2014 i strik

Godt nytår!
Efter veloverstået nytårsparty har jeg gjort strikkestatistikken for 2014 op. Eller rettere - garnstatus, fordi der er kommet en ny teknik på banen - tunesisk hækling. Halvhandskerne blev færdige og er foræret væk som julegave.
I alt blev det til 15 projekter i 2014 fra de meget små (et juletræ) til de større (Svalbard, Hokkaido). Det er samme antal som 2013, og der er strikket af 2,5 kg garn - svarende til 11 km. De sidste tre år kan jeg se, at der er løbende blevet strikket af tyndere og tyndere garn, dels fordi mange projekter bruger dobbelt garn, dels fordi jeg foretrækker at strikke på tynde / tyndere pinde. Det er efterhånden meget sjældent, at der kommer tykkere pinde end pind 4½ i brug.

Årets bedste strikkegadget er derfor passende mine to nye pinde Addi Turbo Lace, som er tynde (2½ og 3,25 mm) og spidse og ikke lugter af messing. Perfekte til strømper og lace, på grund af spidserne og nogle dejligt fleksible wirer.

På et mulehår blev der brugt lidt mere garn fra lageret end der kom ind. En nedgang på 170 g - ikke meget, men dog. En del af årets indkøb er løbende blevet brugt, så der er både blevet stikket af nyt garn og 'ægte' lagergarn.

Årets fedeste garn er, selv om jeg ikke er færdig med projektet, Jamieson og Smiths ufarvede shetlandsuld, som ligger i 9 naturlige farver og har en vældig dejlig følelse i hånden.

Tæppet er et af yndlingsprojekterne her i juleferien, og jeg er nu godt over halvvejs med flerfarvestrikken.

Silke, uld og ..stål

Et tørklæde i et interessant mix af Isagers Ito og noget hjemmespundet uld (nærmere betegnet Blueface Leicester). Kan med nogen ret beskyldes for at lægge sig i den 'havregrødsfarvede' neutrale trend, men meget sjovt eksperiment.
Tørklædet er strikket med udgangspunkt i Kushi Kushi tørklædet, jeg har dog ikke valket ulden. Den er tæt nok i forvejen.
Der er gået 1½ spole Ito og værket vejer i alt 65 g. Mere sjovt end wau - men skal nok komme på et par gange. Den første del af tørklædet (ca 1 m) er strikket med to tråde, en uld og en silke/stål, så den er ok blød. Ulden dominerer klart på det stykke. Den sidste del er strikket i skiftende striber, som svagt kan anes på billedet. 

Efterårstrøjen

Ud over sokker er der sørme også kommet en trøje af pindene - en rigtig efterårsmodel.

Fotograferet en let blæsende novemberdag. Så kan en varm rosa være på sin plads.
Konstruktionen er interessant, hvor der tages udgangspunkt i ryggens hjerteformede udtagninger, som i sig selv giver en fin effekt og god vidde over ryggen, samtidig med at trøjen sidder til over skuldrene.
Ryg og ærmekuppel strikkes først, og på et tidspunkt samles der op langs det, der bliver raglankanten på forstykkerne.

Konstruktionen betyder at der bliver en del trøje under armene, og vigtigst, at den går godt ned over ryg og lænd, samtidig med at den er let foran. 

Fakta:
Mønster: Svalbard af Bristol Ivy (for Brooklyn Tweed)
Pinde: Jf. opskrift, 4 og 4½. Jeg var dog nede på en 3½ på de sidste to omgange på ærmekanten og overvejer stadig om de skal strammes lidt mere op. Evt. ved at tage 10% ind ved start af ribkanten.
Garn: 410 g Holst Supersoft i (tror jeg) Persian Rose. Strikkefastheden på dobbelt supersoft matcher meget tæt på originalgarnet, Shelter, og supersoft er noget lettere tilgængeligt.
Hot / not: Skal nok blive en favorit, med omtalte kombination af god dækning af ryg og lænd og samtidig fleksibilitet foran. Hvis det bliver koldt er der fin mulighed for at samle trøjen foran - rigeligt stof.
Ændringer: Jeg har strikket ærmerne i fuld længde (t-shirten på billederne har ekstremt lange ærmer).

Grønt og grønt

Fotomulighederne i hverdagen bliver dårligere nu. Det dejlige solskin i weekenden blev derfor udnyttet til at tage et par billeder.

Først broderi og bagsidestof. 100 % worsted merino, jeg hører ekkoet af ’Højt fra træets grønne top’. Det er dog ikke et stykke på 6 alen, men kun en meter, så en ny grøn vinterfrakke er af flere årsager ikke en mulighed. Stoffet er en skøn kvalitet, så jeg overvejer om jeg skal sy en nederdel, hvilket også vil give en undskyldning for at købe noget lækkert stof til foer. 
Siden billedet blev taget har jeg bikset en monteringspude sammen af en rest stof, som er fyldt med uld fra Jamieson & Smith (som pt. ligger til luftning, arbejdsværelset lugtede pludselig voldsomt af får). Broderiet er også blevet klippet til og zigzagget, samt bagsidestoffet er klippet og zigzagget. 
Nu mangler kun sammensyningen, som afventer et øjeblik med den rigtige kombination af beslutsomhed, tid og tro på projektet.

Mere grønt, kæresten har nemlig fået endnu et par sokker, og endnu et par i striben af ikke-sorte/grå/mørkeblå. De har været i brug en enkelt gang og er nu gået ind i sokkecirkulationen.

Fakta:

Mønster: CatBordhis vejledning efter personal footprints, glatstrikkede. Der er brugt magical cast on / surprisingly stretchy cast off

Pind: Pind 2, rundpind 100 cm

Garn: Schaefer Yarn, Anne, en fin grøn/gråblå udgave.  

Hot/not: Tja - det er sokker :-) Konstruktionen gør, at de sidder udmærket på foden. Jeg spekulerer fortsat over, hvordan jeg bedst undgår et løst sokkeskaft ved anklen, samtidig med at fod og hæl skal kunne komme ned i sokken. 

Strik med silke, uld og stål

Efter at jeg har syet sidste korssting på citrusfrugterne, og nu overvejer monteringsstoffet har jeg lige startet et ekstra strikkeprojekt.
Et Kusha Kusha tørklæde, med en rest håndspundet uld (blue face leicester) samt to kegler af ITOs stål og silkeblanding, Tetsu. Første del strikkes med to tråde, en uld og en silke. På et tidspunkt stopper ulden, og det bliver kun den tynde silke/stålblanding. Det er jeg spændt på hvordan bliver, det er en supertynd tråd. 15 g er over 200 m, detaljer kan ses her.

De to kegler(!) er her, en kobberfarvet og en, som minder om den Tøndering kalder 'Goat', charmerende navn. Men måske passende, da den sidste matcher det ufarvede uld ret godt. 

Der nørkles på, efter en start, hvor jeg skiftede mellem de to tynde tråde strikker jeg nu kun med kobberfarven. Planen er så at skifte til geden, ca når ulden stopper.

Nåede det lige..

På en dag med heldagsregn, og på bagkanten af sommerferien lykkedes det mig at få afsluttet et af strikkeprojekterne.
Et par helt almindelige 2 r / 2 vr sokker til Kæresten, i anledning af at sokkesæsonen for alvor er ved at starte. Vi har også haft tændt op i brændeovnen her hen på eftermiddagen, både fordi der lige var brug for at sende lidt varme ind i huset, og fordi det er så hyggeligt med ovnen der står og knitrer.
Regnvejrsdagen er stort set brugt til læsning, kombineret med færdigstrik af disse:

Mønster - tja. 80 m i opslag, klaphæl, asymmetrisk tå. Hovedparten af indtagning til tå er i den ene side, og der er 2 x 16 masker i aflukningen.
Garn: Et nøgle Mayflower Divine (enkelttrådet strømpegarn). Det blev brugt op på nær et par meter, så tæt løb. Som det kan ses, er rapporterne ikke 100% ens, mest udpræget i tåen hvor der på det sidste par var et brud på garnet, så der simpelthen mangler en mørk blå sektion. Det enkelttrådede garn giver en fin ulden sok, men er lidt slem til at splitte. Det er ikke blevet et yndlingsgarn, trods de fine farver. Jeg har et nøgle mere i 'mine' farver, dog.
Pind: 2,25 mm Addi Turbo Lace rundpind (100 cm, importeret fra udlandet). Glimrende pinde, ganske spidse, så jeg var nødt til at tage et plaster på højre pegefinger. Af og til rammer spidsen under neglen, og det gør forbistret ondt. Det værste er, at det virker som om det kommer i stimer...

Fin, fleksibel wire, der er dog en af samlingerne der er lidt ujævn. Det bliver nok en af yndlingspindene til sokkestrik, næste eksperiment må blive to på én pind.

Strikke baglæns..

Så var jeg lige kommet godt i gang, og en lurende mistanke breder sig. Alle strikkere kender det, fornemmelsen af at størrelsen er gal. Efter lidt benægtelse, og videre strik kan det ikke længere ignoreres, og eftermålinger bekræfter, at hvis jeg ikke gør noget, så bliver det en stumpebluse, mere velegnet til en teenager end en absolut-ikke-længere teenager. Dvs. mig.
Så ud med pindene, i første omgang med tanke på at genbruge ærmet. Men, ved nærmere afprøvning er jeg startet forfra.

Som det ses, er viskosegarnet ikke helt nemt at arbejde med i optrevlet stand. Men med min legendariske tålmodighed :-) er jeg ved at kæmpe mig igennem virvaret. Projektet er snart igen flytbart.

Guld-projekt på bagkanten af sommeren

Lige sent nok, eller i rigtig god tid. I hvert fald er jeg startet på en kortærmet guldbluse, i noget viskosegarn og efter dette mønster af en designer, jeg i en periode har haft et godt øje til.
Starten er let nok, men når der skal strikkes op fra hækleopslaget er jeg nødt til at ty til to pinde, ellers kan jeg simpelthen ikke få maskerne flyttet rundt på min 60 cm rundpind. Heldigt nok, at der er flere strikkepinde på lager...

Desuden strikkes der lidt spredt på et estisk sjal, fåretæppet, to par sokker og Svalbard-trøjen. Mon ikke der bliver et par sokker færdigt i løbet af denne uge, hvor vejrudsigten lover en del nøklevejr.

Lige til rette tid

Pyh - det er varmt i dag. Derfor er det meget passende at der blev en sommertop færdig i forgårs, nu fotograferet.

Farven er en anelse mere grøn-blå end det vises. Lyset er hårdt i dag, og jeg er forlængst trukket ind i skyggen igen med et glas vand, og kun tæer og underben soler sig.

Dagen i dag har været hjemmearbejdsdag, der er stille på kontoret og mit arbejde i dag har været læse- og skriveopgaver, så derfor har der været en god anledning til at fotografere, og derfor har jeg nu taget toppen på, for at afprøve i praksis.
Den virker fint - men der er stadig varmt på terassen! Fugle og egern holder siesta - og dukker op igen senere på dagen.

Fakta om Hørtoppen:
Mønster: Isager (igen) - denne gang Coral. Må indrømme, at jeg efter færdigt arbejde ikke helt forstår, hvorfor den øverste bort er strikket i to dele, men det er måske grunden til at Olives kant er strikket rundt. Anyways - sjov konstruktion med rynkerne på bærestykket og skrå-effekten ved udtagninger og indtagninger. I modsætning til mønsteret har jeg strikket kroppen frem og tilbage, for at sy sammen i siderne. Det hænger sammen med valget af garn, og risikoen for en snoet top.
Garn: 200 g Kalinka i blågrøn + ca. 30 g blandet Lin og lidt Viscolin. Kalinka og Lin er fra en københavnertur i foråret, som nu næsten går i 0 lagermæssigt. (det er der så andre årsager til at lageret totalt set ikke gør). Kalinka er ok at strikke af, behageligt at have på allerede og jeg ser frem til at det bliver blødere i vask. Lin er ret hårdt, og noget tykkere - her overvejer jeg, hvad jeg skal bruge resterne til. 
Pinde: De to dele er strikket på 3,25 mm hhv. Knitpro og Addi - de nye turbo lace. Begge glimrende, de nye Addi er dog lidt bedre. Glatte og spidse, så ind- og udtagninger går som en leg. Og så lugter de ikke af messing, som de almindelige Addi lace gør, i mine hænder og næse.
Hot/not: Modellen er lidt lang - det er åbenbart svært at gøre mig tilpas, for andre modeller har været korte. Fin, klædeligt bærestykke og lækker farve - jeg er sommerklar.

Nyt på vej

Ny projekt på pindene, Svalbard - med en interessant konstruktion. Bemærk - dette er ikke en Isager, som ellers er go-to designeren her i huset.

Billedet viser ryggen + ærmer. Efterfølgende samles masker op til forstykkerne ved de skrå kanter, samtidig med at ærmemaskerne sættes på en ventetråd. Stort set sømfri konstruktion, som jeg er spændt på at se. Garnet er Holst supersoft fra lager, og lidt anderledes end standardfarverne i min garderobe. Lige om lidt er jeg så langt, at der er et godt stykke med næsten automatstrik - til læsning etc.

En udflugt tidligere på foråret til København gav lidt hørgarn  og her til lageret. Efter lidt venden og drejen er jeg blevet enig med mig selv om at det må blive endnu en Helga Isager - Coral, der er udgangspunktet. Her begyndelsen. Jeg er snart så langt på forstykket, at jeg skal tage stilling til, om der skal strikkes rundt som i opskriften, eller jeg strikker frem og tilbage, og syr sammen. Umiddelbart ser garnet ud til at være fint balanceret, uanset er udgangspunktet at man ikke helt kan vide med hør, så det bliver en sammensyet model. Lækkert 100% hørgarn, og ok at strikke i. Lidt hårdt og naturligt mindre fleksibelt end uldgarn, men med en god fornemmelse i det færdige tekstil.

En tidlig sommerbluse

Der har ikke været lejlighed til det obligatoriske udendørsfoto endnu, jeg er for kuldskær. Efter en optrævling er impulskøbet af hør/bomuld blevet omsat til en forårsbluse, som det forhåbentlig snart er sæson for. 

Garn: Ca 335g hør/bomuld (Drops Bomuld/Lin). Det er ganske interessant, det beige garn er stærkt ubalanceret, mens det hvide faktisk er ok - og derfor turde jeg strikke kroppen i det hvide. Selv om fotoet ikke er det bedste, så ses det, at det ikke trækker skævt.
Mærkeligt, at det samme garn kan være så forskelligt. Jeg har lidt over 150 g tilbage, som skal bruges til vaskeklude. Mest beige, som jeg skal bruge til at prøve et par forskellige strukturmønstre.
Mønsteret er en modificeret udgave af Olive, tilpasset mængden af hvidt garn, dvs. kortærmet.
Pindestørrelsen fik jeg selvfølgelig ikke noteret. Mit bud er 4 mm til kanterne, som er strikket ret fast og 6 mm til det hvide, som er strikket ret løst for at få et passende fald i strikken.

Hot/not - jeg er ret vild med den hvide nuance, og skal lige overveje, om jeg har fået ærmekanten for stram.
Min eneste betænkelighed, er om jeg har fået skjult garnskifterne godt nok, og vævet trådenderne ind på en måde, så de bliver nogenlunde usynlige. Det synes jeg generelt er svært ved de tykke garner, specielt når det er et materiale som ikke kan splejses.

Citrusfrugterne i solskin

Det ER ikke forår, trods solskinnet. Dog - havegravningen, dvs. forberedelsen af drivhuset er begyndt, efter at de knuste ruder er blevet erstattet af nye, friske. Hm - det kunne være signal til, at der snart skal vaskes drivhus. Det er vådt og koldt for fingrene, og har ofte været mit job.

Lidt af solskinnet blev brugt til et opdateret foto af citrusfrugterne. Det kræver ikke længere god vilje at sige, at jeg er halvvejs. Så en gang i 2016 er jeg vel færdig - og måske er værket monteret i 2017...
Vi har en stor sofa, så med den mangel på hast varer det nogen år, før den er fyldt op med hjemmegjorte puder.
Så går det lidt bedre med sokkerne, her et nyligt produceret par. Christunte er ikke den eneste, der på et tidspunkt er blevet fristet af Regia Handdye i blå/grøn/gul/turkis :-)
Her er et par i helt almindeligt glatstrik - til gengæld er de tilnærmelsesvis ens i farveforløbet, hvilket ikke er en selvfølge når det er produceret her i huset (eller rettere, i S-toget & bybussen).

Et lidt spøjst garn, hvor der er en farvet tråd og en ganske tynd sort medløbstråd. De to tråde kan splitte når man (jeg) strikker, hvilket var lidt generende i starten. Jeg er spændt på holdbarheden.
Der er brugt 75 g til et par i str 38.
Mønsteret er helt helt almindeligt standardmønster, 64 masker i opslag, hæl på 32 pinde. Eneste lidt usædvanlige element er, at de er asymmetriske i tåen (fodformede).
Pind 2,25 mm, træpinde. Inden vask var strømperne lidt tætte/hårde, men erfaringen er med andre strømpegarner, at den første vask udretter mirakler mht. blødgøring. Til gengæld holder strømperne længere når de er strikket lidt tæt, så vidt mine uvidenskabelige observationer.
Hot/not: Farverne er et hit - og grunden til at jeg købte garnet. Nu venter jeg på at de bliver tørre, så de kan blive afprøvet i brug.

Farverne gav - endnu en gang - anledning til lidt snak i bussen, hvor en medpassager kommenterede dem. Dernæst skulle hun vide pindestørrelsen, og vi talte lidt om hyggen ved håndstrikkede strømper. Strik i toget/bussen giver ret ofte kommentarer, og altid positive, nysgerrige.  

Søndag med strithår

Beklager billedkvaliteten - det var søndag formiddag, i let blæst.
Billedet er min nye Olive, en model, som jeg har haft i kikkerten længe. Enkel i konstruktionen, men med et par snedige greb, der gør den mere fiks end gennemsnittet af bluser med rundt bærestykke.

 Lidt tættere på, og med bedre kig til farverne i bærestykket.

Afgjort en favorit, og pæn nok til at den kan bruges på job til en afveksling. Rynkerne giver en god effekt, og falder smukt.
Model: Olive af Helga Isager, str. S
Garn: Supersoft (den røde, Holst Garn) + diverse i supersoft, tvinni og et par rester Rowan. Forbrug i alt 256 g.
Pinde: Pind 2½ til det runde bærestykke og kanterne, resten pind 3,5. Blusen er strikket i en enkelt tråd super soft, og efter vask er det blevet en pæn, tæt ulden strik.
Variationer - well, ud over at garnet er anderledes, og pindestørrelsen vist også er lidt anderledes end den oprindelige opskrift, så har jeg fulgt anvisningerne. Det er væsentligt at vælge en pindestørrelse, hvor strikken ikke bliver for kompakt, af hensyn til faldet i blusen. Desuden skal længden tilpasses egen højde. 
Hot/not: Afgjort hot - det er en ny favorit, og en model jeg allerede har genbrugt i en variation over temaet.

Brrr

Det er da bare møgkoldt. Så er det godt at strikke på fåretæppet, hvor første geled er ved at forme sig.
På grund af arbejde, overnatninger i København samt ikke mindst en afbrudt netforbindelse er der stille herfra. Måske kan jeg få blogget et billede af fårene i morgen.
God aften!

Redigeret -og her er så et par får. De mangler lige de øverste krøller, ellers er første række her. Heldigvis har de næste rækker ikke ben. Der strikkes rundt og rundt, og foreløbig har jeg haft fat i 5 af 9 farver.