mandag, marts 02, 2009

Flere fibre

Lørdag morgen kom den endelig, den længe ventede pakke fra SOFA-gruppen. En hel uge har den været undervejs, i mellemtiden havde jeg nået at krydse både Nordsøen og Østersøen tur/retur. Jeg ved ikke hvilken omvej denne 'Air mail' har taget, om månen måske?
Anyway, her er 100 g Polwarth uld, farvet af Southern Cross Fibre. Det er lige mine farver, rødlige, brunlige & varme i tonerne. Ledsaget af bogstaver i en ny og ukendt kombination. Så ukendte, at der er adskillige spinderelaterede udtryk jeg har grublet lidt over. Der er nogle meter at gå løs på, og indeni det lille hæfte har Diane givet tips og ideer. Dem går jeg og tygger lidt på, inden jeg går løs på ulden. Det bliver næppe et færdigt projekt på denne side sommeren. Lækkert ser det ud, og det er blødt og fint at mærke på.
Jeg er nødt til at komme til strikkecafe på Kulturmaskinen i Odense 2. april, og få lidt tips og ideer fra Garngalleriet m. fl.. I mellemtiden tror jeg at jeg øver mig på fibrene fra den forrige post.

2 kommentarer:

  1. Anonym9:07 AM

    Fede fibre!
    Polwarth er lækkert (og bedre end merino), så glæd dig til at spinde det.

    SvarSlet
  2. Sikken opbakning :-) Der er ikke andet at sige end tak, og jeg må i gang.

    SvarSlet