Farvefornøjelse

Selv voksne kan komme til at opføre sig som de rene groupier. Fredag drog Fru Kvist og jeg til Silkeborg, hun med en strikkebog af Fasset gemt i sin taske, jeg iført håndstrik, af garn, farvelagt af Kaffe Fasset. 

På Silkeborg Museum var det et glædeligt møde med den originale inspiration til en quilt, jeg engang har lavet til min bror og svigerinde i bryllupsgave. Det er også Fasset - ikke altid dramatisk, men hele tiden leg med farver. I virkeligheden enkle former, beriget med kreativ omgang med nuancer, og ikke mindst mønstrene i stoffet.
I foredraget så vi et nummer, langt ud over min 'scandinavian minimalism' hvor der var indrettet et soveværelse med mange slags blomstermønstret tapet, skåret ud i små firkanter og sat op i et diagonalmønster, men hvor fedt, at nogen kan få ideen og gennemføre den.
Ligesom jeg næppe vil gennemføre denne lænestol, men elsker at den er lavet, og nu har et godt øje til Fassets broderier.
Den første og største grund til at tage til Silkeborg var at se og høre ophavsmanden til stakken af halvbrugte nøgler i mit garnlager, hvor jeg i en længere periode samlede grønne og blå nuancer. Trøjen er næsten 20 år gammel, jeg har den stadig og hvis jeg havde et testamente, ville der stå at Fru Kvist er arving. Det er i virkligheden 'hendes' farver.
Eftermiddagen blev en god genopfriskning af farveglæde, og en lære i at holde fokus på processen og udtrykket. Fokus på forsiden, ikke bagsiden, hvor Fasset blankt tilstod at strikke enderne ind og være fuldstændig ligeglad med strittende ender mv.
Vi fik et lille blik ind i skabelsesprocessen, med stoffer og farver sat op på nogle store boards, hvor de flyttes rundt indtil balance, spil og livet er der. Samtidig, stakkevis af fotos, af strik, quilts, broderier og de mange forskellige inspirationskilder, fra tyrkiske stengulve og kakler (der er for få kakler i verden ifgl. KF).