fredag, april 10, 2009

Spindeerfaringer

På matriklen kører vi med lidt forskellig døgnrytme, så jeg er som regel vågen lidt før kæresten. Her i påsken har jeg brugt tiden til at spinde, hvor jeg kan se at øvelse, øvelse og atter øvelse er kernen i at få lavet noget anvendeligt garn.
Første bud er her:Det er blevet til efter stort set alle de begyndervanskeligheder, jeg kan forestille mig.
F.eks. at have en tråd, der er venstresnoet og én, der er højresnoet. Der skete ikke ret meget, da jeg lagde de to tråde sammen.
Så lykkedes det mig at lave en værre gang filter, inden jeg til sidst fik delt den ene portion i to, som så kunne tvindes sammen. Det er ikke super ens, og betydeligt tykkere end jeg havde forventet, jeg vil skyde på pind 4-5 er passende.
Det ligner garn, der er ca. 55 g og nu er jeg i gang med at spinde de næste 50 g, til modsat side... Det bliver interessant at se, om der er synlig forskel i blankheden.
Nød lærer osv. og i forbindelse med påsken og de hjemlige vedligeholdelsesaktiviteter er stigen til hemsen blevet fjernet. Dér ligger mit garnlager, så nu må jeg nøjes med det, der tilfældigvis er i strikkekurven + dét garn, jeg får spundet. Endnu en grund til at stå op om morgenen og få lidt fra hånden. Rygtet vil vide at adgangen til hemsen bliver genetableret indenfor en uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar