Mandage

Transport på mandage skal åbenbart give udfordringer, men bringer også godt med sig.
For to uger siden blæste jeg inde i København, som så mange andre. Heldigvis nåede jeg ikke at kaste mig i et tog, men strandede på kontoret. Selvfølgelig indtil efter alt andet end kioskernes lukketid, så der var tale om en hel del genbrug i påklædningen om tirsdagen. Fordi jeg havde en aftale i København (til en superflot koncert) kom jeg ikke hjem, og var derfor nødt til at anskaffe tøj til dag 3 - der er grænser for hvor mange gange det giver et rimeligt resultat at vaske i håndvasken.
Herligt at gå på jagt i en anden by end den vante, uanset at det blev til jeans og en hvid skjorte. Ikke særligt avanceret, godt basistøj kan altid bruges.

I går var den gal igen - denne gang med en endnu mere kedelig årsag. Personpåkørsel er den neutrale betegnelse. Jeg har stor medfølelse med den lokofører, der er så uheldig at sidde med styrepinden.
Det skaber kaos og stoppet togdrift, som kan trække ud i timer. Vores tog havde et planlagt stop i Nyborg - da det trak ud, og der var udsigt til togbusser mellem Odense og Fredericia tog Kæresten og jeg en hurtig beslutning, ringede til et vennepar og crashede en hverdagsaftensmad.
Meget hyggeligt og skønt at det kunne lade sig gøre.
 

Minibroderi

Lørdagstur til Århus med Fru Kvist og Strikkeforskeren - vi nåede forbi en god del af byens fiberrelaterede forretninger, dog uden de helt store indkøb.
Hos Broderi Moderne fik jeg nogle ekstra nåle med, det er lykkedes mig at skramme én, og der sneg sig et lille broderi med, samt et hæfte med Bindesbøll-motiver. Jeg har tilsyneladende et blødt punkt for Skønvirke-stil.
Som en anden 5-årig var jeg nødt til at pakke det nye broderikit op allerede ved den efterfølgende frokost. Over-jeget forhindrede dog at jeg gik i gang dér, hvilket nok var udmærket, da frokosten blev ledsaget af et udmærket glas Gruner Veltliner. Hyggeligt sted, og fin frokost (hhv. muslinger og burger), der ikke kommenterede at vi hev krea-projekterne frem efter afsluttet spisning, mens vi tømte glassene.
I stedet for broderiet ved frokostbordet greb jeg til det hjerneløse strikketøj - rundpind i glatstrikkede striber. Det kan næsten ikke gå galt.
På vej hjem i toget måtte broderiet frem igen, og i gang.

 Målet er en lille (mobil)taske, og mønsteret hedder påfuglefjer, tegnet af Birthe Larsen. Materialet er hørgarn på stramaj, hvilket er nyt i min broderikarriere. Til nu har det været uldtråd eller bomuld / DMC garn. Hørtråden er lækker, og har et flot skin. Det bliver ikke sidste gang at jeg skal brodere med hørgarn.
Broderi Moderne vrimler med skønne puder, både med figurer og mere abstrakte motiver. Super inspirerende, godt at vi har en stor og sort sofa - der går alt.

Glædeligt 2013

Godt nytår til alle!

Sammen med gode venner fejrede vi nytåret i går. Vi indledte som altid med champagne til Dronningens tale, i år suppleret af fint pyntede rugbrødshapsere. Her under produktionen, som blev kyndigt ledet af veninden. Det smagte præcist så godt, som det så ud. Hendes fortid som (studerende) medhjælper i et større køkken kom til god nytte her. Derefter gik menuen slag i slag, heldigvis er der udvalgte rester til i dag. Undervejs fik vi blandt andet sat x ved at have prøvet canadisk vin - icevine. Afgjort interessant, jeg var ikke klar over at der blev lavet vin i Canada, men med en betydelig fransksproget befolkningsgruppe siger det vist mere om min uvidenhed end om Canada.

Undertegnede gik i brædderne lidt over 12 på grund af en heftig forkølelse og derfor var morgenen i dag helt uproblematisk. Bortset altså fra at jeg stadig kan hoste og sprutte, lige som det våde fyrværkeri i nat. Til gengæld kan jeg nu i aften nyde adskillige raketter der fyres af i tørt og klart vejr.

Dagen i dag har budt på fantastisk sol og jeg håber at det må være et godt varsel for det kommende år. De bedste ønsker til alle. Tak for kommentarer i 2012 og på gensyn i 2013.

Agterlanterne i læseklubben

Læseklubben har været samlet, og denne gang var jeg den ultimative baglygte. Ikke alene havde jeg ikke læst bogen færdig, jeg var også den eneste, der ikke havde intention om at gøre det. Emnet var Aidts nye roman, Sten saks papir og jeg må som antydet tilstå at den ikke fængede mig. De to øvrige i læseklubben var glade for den, så de er noget mere i tråd med landets anmeldere, som har rost bogen i høje toner.

Vi var enige om at Aidt skriver godt. Sproget er fint, præcist og i mange situationer fint tegnet. Meningsforskellene opstod i vurderingen af om personer og historien var interessant, hvor jeg må indrømme at jeg havde svært ved at fatte interesse for personerne. Hovedpersonen er hverken sympatisk nok eller interessant nok til at holde mig fangen og de øvrige personer er for mig lidt for enkelt tegnede. Mest af alt opfatter jeg boget som en grå tone. Så – ingen succes hos mig, men flertallet i læseklubbet havde en positiv vurdering på fortællingen.

I diskussionen bragte jeg en anden, kortere, roman (Sidsteomgang på Balto) ind som sammenligning, som jeg lige har læst. Den er fransk og foregår et par sociale lag lavere end Aidts roman. Uanset at jeg synes at romanen var stilmæssigt lidt tæt på standup, så fandt jeg den både rammende og underholdende. Personerne der havde alle deres baggrundshistorier og er meget aktivt handlende, på godt og ondt. Den blev læst på en aften, efter Kærestens opfordring. 

Den sidste bog jeg vil nævne til efterårslæsningen er Paul Austers Vinternoter. Her er jeg på linje med anmelderne - glimrende bog, som selv om den er meget selvbiografisk alligevel sætter gang i en masse refleksioner på egne vegne. 

Hans og hendes

Såmænd også her, et svar på Strikkeforskerens opfordring  - (næsten hele) husets beholdning af hjemmestrikkede strømper. Næsten, for de bruges jo, så der er et par på tørresnoren for hver af os.
Gæt selv, hvis bunke der er hvis:

Ikke svært, vel?
Han har 11 + 1 par, hun har 7 + 1 par. Strikket i løbet af de sidste ca. 4 år. Han hævder godt nok at de grå/hvide er 'hjemmesko' og to af de andre et sovesokker, som ikke tæller. Det bliver de nu ikke mindre håndstrikkede af, vil jeg mene, som lægger hænder, pinde og ikke mindst tid til ;-)
Paraden har desuden afledt en bestilling på farvede herresokker, så jeg vil gå i garnlageret snarest.
Ud over disse er der i tidens løb blevet foræret en del sokker væk. Mest til familiens børn, men også til andre familiemedlemmer. For tiden strikker jeg mest sokker til os selv, da han bruger og dermed slider sine, og jeg også har konstateret tyndslidte tæer i et par af mine.

Når man nu ikke er superwoman

Åh, ja. Sidste uge måtte jeg (igen) erkende at jeg ikke er superwoman, og lægge mig i sygesengen med en forkølelse. Søvn er godt for forpjuskede efterårskroppe, og efter to gode nætters søvn var jeg klar igen, troede jeg.
Det resulterede i en hel del hosten torsdag nat, fredag samt fredag nat. Kæresten var ikke begejstret. Heldigvis var det så weekend, og jeg fik knækket hosteriet ved nattetide ved at finde en ekstra pude, så der kunne blive ro i gemakkerne.
Nå, men når man nu ikke er på toppen kan man jo altid lade som, så jeg tog et par bundter blomster med hjem fredag, der nu står og lyser med energiske gule farver. Desuden begrænsede jeg indkøbsturen til et minimum, for at tage hjem og tænde op i brændeovnen og lave aftensmaden klar til den hjemvendende Kæreste (han var blevet opholdt og kom senere hjem). Det hjælper altsammen, og 10 timers søvn inden lørdagens børnefødselsdag hjalp også.
Yngste barnebarn blev 1 år, og han var en glad lille fødselar. Han fik mest bløde gaver, men lidt legetøj blev det dog også til. Vi kan konstatere at vores valg af et hammerbrædt tiltaler drenge i alle aldre, fra den yngste gæst på 6 mdr til gæstens far på omkring 30. Netop hammerbrættet har fået sin litterære anerkendelse hos Erlend Loe i Naiv Super. En morsom og tankevækkende bog, som jeg absolut kan anbefale.  
Søndag var en rigtig smuk dag, som blev beriget af besøg af gode venner. De var inviteret til den vanskelige disciplin at se feriebilleder, en øvelse som trækker ofte på høflighed og imødekommenhed fra både vært og gæster. Vennerne var selv med på billederne og derfor var der stor interesse og gensynsglæde.
Efter en søndagsfrokost og gåtur var besøget slut, og vi renoncerede til sofaen, mens vi efter bedste evne ignorerede opvasken.

Ferie - mens den huskes

Man tager:
Tysk storby med øludskænkning, butikker og museer. Super ide med to overnatninger på vejen sydpå, så vi fik en mini-storbyferie som optakt.
Vi startede i München, med besøg på Deutches Museum og rundtur i byen. 
På museet så vi både spidsen af en jetjager og kunne beundre gamle dampmaskiner.

Derefter italiensk idyl, næsten uden biler, men med masser af sol, vores cykler, vandrestøvler og gode venner. 

 

 Vandreture i dejligt kølige skove, her på vej mod en helleristning. 

Desuden tilsættes et herligt afslappet værtspar, i italiensk tilbagelænet stil, men alligevel med tjek på tingene, deres familie og medhjælp (grænsen var noget flydende), bakket, ikke bjergrigt terræn, små færger, bøger og strikketøj, så har vi næsten vores ferie.

Idyllen, også omtalt som øen i søen, er en gammel herregård, nu omsat til hotel. Masser af individuel sjæl og charme, og en fabelagtig udsigt over søen.

Værtsparret og deres venner var en del af en vældig morsom fest den ene lørdag, hvor jeg mener at høre nogen omtale mig som ballerina. Det sker sjældent, og det er der en grund til.
Øen rundt var en fin cykel- eller gåtur, og der var også mulighed for en lidt mere anstrengende travetur mod øens højeste punkt. Dette er i ca. 600 m højde, det giver en tur på 400 højdemetre. Sådan en opstigning, på ca. en time kunne mærkes i varmen. Belønningen er udsigt hele øen rundt og en fin lille kirke på toppen.

Det er dejligt nemt at komme til og fra øen med den lokale færge, som går frem og tilbage døgnet rundt. Bilen må blive på fastlandet, hvilket var med til at gøre ferien afslappet. Det kræver en aktiv beslutning at tage over til fastlandet, gå op i bilen og på tur. Genialt.
Øen havde sit eget kattereservat, med passende advarsel til forbipasserende.

På vejen hjem kørte vi over en stejlere og mere spektakulær rute, St Bernard-tunnellen. Derefter ramte vi Tyskland fra det fransk/schweiziske hjørne. Lige akkurat da vi var kommet til Tyskland fik vi motorproblemer, og heldigvis var klokken kun fire, og det var hverdag. Heldigvis igen valgte vi at køre mod en by, der havde autoværksteder, herunder et, der dækker koncernen, der står bag vores bil. Meget venlige tyskere gjorde et forsøg og efter halvanden time var vi klar til at køre nordpå igen. Super, super service og hjælpsomhed. Derefter var det bare hjemad, mod vores egne senge, madgryder og drivhuset. Lige et par dages afslapning og nu er det allerede en (arbejds)uge siden.

Valfart til Wollmeise

Nogen fik is, andre fik garn.
På den nyligt veloverståede ferietur blev ruten lagt forbi Pfaffenhofen, hvor Wollmeise holder til. Hun havde sommersalg og den mulighed kunne naturligvis ikke gå fra os. 'Os' er i denne sammenhæng fru Kvist og jeg.
Vel ankommet til den lille tyske flække by fik familierne is, mens vi kastede os ind i garnhimmelen.
Fordi det var sommersalg var alt mærket som 'nobody is perfect', med reducerede priser. Det kan vi li', selv om det kostede lidt på overblikket i butikken, på grænsen til handlingslammelse. Jeg mener, med de sædvanlige begrænsede opdateringer, så kan det være lidt overvældende at komme i en situation med valgmulighed mellem masser af farver, inklusive valgmuligheder i lace-garnet.
Nå, men vi kom os hurtigt over choket og fik pillet nogle nøgler ud.
Her er mine:

Fra venstre mod højre: Resi, Golden Pear, Petit Poison 5 (dark) og '42'. Jeg kan virkelig godt lide navnet på det sidste - svaret på alting, nu som garn.
Nedenfor et billede fra butikken, med egne og fru Kvists nøgler i favnen. Som det ses bagved i reolen, var der virkeligt mange nøgler at vælge mellem. Blitzen har gjort farverne lidt blegere end i virkeligheden, det øverste billede er tættere på.

 Begrænsningens kunst er svær, i den forbindelse var det nok heldigt at butikken kun sælger kontant. Jeg valgte tre nøgler, som skal blive til et sjal (Different Lines) samt et nøgle strømpegarn til strømper til chaufføren, som tak for omvejen.

I bøgernes tegn

Fredag og lørdag stod i bogens tegn.

En veninde havde foreslået at vi rundede CPH:LITT, og vi blev enige om fredag eftermiddag. Jeg kom først og startede med at nyde det fine vejr i læ! af den Sorte Diamant.

Litteraturfestivalens program var delvist placeret i foyeren i Diamanten, vældig tiltalende koncept. Vi startede med at lade os friste i boghandelen. Der var relativt få men velvalgte bøger udstillet. Jeg fik lidt kig på Jennifer Egan. Vi hørte blandt andet Gerbrand Bakker, hollandsk forfatter, som absolut var interessant, og bliver emnet til næste læseklub. Vi smuttede lige inden Andreas Maier. Tysk forfatter, efter omtalen også et kig værd. Da en af læserne i læseklubben gerne læser på tysk, kunne det være næste bud. Jeg var også svært fristet af 2011 pullitzervinderen (Goon Squad) af Jennifer Egan.

Lørdag var den decimerede læseklub på besøg. Decimerede, fordi én af os jævnligt kommer ud af sync med sin kalender, og han var derfor optaget andet steds. Vi havde kastet os over mellemny græsk litteratur. På litteratursider karakteriseret som ’heroisk pessimisme’ – mener jeg, og det var både heroisk, højstemt og pessimistisk, grænsende til tragisk. Romanen var ’Brodermordere’ af Nikos Kazantzakis. Romanen foregår umiddelbart efter 2. verdenskrig, hvor borgerkrigen er brudt ud i Grækenland. Stedet er udkantsGrækenland, som er så meget udkant, at jeg jævnligt glemte at det foregik i nyere tid. Det kunne akkurat lige så godt have været 100 år tidligere, med undtagelse af referencerne til moderne våben, ak. Jeg anerkender at forfatteren har format, historien slutter i en far/søn historie og hovedpersonen, en gammel præst har format. Men, trist, koldt og gråt er det, og de gamle græske tragedier lurer lige under overfladen. Der er ikke meget intet godt at sige om en borgerkrig, og romanen på den baggrund er derfor i min opfattelse flot, men trist.

En god dag

I går var en rigtig god feriedag. Posten afleverede en pakke med to bøger - The Fleece and Fibre Sourcebook samt The Principles of Knitting. Guf. Jeg var nødt til at bestemme, at der skulle støvsuges og skylles grøntsager inden pakken blev åbnet, for det er tykke bøger. Særligt the principles er guf - en massiv mængde fakta om teknik og metoder, fra basisteknik til tips om design og tilpasning. Jeg ser frem til masser af tips, vejledning og inspiration fra de mange og tætskrevne sider. Ingen leflen for publikum med store farvefoto her.
Som om det ikke var nok, fik vi hyggeligt besøg af Kvist og co, som altid er godt selskab, samt en god grund til at lave dessert :-)
Herlig dag, hvor vi fik snakket , gået tur og der kun var et mindre tilfælde af vådt barnetøj. Værtinden gjorde sin pligt, og var den, der spildte mest på dugen.

Hjemmeweekend

Det føles næsten som at skulke, da vi meldte afbud til gallafest i weekenden. Men hold op, hvor var det dejligt med en skøn solskinsweekend hjemme, med helt blank kalender. Frokost på terrassen, havegravning (av) og ro på. Nogen gange skal man bare følge sin mavefornemmelse, især efter en uge, der bød på arbejde, sove, spise og ikke ret meget andet.

Med det fine vejr fulgte fotomuligheder fra mine kup i Middelfart - messen og omegn.
I følge med Strikkeforskeren ronderede vi hallerne, for ny inspiration og gode ideer. Vi var på pletten klokken 9 søndag, tidligt for os, gevinsten var at der var ret god plads. Da vi gik ved frokosttid var billedet lidt anderledes. 

Lige indenfor døren faldt vi over en elefant, her følges den med det sidste indkøb på messen. Jeg håber på at min mor finder sine gamle kniplesager.

Humøret er altid højt hos Geilsk, og friske bemærkninger er der også altid. Som regel også noget, jeg gerne vil have med hjem. Denne gang dobbelt gevinst - et Bredbånd til niecen der elsker lilla. Fordi hun er ved at være stor, går opskriften op til voksenstørrelser, så jeg selv kan få et bånd i det bomuld/uld, som jeg købte sidst jeg mødte damerne (hmm).

Siden jeg læste om det første gang, har jeg været vildt fascineret af kombinationen af silke og stål, og nu kom der to små kegler med hjem. Det er kun 2 x 15 g, og det er tyndt. Over 250 m pr kegle! Det glæder jeg mig til at lege med.

Endelig, hos Garniture, kom der lidt supplement med hjem til den Starling, jeg har planer om. Delvis lagernedbringelse, da jeg har Spinni på lager, men manglede den helt rigtige supplerende farve. Hvis jeg bliver utilfreds kan jeg sikkert afsætte værket til en, der elsker blåt.

Hyggelig og fin tur, og vi så andre spændende ting som smuk flet af pilebark, en skrå rib fra Bente Rønberg, en ny model fra Design Club og de skønne svenske broderier (samt svensk hørgarn i skønne, skønne farver).

Et hjørne

Godt nytår!
Vi fejrede nytåret med gode venner og et betydeligt udtræk af mad (og drikke). Vi nåede akkurat at blive færdig med 2. dessert til 90 års fødselsdagen, hvorefter vi kunne fortsætte med kransekage og champagne. Intet under, at vi (her i huset) er lidt trætte og matte i dag. En god dag til the og strik.
Inden der blev klædt om til den lille sorte i går, havde jeg fornøjelsen af at promenere en let renoveret Bagtanke, nu med hjørne på forkanterne. 

Efter at have mukket lidt over de runde hjørner, besluttede jeg mig til at pille aflukningen op og lukke af løsere. Bevæbnet med en pind 4½ mm gik jeg i gang og kanten er nu blevet noget løsere. Hjørnet dukkede op, mere eller mindre af sig selv, så det var ikke nødvendigt at blokke for at få den forventede facon. En ny blokning kan vente, til det falder naturligt at vaske værket, og dermed håber jeg at bagtanken og jeg kommer til at leve lykkeligt sammen i mange år. Dejlig årsafslutning på 2011 :-)

Fridag i Fredericia

En hurtig beslutning torsdag, billetkøb fredag og så var Fru Kvist og jeg klar til Kreative dage lørdag. Kun os, og så alle de andre gæster.
På trods af ærtesuppelignende tåge og almindeligt trafikkaos på parkeringspladsen lykkedes det os at entrere messehallen næsten ved åbningstid lørdag formiddag. Jeg var selvfølgelig sidst, det er forskellen på arbejde (jeg misser meget sjældent et tog) og fritid, hvor der ofte går lidt 'hasta la vista' i tidsplaner.

Vi mødte på turen rundt mellem de mange stande et får (som måske snart kan træffes på Uldgårdens netbutik). Der var mange flere super sjove hæklede dyr, og jeg beklager dybt, at jeg ikke kan huske fårets navn.

Det blev til begrænsede indkøb, faktisk meget lidt. Årets juletræ, i glas, og så ikke mere om jul i dette indlæg. Ud over dette, helt nødvendige indkøb blev det alene til en hakkenål. Det må prøves.

Ikke fordi der ikke var garn, i mange lækre farver i Fredericia.
Jeg holder meget af tynd uld/supersoft, men der var ikke lige noget, der udløste ’ha-syge’. En del af tiden i hallen blev brugt på at overveje fald og tykkelse, for jeg er på jagt efter en god kvalitet (godt fald, lidt meleret garn) til Vitamin D, og helst i sennepsgul eller lignende. En nuance, som jeg får lov at have helt for mig selv for Fru Kvist, hvis jeg til gengæld holder snitterne fra det blå. I jagten på det sennepsgule var vi blandt andet forbi Vians stand og Rasmilla, hvor man ikke kan undgå at blive inspireret af Sannes humørfyldte strik og lææækre farver. Hvis der skulle være dårligt humør tilbage, så hjælper et besøg hos Bente Geil, hvor vi ser frem til at se Samlebånd i voksenudgave. Bente har en lækker gul tynd tweed, som røg på observationslisten, hvis der ikke kan opstøves noget med lidt silke.

Der var jo også andre bloggere i Fredericia den lørdag, og vi fik en snak med Jette og Linda og en snak om blogning med flere, der spurgte til vores skilte fra Tina Dalbøges 'Bloggernes hjørne'.
I den ikke strikke-relaterede afdeling var der en god snak med en fletter, som fletter stolesæder – og leverer materialerne, hvis nogen har lyst at prøve selv. Det ser så let ud, når man ved hvordan, og noget imponerende at der går +100 meter til ét sæde. Jeg kan godt lide flet, og tanken om at det kan repareres, endda for en rimelig pris.

God tur til Fanø

Bloglæseren begynder at blive oversvømmet at 'nu skal jeg til Fanø'. Rigtig god tur til alle, vi ses desværre ikke i denne omgang. Jeg glæder mig til gode indlæg om workshops og sjov.

Britisk bekendtskab

En af vores bekendte har vist fået sine 15 minutters berømmelse.
http://www.gazettelive.co.uk/news/teesside-news/2011/05/14/redcar-dad-puts-jesus-face-fence-on-ebay-84229-28693314/#sitelife-commentsWidget-bottom

Say no more..

Humørsokker og messekøb

På sådan en lidt grå eftermiddag, må det være på sin plads med et billede af, hvordan det neonfarvede garn strikker op i en sok str. 38. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilken størrelse, der vil give næsten lodrette striber. Teknisk set bør det kunne beregnes, og det er jo nok str. baby, vi er nede i.

Jeg er sikker på, at jeg bliver let at identificere med disse sokker på fødderne, og jeg tror også at sokkerne bliver godt brugt, for garnet er vældig lækkert. Der er lidt mohair i, som giver en ekstra lækkerhedsfaktor.

Søndag havde jeg lokket min mor med til Middelfart og håndarbejdsmesse. Jeg kan konstatere, at æblet ikke er faldet langt fra stammen, for selv om hendes hænder ikke kan holde til at strikke mere, så var der nogen garngramsning fra moderens side. Hun faldt for denne poncho fra Kastaniestrik, og erklærede tilfreds, da vi gik ud, at det var den bedste model, som hun havde set på messen. Desuden forelskede hun sig i garn fra Hjelholt, så næste bestillingsprojekt ligger i kø, jeg skal bare lige have strikket den lækre poncho først, og vi skal finde en god model til farveskiftegarnet. 

Der var herligt gensyn med adskillige strikkere fra blogland, samt Fru Kvist med familie, det sidste på adskillige af standene (Rasmilla, Geilsk, Seyfarth,...). 

Hyggelig eftermiddag

Strikke- og alt muligt andet snak med to strikkeveninder, og flittig strik, frokost og lækre kager, kun let afbrudt da familien kom hjem med 25 kg mel herfra, og derfor billedet. Der var en times togtur hver vej, som kan bruges til strik og telefonsnak med familien, og begge dele blev passet. Alt i alt nåede jeg i toget at hjælpe min gode broder og få strikket adskillige omgange på little black dress, som nu er på slutningen af andet panel i skørtet, og dermed snart tid at få prøvet med en passende stor rundpind for neden.

Hjemad nåede jeg toget i fin stil (efter lidt ufrivillig sightseeing i Fjordparken, det kan også være svært at finde ud!) og det var en rigtig dejlig eftermiddag, lige hvad jeg trængte til.

På vej hjem, for en blid overgang til ikke-fiberrelaterede samtaleemner, hørte jeg en ny favorit strikkepodcast, meget britisk stemme og stil. Fantasktisk. Den ene af udgaverne syntes jeg dog var noget spids i stemmen, ind til det gik op for mig at afspilningen kørte med ekstra hastighed (1,5 x normal). Til gengæld gik det hurtigt med at komme hen over indledningen, så det er faktisk en vældig anvendelig feature ved afspilleren. På sitet er der links til adskillige andre, både blogs og podcasts til almindelig inspiration og lidt britisk fornemmelse for strik og garn.
Hjemme var Kæresten klar med aftensmad, og som bonus sørger han for at resterne bliver til aftensmad i dag,. Hvor er jeg heldig :-)