I anledning af 100-året for starten af Første Verdenskrig
læste jeg Ernst Junger ’I stålstormen’ i løbet af sommerferien. Den kan varmt
anbefales, uanset at den er voldsomt voldelig – det er krig jo, og specielt
skyttegravskrig.
Uanset, at forfatteren bogen igennem er fascineret af krigen
og ’mænd, man kan kæmpe med’, så er det en fremragende, nøgtern beskrivelse af
hvordan krig kan foregå. Der er mange skrækkelige scener, for hurtigt at blive
efterfulgt at et (relativt) lyst øjeblik. Forfatterens beskrivelse af, hvordan
en enkel seng og et måltid mad kan være en luksus, når man har tilbragt år i en
skyttegravskrig og med at spise kålrabi er tankevækkende, også for hvad et
menneske kan vænne sig til. Det værste er, efter min mening, den fuldstændig
manglende fornemmelse af udvej og afslutning på krigen, som lyser ud af langt
de fleste scener, undtagen til sidst, hvor det bliver klart for forfatteren at
Tyskland ikke kan vinde krigen. Betegnende nok, indeholder bogen intet om
afslutningen af krigen.
Kan varmt anbefales, uanset det ubehagelige
tema.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar