Aprils læsning

En bog fra læseklubben og to andre. Læseklub-bogen er Eksil, hvor vi var nysgerrige efter at læse en af de meget omtalte danske forfattere de senere år. Der er en enkelt lighed med forgængeren i læseklubben, Børnenes Bog, idet der er en utilpasset og forvirret teenager / ung hovedperson. Ellers er de to bøger meget forskellige, hvor Eksil er absolut nutidig i sprog og handling. Vi, ca. 40-årige læsere fik dog en del mindelser tilbage til ungdomslitteratur i sen-70'erne. Vi savner at kunne føle mere sympati for hovedpersonen og det er endnu ikke lykkedes læseklubben at finde en nutidig roman om Afrika, som vi er begejstrede for.

Om at spise dyr er ikke for sarte sjæle og slet ikke til læsning lige før spisetid. Foer skriver godt, og gør det værd at læse om et almengyldigt emne. Hans fortælling om sin polske bedstemors forhold til mad er tankevækkende. Emnet er evigt aktuelt; hvad spiser vi og hvordan er det nået frem til tallerkenen. Jeg bliver trist af historierne om (amerikansk) industrilandbrug og håber at flere vil læse bogen og tænke over, hvad vi spiser og konsekvensen af valget.

Endelig den sidste amerikaner for denne gang: Olive Kitteridge er skrevet i mindre, afsluttede afsnit, hvor personerne væver sig ind og ud mellem hinanden, som en række individuelle fortællinger. Der er gode sammenhænge og realistiske overgange, baseret på livet i en lille by, som hverken er central eller udkant. De afsluttede fortællinger er hensigtsmæssige læsemæssigt, hvis tiden ikke lige er til en af de store fortællinger. Ulempen er, at jeg ikke føler mig helt suget ind i en lang historier, som en virkelig god fortælling kan gøre.
En god bog, men en titelperson med både sympatiske og mindre sympatiske træk, og hvor forfatteren får sat en række udviklinger i gang. Mere sammenhængende end en novellesamling, hvor de enkelte karakterer udvikler sig og er troværdige i sig selv og i deres rolle i historien. Bonus er en trods alt optimistisk slutning.