onsdag, oktober 15, 2008

Et lighedstegn

Et lighedstegn betyder for mig at de to ting, der står på højre og venstre side formodes at være det samme. Derfor bliver jeg et øjeblik desorienteret, når jeg læser at '26 m x 38 p = glatstrik'. Det går over igen, for jeg regner med at jeg ved hvad forfatteren mener, så det er kun den indre tal- og begrebsnørd, der protesterer, samtidig med at jeg i mit stille sind synes det er lidt morsomt. Sådan lidt som 'Hvad er højest, Rundetårn eller et tordenskrald?'

Anledningen er strikkeprøven til Topstykket (glorien pudses!), som var lige løs nok, forudsat at de 26 m skulle fordeles på 10 cm. Heldigt at der så var en 3,25 rundpind blandt rovet fra strikkefestivallen, så den er nu taget i brug. Godt vi kom af sted og fik noget rov med hjem, det ville have været alt for ærgerligt at blive bremset i projektet søndag eftermiddag. Nødplanen havde været at snige sig i en strikkebutik mandag for at få fyldt hullet i porteføljen op.

4 kommentarer:

  1. Anonym12:58 PM

    Hehehe - du er ikke den eneste der er talnørd :-)
    Nogle gange tror jeg også, at designerne ubevidst operer i andre talsystemer end titalssystemet.

    SvarSlet
  2. Anonym4:17 PM

    Tal- og begrebsnørder vil til evig tid studse over de Geilske opskrifter. Hun har et alternativt begrebsapparat, men supersmukke modeller! Så må vi nørder bare have indbygget oversætter i hjernebarken.
    KH Britt
    P.S. der er altid et argument for at købe en pind mere...

    SvarSlet
  3. Anonym8:55 PM

    Fnis, selv om jeg ikke regner mig selv for nær så meget talnørd som visse andre (men nok i høj grad begrebsnørd, fedt udtryk)må jeg altså også til stadighed undre mig over strikdesignernes omgang med terminologien.

    Glæder mig til at se vest med ejer.

    SvarSlet
  4. Dejligt, at jeg ikke er den eneste, der et øjeblik kan blive afsporet under første gennemlæsning.
    @ Britt, ja, hvis ikke andet, kan jeg jo altid sige at det er til sokker på 2 rundpinde, en teknik med perspektiver...

    SvarSlet