tirsdag, november 30, 2010

De sjældne mænd i strikkeverdenen

Der er få mænd i strikkeverdenen, og mon ikke det er de mest ihærdige der hænger ved, resten af mandeverdenen mindes deres strikkede halstørklæde i 5. klasse og er derefter gået over til andre hobbies.

To af de ihærdige er Brooklyn Tweed og Kaffe Fasset, som har besøgt DK og sat sit præg på strikkeblogverden den seneste uge. I den anledning var jeg i gemmerne for at finde min rest af Rowan Colourscape Chunky frem (farvelagt af KF), og matchede det med Brooklyn Tweeds Quincy hue. Glimrende match.
Huen er tætsiddende, og jeg ville overveje at lægge et multipla af 6 riller ind for at give en lidt støre omkreds, hvis jeg strikker den igen. Faconen er en lille genistreg, som på samme tid bliver en interessant form, giver mulighed for ekstra varme på panden, når den årlige vinterforkølelse melder sig, og har en smuk finish på grund af den afrundede kant (i-cord). Jeg ser også gode muligheder som lagerbasker, hvor tre-fire tråde tynd shetland kan mikses til et flot farvemiks.

Fakta:
Mønster: Quincy fra Brooklyn Tweed. Fed ide – et bredt pandebånd, drejet en halv omgang, så der opstår et kryds. Derefter samles masker op til toppen af huen – voila. Nemt at skalere, i enheder af 6 glatriller i pandebåndet.
Garn: 70 g Rowan Colourscape i blå/grøn/turkis/lilla. 112 meter ind på måleren.
Pinde: KP Harmony 6½ og 6. Her kunne jeg godt have brugt strømpepinde, det var en u’fordring med kun 6 masker til sidst.
Hot/not: Retstrik klæder dette garn helt fantastisk, og den fine kant giver en god effekt. Huen har en sjov asymmetrisk facon, som er logisk i brug, samtidig med at der er mulighed for at have dobbelt lag som ekstra varme. Det gør huen lunere end den gennemsnitlige strikkede hue. Hot - helt bogstaveligt.

søndag, november 28, 2010

Farvefornøjelse

Selv voksne kan komme til at opføre sig som de rene groupier. Fredag drog Fru Kvist og jeg til Silkeborg, hun med en strikkebog af Fasset gemt i sin taske, jeg iført håndstrik, af garn, farvelagt af Kaffe Fasset. 
På Silkeborg Museum var det et glædeligt møde med den originale inspiration til en quilt, jeg engang har lavet til min bror og svigerinde i bryllupsgave. Det er også Fasset - ikke altid dramatisk, men hele tiden leg med farver. I virkeligheden enkle former, beriget med kreativ omgang med nuancer, og ikke mindst mønstrene i stoffet.
I foredraget så vi et nummer, langt ud over min 'scandinavian minimalism' hvor der var indrettet et soveværelse med mange slags blomstermønstret tapet, skåret ud i små firkanter og sat op i et diagonalmønster, men hvor fedt, at nogen kan få ideen og gennemføre den.
Ligesom jeg næppe vil gennemføre denne lænestol, men elsker at den er lavet, og nu har et godt øje til Fassets broderier.
Den første og største grund til at tage til Silkeborg var at se og høre ophavsmanden til stakken af halvbrugte nøgler i mit garnlager, hvor jeg i en længere periode samlede grønne og blå nuancer. Trøjen er næsten 20 år gammel, jeg har den stadig og hvis jeg havde et testamente, ville der stå at Fru Kvist er arving. Det er i virkligheden 'hendes' farver.
Eftermiddagen blev en god genopfriskning af farveglæde, og en lære i at holde fokus på processen og udtrykket. Fokus på forsiden, ikke bagsiden, hvor Fasset blankt tilstod at strikke enderne ind og være fuldstændig ligeglad med strittende ender mv.
Vi fik et lille blik ind i skabelsesprocessen, med stoffer og farver sat op på nogle store boards, hvor de flyttes rundt indtil balance, spil og livet er der. Samtidig, stakkevis af fotos, af strik, quilts, broderier og de mange forskellige inspirationskilder, fra tyrkiske stengulve og kakler (der er for få kakler i verden ifgl. KF).

tirsdag, november 23, 2010

Verden i udvalgte tal

Udvalgte tal om verden - fascinerende eller deprimerende efter dit eget valg.
Tænk, hvis der også var et tal for gode ideer og opfindelser?

mandag, november 22, 2010

Der strikkes ærmer

Cumulus har fået to ærmer, genialt at de er strikket ovenfra og ned, når jeg nu er i tvivl om ærmerne skal være lidt længere. Kraven vokser frem, og da synålen var fremme, idet mønsteret kræver en mindre indsats med synålen for at kunne starte på kraven, skyndte jeg mig at gribe øjeblikket, og hæfte ender. Wee, så mangler jeg kun at strikke kraven færdig og at finde de rette knapper.
Modellen bliver fin, og pga. udskiftningen af garn bliver den en ret kropsnær trøje, hvad jeg er godt tilfreds med. Udtrykket og stofligheden er noget anderledes end originalen, så vidt jeg kan dømme fra fotoene i bogen, der er ikke meget 'halo' (hvad hedder det på dansk) over den tykke uld, i forhold til en blanding med Isagers alpaca 1. Den tykuldede version tro jeg kommer til at se godt ud, ovenpå en tynd, langærmet t-shirt, og den er måske en tand mindre 'den trykke og varme vintertrøje' end originalen.

Samtidig vokser ærmerne til den grønne udgave af Frost, til Kæresten. Han har endnu længere arme end jeg.
Til sammen giver det mindst to meter ærmer, og så venter ellers en stor bul til Frost. Det bliver fremragende tilskuerstrik - mens jeg venter på at det bliver min tur til at få konsollen til wii sport.

Husstanden er blevet 'udvidet' med en udendørskanin, der er en lille brun langøre, der vist er blevet dumpet på den nærliggende parkeringsplads. Ufint, lige op til vinter, frost og jagtsæson. Ninka får lidt æbler og gulerødder hos os, og skal såmænd være velkommen til at bo under terassen.

mandag, november 15, 2010

Broderifakta

En hurtig faktaboks - og et link til en historie, hvor der er virkelige brodeuser i aktion. Det er imponerende, hvad de har lavet.

Mit beskedne bidrag ud i broderiet er et juletræ fra Håndarbejdets Fremme, design Edith Hansen, materialerne er hørlærred og blomstergarn (og lidt guldtråd). Det skrider fremad, når altså jeg får sat mig ved det rette lys. Det er nødvendigt, for jeg synes lærredet er med ret tynde tråde. Måske skulle jeg få en aftale med en øjenlæge, hmmf.

torsdag, november 11, 2010

Gråsorte cumulusskyer

Det går hurtigt på de tykke pinde, og den tykke Geilske uld (nu udgået) giver en herlig struktur. Kroppen er færdig, og jeg er ganske fornøjet med modellen, som er konstrueret på en anderledes og morsom måde. Der er den øverste række snoninger, der starter trøjen og er strikket på tværs, og derefter forkortede rækker til at give facon til hals og nakke. Interessant måde at formgive en trøje på, som jeg glæder mig til at se færdig.
Garnet er mørkere end billedet viser, næsten sort, med brune og hvide nister. Desværre udgået, for det er dejligt at strikke i. Jeg var en af de heldige, der gjorde et kup ved slutudsalget, så trøjen kommer til at koste ca. 200 kr i garn. Det er da et scoop, som min vinmand ville kalde det.
Her ses strukturen lidt bedre. Der er behov for en vask, for at alle mønsterets detaljer falder helt på plads, i en jævn struktur. Pind 6,5 giver en ret luftig strik, og der er kun brugt knap 300 g til kroppen, så det bliver en relativt let trøje i forhold til det rustikke udseende.
Næste skridt er at få samlet masker op til ærmer. Det bliver strikket med magic loop, da jeg ikke har haft det store behov for at investere i strømpepinde str. 6,5, og på nær disse ærmer heller ikke kan forestille mig, at jeg får behov for dem. Gigantstrømper, tænker jeg.

onsdag, november 10, 2010

Årets juletræ?

En mindre bølge af julekorssting har ramt landet. I modsætning til den herskende hobby, her i huset, hvor dog en del strik resulterer i brugbare og anvendelige stykker beklædning, må julekorssting (og andet korssting) siges at være ret lystbetonet. Det er svært at påstå, at verden mangler endnu et broderet juletræ, selv om vi hvert år skal have et nyt juletræ til samlingen.
Det er dog de, der er på lærredet nu, efter at have ligget et par måneder siden jeg købte dette og et broderisæt mere hos Karen Noe. Foreløbig er det blevet til et halvt hjerte. Jeg forventer at blive færdig, .. engang. Det er ikke sikkert, at det bliver i år, og der er heldigvis ikke årstal på mønsteret. Dog satser jeg på at det går bedre med dette trods alt overskuelige projekt end med det kit til et filt-applikeret juletræstæppe, der nu ligger på loftet på ca. 15. år. Det får kommentarer hvert år fra øvrige medlemmer af husstanden.

tirsdag, november 02, 2010

Ikke meget rock'n roll

Hverdagens centrifuge har kørt rigeligt hurtigt, med begrænset tid til udskejelser. Fredag havde det lokale galleri inviteret til fernisering, med et vist mål af fri bar. Det nåede jeg ikke, det blev til en arbejdseftermiddag på kontoret, afrundet med aftensmad & rødvin hjemme med Kæresten og så tidligt i seng.
Weekenden plejer at være fri for vækkeure, men det ringede lørdag, for at nå den almindelige vedligehold (også kendt som en tur til frisøren) og lørdagsindkøbet. Søndag sov vi til gengæld længe, jeg holder meget af den 25-timers dag, som vi får ved overgangen til normaltid. Flere af dem, tak.
Lørdag, vel hjemkommet fra byen var der en hurtig rengøring og forberedelse af frokost, inden roen kunne sænke sig og læseklubsveninden kunne bænkes. Vi har læst Pickwick-klubben (bind 1 af 3), som vi begge er kommet til at holde af. Den milde og venlige mr. Pickwick er elskelig og Dickens har både vid og bid, samtidig med at fortællingen giver et levende indtryk af den daglige kamp i den lavere middelklasse i London og omegn. Kæresten fik et enkelt kapitel som højtlæsning søndag aften og er efterfølgende blevet inspireret til selv at læse. Dickens har oprindeligt skrevet bogen som føljeton til et magasin, hvor en stor del af læserne har fået fortællingen læst højt. Det er stadig en god måde at få fortællingen præsenteret.
Hele weekenden strøg afsted i hurtigt trav, så søndag aften var køkkenet mere rodet end ved starten på weekenden. Ham Bølle har vist leget lidt for meget med håndgranater.
Kampen mod vasketøjsbunkerne har også stået i weekenden, og der tror jeg, at jeg er kommet lidt foran på point. Lige indtil det bliver regnvejr, og alt det rene tøj på tørresnoren bliver slaskvådt. Nu drejer ugen sig om at få mad hver aften og rent tøj hver morgen, og så må vi se på resten i weekenden.