Det smukke vejr i går blev udnyttet til en lille fotoseance,
som supplement til Monstermønster
og Birgittes
indlæg om strik i brug. Det meste af det håndstrikkede indhold af hylderne
med strik i klædeskabet kom en tur med ud på terrassen. Håndstrik bor på lige
fod med købt strik, som der også er en del af i mit klædeskab og de to ting bruges
på lige fod. Tilsammen fylder det en del, og derfor er der meget svingende brug
af de forskellige stykker.
Yndlingstrøjerne, som bruges jævnligt, også på arbejde:
Harris: som lige nu gør god nytte som overtøj. Kradser lidt
(færøsk ufarvet uld), så tørklæde & langærmet trøje er nødvendig. Genial
over en skjorte – her i weekenden sammen med jeansblå jeans, lyseblå stribet
skjorte og en lys cardigan. Relativt smalle ærmer, hvilket er godt for at undgå
’omvandrende tæppe’-følelsen, som til gengæld koster lidt tid, når trøjen skal
hives på og sættes.
Cumulus: yndlingsvintertrøjen, efterhånden mest til
hjemmebrug. Garnet (Geilsk tyk uld, udgået) er ret blødt og nupper en del,
desværre. Fin facon, kunne godt være lidt højere i nakken. Faconen i kroppen er
en god måde at lave en moderat A-line på.
Olive: Bruges en del hjemme – har været med på job med en
enkel sort nederdel. Holst supersoft er en absolut pålidelig makker. Jeg skulle
måske have strikket på en lidt tykkere pind, strikken er lige ved at være for
tæt. Lidt tendens til nupper – hvilket undrer mig lidt.
Honey: Er absolut fin, men bruges ikke så meget i
vinterhalvåret. Kan få en renaissance nu med foråret. Lun, blød og lækker.
Folded: Blød og absolut kradsfri (Wollmeise merino, lace-udgaven).
Smuk farve og tynd nok til at gå under en jakke, dvs. jobegnet. Flot mættet
farve, i varierende turkise farver. Som Birgitte antyder, så kan det være svært
at få et godt resultat ud af et farveskiftende garn. I dette tilfælde giver det
lidt ’klumper’ af ensfarvet nogle steder, afhængigt af omkredsen.
Vanilla: En absolut go-to, som er ved at se lidt trist og
brugt ud. Jeg er ikke helt tilfreds med garnet (silke/uld blanding), som jeg
synes bliver lidt sjasket. Det kan ikke helt bære en trøje på samme måde som
tynd uld – et spørgsmål om hukommelse, blandt andet. Men trøjen er god, og jeg
påtænker at stikke en ny.
Starling: Strikket i spinni og en tynd uld/silke i stedet
for alpaca 1. Bruges en del, på job. Farve og facon er flot og meget
anvendelig, jeg synes dog at trøjen går lidt langt op i halsen. Det giver lidt
kradsetendenser. Ingen nupper, og de smalle ærmer gør at jeg kan have en jakke
over. Bruges normalt med en t-shirt under, for anstændighedens skyld, og for at
få lidt bomuld mellem spinnien og mig.
Linnea: Der er lige blevet indkøbt knapper, for
at tæmme forkanterne. Jeg eeelsker farven, den mangelende shaping lidt mindre.
Men dejlig trøje, som er en af go-to trøjerne til privat brug og
supersoft-garnet holder sig vældig pænt. Det var et lille udsnit - der er flere, som også bruges plus et par kjoler.
Fantastisk så meget lækkert strik du har lavet. Det er rigtig spændende at høre hvordan det holder sig i vask og brug.
SvarSletAhem - jeg var selv lidt overvældet over omfanget, da jeg slæbte ud af klædeskabet. Tak :-)
SvarSletDet kan jeg godt forstå, du er jo nærmest selvforsynende.
SvarSletSpændende at læse. Der er nogle virkelig gode modeller i mellem. Jeg overvejer også en ny Vanilla, for det er virkelig en god model. Skal bare lige tage mig sammen til alle de vandrette masker! :P
SvarSlet