tirsdag, september 25, 2012

Når man nu ikke er superwoman

Åh, ja. Sidste uge måtte jeg (igen) erkende at jeg ikke er superwoman, og lægge mig i sygesengen med en forkølelse. Søvn er godt for forpjuskede efterårskroppe, og efter to gode nætters søvn var jeg klar igen, troede jeg.
Det resulterede i en hel del hosten torsdag nat, fredag samt fredag nat. Kæresten var ikke begejstret. Heldigvis var det så weekend, og jeg fik knækket hosteriet ved nattetide ved at finde en ekstra pude, så der kunne blive ro i gemakkerne.
Nå, men når man nu ikke er på toppen kan man jo altid lade som, så jeg tog et par bundter blomster med hjem fredag, der nu står og lyser med energiske gule farver. Desuden begrænsede jeg indkøbsturen til et minimum, for at tage hjem og tænde op i brændeovnen og lave aftensmaden klar til den hjemvendende Kæreste (han var blevet opholdt og kom senere hjem). Det hjælper altsammen, og 10 timers søvn inden lørdagens børnefødselsdag hjalp også.
Yngste barnebarn blev 1 år, og han var en glad lille fødselar. Han fik mest bløde gaver, men lidt legetøj blev det dog også til. Vi kan konstatere at vores valg af et hammerbrædt tiltaler drenge i alle aldre, fra den yngste gæst på 6 mdr til gæstens far på omkring 30. Netop hammerbrættet har fået sin litterære anerkendelse hos Erlend Loe i Naiv Super. En morsom og tankevækkende bog, som jeg absolut kan anbefale.  
Søndag var en rigtig smuk dag, som blev beriget af besøg af gode venner. De var inviteret til den vanskelige disciplin at se feriebilleder, en øvelse som trækker ofte på høflighed og imødekommenhed fra både vært og gæster. Vennerne var selv med på billederne og derfor var der stor interesse og gensynsglæde.
Efter en søndagsfrokost og gåtur var besøget slut, og vi renoncerede til sofaen, mens vi efter bedste evne ignorerede opvasken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar