tynde og lækre.

Den lille piges svovlstikker

Så blev det niecens fødselsdag og tid til at overrække Svovlstikkerne. Storesøster fik ved samme lejlighed sin røde trøje, og blev ganske overrasket.

Lillesøster havde vældig travlt med at pakke alle sine gaver ud og havde det alt for varmt til at prøve en ulden trøje. Der var en testprøvning, og vi konstaterede at str. 4 passer den 4-årige på en prik.Trøjen er en fornøjelse at strikke, udelukkende retstrik, så det går i strygende fart derudaf. Garnet er en fornøjelse. Den almindelige duo er som de fleste andre tynde shetlandsgarner, og alpaka-mixen er virkelig lækker.

Den største udfordring var at sy belægningen bag på lynlåsen, hvor den tynde belægning skal holdes godt fast med knappenåle. Der bliver syet på maskine, og syningen skaber lidt struktur i samlingen af lynlåns og trøje, så jeg håber at trøjen undgår buler.
Slutresultatet af isyningen er godt og belægningen dækker den lidt stive lynlås, som ellers kunne være generende for den unge dame.

Fakta:

Mønster: Den lille pige med svovlstikkerne, trøje med lange ærmer fra Det er ganske vist. Enkel og fin. Min eneste forvirring var ved samlingen af ærmer og krop til raglan, hvor jeg synes at der var en række galt - og det er en lille ting.

Garn og garnforbrug: Duo merino i lilla, 110 g og Duo alpaca/merino, også lilla, 90 g. Dvs. jeg har 60 g alpaca/merino, så jeg tror at jeg vil forsøge mig med en vest.

Pinde: 3,25 og 3,75 KP Harmony (Der er en tendens i valget af pinde efterhånden). De er dog lige mørke nok til at strikke med lilla garn, men spidsen... :-)

Hot/not: Jo - trøjen blev modtaget. I kampen om opmærksomhed mellem alle de andre gaver er det vanskeligt at vurdere om den er vellykket. Jeg håber det bedste :-)

En underjordisk bandit dukker frem

Græsplænen omkring vores fuglehus minder om grænsen mellem Nord- og Sydkorea, fuldstændigt undermineret af gange og med flere håndfulde af spredte huller. Synderen er en lille muldvarp, som også har vænnet sig til at gå over jorden.Den er 'fanget' med kameraet her, mens den futter rundt på sin helt særlige måde. Adræt er den ikke, den ormer sig nærmest frem, mens næsen bruges flittigt for at finde orme og andet småt, der kan spises.
Den er tilsyneladende ret døv og blind, for det lykkedes os at fange den i levende tilstand, ved et raskt vip med en paletkniv og op i en spand. Her fik vi et nærmere blik på snuden og de brede forben samt den noget griselignende hale. Mulle blev derefter båret et godt stykke væk fra matriklen og sat ud i god behold. Den er lidt sød og pelsen er tæt og lækker. Så hvis den bare vil grave et andet sted end vores græsplæne, så skal den ha' god fornøjelse.

Ravelry - wau

Over 498.000 brugere på Ravelry - vi bliver ½ mio. indenfor få dage. Heraf over 700 danske. Wau.

Søndagens spænding

Dagen efter Dagen, hvor 'de kloge' ifgl. Politiken ville risikere sort skærm, hvis de ikke har fulgt dramaet om overgang til digitalt tv-signal. Berlingskes 'Groft sagt' kunne have kaldt den gruppe seere det samme, hvis ikke Politiken var kommet først - nu bliver det i dagens avis til 'intellektuelle nærigpinde' i humørspalten. Sørgeligt, at intellektuelle er blevet tæt på et minus-ord, men det er en helt anden historie.

Søndag aften blev der gennemført en test hos os - var der sort skærm, eller var der ikke? Det var der ikke, den gamle dekoder, som blev anskaffet for et par år siden for at kunne se DR2 virker stadig. Billedrørsfjernsynet virker også stadig, så der går endnu noget tid inden det bliver nødvendigt at opgradere til fladskærm (nærigpinde? jep, check). Der er sikkert nogle af de nye kanaler vi ikke kan se, så langt nåede vi ikke i testen, inden at vi konstaterede at batterierne i fjernbetjeningen var døde. Det var så den fjernsynsaften, og vi gik over til fornøjelig læsning af en spansk krimi hhv. Steen og Stoffer.

Inden da var gået det årlige drama i jazzklubbens liv, afsendelse af den sidste af de livsnødvendige ansøgninger om tilskud, i dette tilfælde til Kunstrådet. Det kræver et budget og en skitse til hele næste års program, hvilket kan føre til diskussioner mellem booker og kasserer.
Til slut blev der taget en kasserer-beslutning og trykket på 'Send' i det nye ikke helt intuitive digitale ansøgningssystem.

Læseklubben i det varme Afrika

Læseklubben var over-optimistiske efter sommerferien, da vi valgte bog. Ta' den - +400 sider om Afrika, selvstændighed, ånder, mælkepulver og SULT.
Det er 'Sultens vej' af Ben Okri og det er en tilståelsessag - jeg nåede ikke at få læst det hele. Der var simpelthen for mange ånder i spil, og vi diskuterede om oversættelsen måske var for nøgtern til at fange magien i bogen. Den engelsk-læsende, som havde taget en engelsk paperback var i alt fald mere begejstret end de to dansk-læsere.

Starten af bogen var meget lovende og sprogligt meget poetisk. Derefter skifter scenen og vi kommer til den barske hverdag i slummen i en afrikansk storby, det er ikke et behageligt sted at være. Fattigdom, sult, bank, slagsmål med naboer og kreditorer og hårdt fysisk arbejde, alt sammen skildret meget nærværende og livagtigt. Tilsat druk, pebersuppe og et par forældre, der på samme tid er bekymrede for deres søn og frustrerede over deres håbløse liv.
Efter en symbolsk boksekamp kommer håbet tilbage i slutningen af bogen, hvor stemningen igen bliver mytologisk og poetisk. (ja, jeg har 'snydt' og læst slutningen).

Bogen er en oplevelse, muligvis bedre på engelsk. Den er nøgternt konstaterende på miljøet, og solidarisk med sine personer. På den måde er den et dybt blik i en helt anden verden. Den kræver nogen tid til læsning, og en vis mængde sammenhængende læsning, ellers bliver det for svært at holde rede på de mange skift mellem den jordiske verden og åndeverdenen.

Anbefaling - ok, men ikke årets bog.

og her er de så

To herlige røde sager og beklager at billedkvaliteten er ikke perfekt. Præcis samme billede er i Ravelry, og der er det ok, så jeg vælger at skyde skylden på Blogger. Må jeg med største fornøjelse præsentere Snoninger og hætte i barnestørrelse.
Mønster fra Sanne B / Rasmilla, jeg har brugt str. 4 år i bredden på kroppen og str. 6 år + en sjat i længden og til ærmerne. Modtageren er 6½ år, lang og slank, så jeg håber det går og trøjen kan bruges mere end én sæson. Hun har heldigvis en kortere lillesøster. Ellers ingen modifikationer til mønsteret.
Garnet er 200 g Tvinni (indkøbt til formålet), på nær 5 g. Det var tæt på nervepirrende til sidst, og der var enkelte kontrolvejninger før det sidste ærme. Tvinni gør det ikke alene, der er også gået ca. 260 g Lucca, så nu har jeg brugt halvdelen af den cone, jeg købte sidste år til lagersalg.
Pindene: 4 (lige pinde, for en sjælden gangs skyld til kantribben, de lå nærmest) og 4½ KP Harmony til resten. Der skal også bruges en hæklenål til trenserne.
Knapperne er af plast, så modellen kan skylles op, og den har fået første tur på kold uldvask.

Hot - Ja! Det synes jeg, jeg vil også ha' sådan en. Håber modtageren bliver lige så fornøjet. Hætten gør den sej og den føles luftig med det dobbelte garn.

Tilsvarende er billederne i Ravelry af sokkerne også bedre.
Slutresultatet af Nutkin strømperne er at jeg har brugt 123 g af et bundt Hazel Knit Artisan Sock, som vejer 130 g. Der er en symbolsk rest, så jeg kan beundre farven.
Der er strikket på p 2½, metal KP. Garnet glider fantastisk på de glatte pinde, og til boomeranghælen har jeg det fint med metalpinde, så der ikke sker endnu en ulykke med knækkede pinde. Vi taler ikke om vold, men når maske + 2 omslag skal lirkes sammen i en vrangmaske er der behov for en pålidelig pind.
Et godt, tæt mønster, der ikke giver en klumpet sok, kun giver et mere interessant strikketøj og et flot resultat. Også hot.

Nu skal jeg ha' gang i den gamle garnvinde, så nye projekter kan komme på pindene.

Ketchupeffekt?

Wee - så er der nye FO!
Snoninger og hætte er færdig, incl. knapper og vask - den glæder jeg mig til at overrække. Og Nutkin-strømperne er også færdige.
Billeder og detaljer følger i aften!
Med det svarer cashmere-ometeret næsten til den officielle status, på trods af den seneste tids fest i strømpegarn.