Garnet er mørkere end billedet viser, næsten sort, med brune og hvide nister. Desværre udgået, for det er dejligt at strikke i. Jeg var en af de heldige, der gjorde et kup ved slutudsalget, så trøjen kommer til at koste ca. 200 kr i garn. Det er da et scoop, som min vinmand ville kalde det.
Her ses strukturen lidt bedre. Der er behov for en vask, for at alle mønsterets detaljer falder helt på plads, i en jævn struktur. Pind 6,5 giver en ret luftig strik, og der er kun brugt knap 300 g til kroppen, så det bliver en relativt let trøje i forhold til det rustikke udseende.
Næste skridt er at få samlet masker op til ærmer. Det bliver strikket med magic loop, da jeg ikke har haft det store behov for at investere i strømpepinde str. 6,5, og på nær disse ærmer heller ikke kan forestille mig, at jeg får behov for dem. Gigantstrømper, tænker jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar