Det sorte får har en åben og nysgerrig tilgang til verden. Det gode ved dem, ud over at de ser kære ud er at de er dejligt nemme at passe og ikke giver dårlig samvittighed over at blive forsømt 11½ måned om året.De giver selvfølgelig ikke så meget fårehår til strikkeriet. Jeg har været fåreholder i en meget ung alder, og det behov er bestemt dækket for mit vedkommende. De er søde og frække som små, og besværlige, når de kommer i teenage-alderen. Karrieren som fåreholder fik en brat afslutning, da det ene får foråd sig og døde. Ak.
Der hører også høns til påske, denne er meget populær i familien. Leveret af husets yndlingskeramiker i hendes let genkendelige stil.
Hønen er absolut godt i stand, og det er netop charmen ved hende, så hun har plads til rigtig mange æg. Varierede æg, ovenikøbet, der er både lakridsæg, chokoladeæg og marcipan :-) På magisk vis bliver hun reloaded, når hun er ved at løbe tør. På den måde er hun den absolut mest populære del af påskepynten blandt familien.
Endelig er der en fasanhøne, der har begyndt på redebyggeri i rosenbedet. Hun spilder ikke tiden med at pusle om hjemmet, og har muligvis også forregnet sig ved at etablere sig lige ved siden af terassen (den hvide mur). Beliggenhed betyder alt, også for reder, og denne er knapt så uforstyrret som hun måske troede. 
Et enkelt æg er det blevet til og fruen er ikke set på reden i et par dage. Nu får grandækket lov at ligge lidt længere, så ser vi om der kommer en kylling, eller hønen har fortrudt.Fasanfamilien gør sig ved foderbrættet i disse dage, hvor den residerende fasankok nyder populariteten som det gratis mad giver blandt hønsene. Han har kronede dage og næsten ikke tid til selv at æde. I stedet puster han sig op det bedste han har lært, galer og nyder sin flotte fjerpragt. Når der så er en høne i nærheden går han lige i hendes kølvand, yderst opmærksom. Hvor er dyr dog gennemskuelige... ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar