mandag, august 04, 2014

Syning - et projekt i flere etaper

Lidt baggrund - her i huset bruger vi servietter til daglig, og dagligservietterne gennem 15 år er ved at bære præg af, netop, 15 år. Jeg skal understrege, at det er ikke super overdrevent overskudsagtigt / michelinstjerne med en frisk, nystrøget serviet hver dag, de skiftes efter behov og stryges sjældent. Bortset fra når vi får noget med tomatsauce kan en serviet derfor godt holde et pænt stykke tid.

Nu havde jeg bestemt, at vi skal have nye servietter, og i stedet for at købe færdige servietter blev der indkøbt 1,5 x 2 meter ubleget hør samt en rulle neutral bomuldssytråd. Projektet er inspireret af dette, og jeg er meget charmeret af deres farvede hør-mix, men holdt mig dog i skindet denne gang.
Syet og trådene er pillet ud. Jeg blev bedre til at sy trådlige undervejs, men det er svært at undgå, at der lige skal rettes lidt til, når der laves kanter. Jeg syede inden stoffet blev vasket, det ser ikke ud til at have gjort den store forskel. Målet var servietter i ca 50 x 50, og praktikeren klippede stykket i 12 dele, efter at have fjernet ægkanten. Reelt der de lidt rektangulære, jeg tror at jeg fik rigeligt 2 m, så der kunne nok være blevet 15 servietter. Nu har vi 12 temmelig store middagsservietter. 
 En færdig stak servietter, efter at have ligget i blød og derefter blevet vasket. Jeg vasker hør med finvaskemiddel og ganske lidt centrifugering, samt hængetørring, lige. Her første gang var de næsten glatte af sig selv på den måde.
Lidt closeup af kanten. Der er lidt sammenklumpning i kanten, det må blive det rustikke udtryk.

Andre ideer - det kunne også være fedt i nogle af disse garnfarvede stoffer, hvor der ville komme noget af den samme effekt som i det oprindelige forlæg.

Jeg har en skummel plan om at brodere (tegneseriefigurer) på servietterne. Tintin, Nuser osv. Foreløbig tager vi værket i brug udekoreret, så kan figurerne komme lidt ad gangen. Der er lige et par andre projekter, også på broderifronten. Klippe- og sydelen tog ikke lang tid, frynsningen tager længere tid, men kan uddelegeres, hvis man er så heldig at have flere sæt hænder til rådighed (børnearbejde).

4 kommentarer:

  1. Fin servietter, hør er et fremragende materiale. Glæder mig til at se Tintin mm påsyet. Her er minimalt kreativitet.

    p.s. har du husket at tilmelde dig træf?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, hør er et skønt materiale. Strikker også strikkeprøve af hør pt.
      Jeps - har i hvert fald betalt, men må hellere skrive og bekræfte.

      Slet
  2. De er super søde og fine! God ide.

    SvarSlet