fredag, oktober 17, 2008

Hvad laver en konsulent?

Hadespørgsmålet til sociale sammenkomster - 'og hvad laver du så?'
Ja, det meste af tiden gør jeg mit bedste for at hjælpe med at gennemføre projekter, beskrive virkeligheden og de begreber vi kategoriserer den i (begrebsnørden, når hun har det bedst).

Andre dage forekommer der 'alt forefaldende', f.eks. har jeg tilbragt en del timer liggende under skriveborde, for at rode efter strømstik eller kabler, altsammen for at kunne komme til at udføre mit arbejde. Altid i det pæne tøj, selvfølgelig.
I dag har jeg således brugt en del af tiden på at flytte en pc og vente på at et nyt skrivebord blev ledigt, mens alle fløjtede om ørerne på hinanden for at finde kabler etc. Man skulle synes at forholdet mellem strømforbrugende enheder og kabler ikke skulle ændres af en flytning, men der sker mange sjove ting når 30 mennesker skal skifte pladser.
Jeg holdt godt fast på både mine egne kabler, samt de kabler som jeg lige havde afmonteret. Missionen lykkedes, og det blev både til et sted at sidde og noget arbejde.
Efter kontorets omflytninger var det godt at sætte sig i den kendte og hjemlige togkupe, hvor der i anledningen af efterårsferien har været ret få med hele ugen. At være 5 personer om salonen er ren luksus og virkelig et sted, hvor der kan komme noget arbejde fra hånden.

3 kommentarer:

  1. Anonym9:09 AM

    Ja, det er virkelig en af udfordringerne: at svare på det spm. For ofte gider folk ikke høre så meget, der skal til for at forstå hvad det egentlig er. Så ofte svarer jeg noget high-level i retning af "gøre livet bedre at leve for diabetes-patienter" - og så kan de få resten, hvis de er interesserede.
    :-) Britt

    SvarSlet
  2. Anonym3:18 PM

    Ak ja ...
    Den gang jeg læste fysik og kemi var svaret altid "Er det ikke kedeligt?"
    Så det har jeg droppet og som Britt fyrer jeg et eller andet af, der lyder godt i en fondsansøgning ;-)

    SvarSlet
  3. Så prøv lige den her: "Hvad laver en hospitalsdjøffer?"."Min far reparerer mennesker og min mor reparerer papirer" oplyste knægten stolt i sine unge dage. Forleden hørte jeg til min forbløffelse ham forklare, at hans mor er sådan en, der viser folk til rette, hvis de er faret vild på hospitalet. Det perfekte job til kvinden uden steds- og retningssans!

    SvarSlet