Der er få mænd i strikkeverdenen, og mon ikke det er de mest ihærdige der hænger ved, resten af mandeverdenen mindes deres strikkede halstørklæde i 5. klasse og er derefter gået over til andre hobbies.
To af de ihærdige er Brooklyn Tweed og Kaffe Fasset, som har besøgt DK og sat sit præg på strikkeblogverden den seneste uge. I den anledning var jeg i gemmerne for at finde min rest af Rowan Colourscape Chunky frem (farvelagt af KF), og matchede det med Brooklyn Tweeds Quincy hue. Glimrende match.
Huen er tætsiddende, og jeg ville overveje at lægge et multipla af 6 riller ind for at give en lidt støre omkreds, hvis jeg strikker den igen. Faconen er en lille genistreg, som på samme tid bliver en interessant form, giver mulighed for ekstra varme på panden, når den årlige vinterforkølelse melder sig, og har en smuk finish på grund af den afrundede kant (i-cord). Jeg ser også gode muligheder som lagerbasker, hvor tre-fire tråde tynd shetland kan mikses til et flot farvemiks.
Fakta:
Mønster: Quincy fra Brooklyn Tweed. Fed ide – et bredt pandebånd, drejet en halv omgang, så der opstår et kryds. Derefter samles masker op til toppen af huen – voila. Nemt at skalere, i enheder af 6 glatriller i pandebåndet.
Garn: 70 g Rowan Colourscape i blå/grøn/turkis/lilla. 112 meter ind på måleren.
Pinde: KP Harmony 6½ og 6. Her kunne jeg godt have brugt strømpepinde, det var en u’fordring med kun 6 masker til sidst.
Hot/not: Retstrik klæder dette garn helt fantastisk, og den fine kant giver en god effekt. Huen har en sjov asymmetrisk facon, som er logisk i brug, samtidig med at der er mulighed for at have dobbelt lag som ekstra varme. Det gør huen lunere end den gennemsnitlige strikkede hue. Hot - helt bogstaveligt.
Sejt! Sådan en skal manden vist have
SvarSletTak :-)
SvarSletJa, jeg kan godt anbefale den. God fornøjelse.
Feeeeeed hue - den står absolut også på min liste.
SvarSlet