Uld i brug #2

Stakke af uld væltede ud af klædeskabet søndag.

Det mest brugte strik er strømper, som vil fortjene eget indlæg på et tidspunkt, til at evaluere strømpegarner og strikkefastheder. De er efterfulgt at et par af de sjaler, som jeg skifter mellem om vinteren. Camomille og Parrot er de hyppigst brugte, og holder sig begge pænt i brug. Førstnævnte har tabt en kvast en gang, som er behørigt syet på igen.

Der er flere gode trøjer i skabet, og et par kjoler.

Harebell bruges på jobbet og holder sig fint. Det er Tvinni og der er ingen nupper efter flere år. Den gode uld har fin hukommelse, og trækker sig ok tilbage i facon blot ved at blive glattet pænt inden den lægges på plads i skabet. Den er ret varm, så det er kun en del af sæsonen den er i brug. Kræver et underskørt eller (helst) underkjole for at begrænse kradseri og falde pænt.

Min gråsorte kjole er blød og lun, kombinationen af farven og bomuld/uld blandingen gør at den farvemæssigt er lidt mat. Jeg bruger den en del hjemme, og efter at jeg gjorde ribstykket i taljen lidt længere sidder den fint.

Desuden har jeg en brun kjole i færøuld, eget design. Den er endnu varmere, og krads – men yderst holdbar, og flot i strukturen. Heldigvis også meget tidsløs i modellen, så den vil blive boende længe.

En stak trøjer / cardigans mere. Disse bruges pt. knapt så meget.

Amanda er dejlig og velsiddende, så den bliver lige rykket til mere hyppigt brug-kategorien. Så er der den blå-lilla, som på den ene side er vældig flot (Fasset for Rowan) – på den anden side er halskanten uheldig. Garnet holder sig pænt, så hvis man er til tykt farveskiftende garn kan det godt anbefales. Jeg bruger trøjen med mellemrum, typisk med en sikkerhedsnål til at holde den sammen.

Dernæst et par kortærmede bluser, som nu kommer i sæson. Den blåstribede i Geilsk bomuld/uld og den grønlige i en bambus/uld blanding. Ingen af dem har været meget brugt, jeg har dog bemærket at bambus/uld har mindre hukommelse end uld. De holder sig så vidt jeg kan se pænt i strikken. 

Endelig er der en gammel Amimono-vest, som jeg holder af farvemæssigt, men godt kunne have en finere finish fra min side. Den bruges med mellemrum forår og efterår, og den er lidt for lidt i facon til at være rigtig moderigtig - men hyggelig.

De tre sidste er de nok mindst elskede – og så alligevel.

Jeg har svært ved at få brugt topstykket, uanset at jeg ofte vil foretrække det fremfor vesten fordi topstykket er længere. Men jeg synes det er lidt svært at bruge i min garderobe. Kvalitetsmæssigt holder den Geilske tynde uld sig pænt.

Den stribede er der et eller andet med strikkefastheden eller modellen, der passer dårligt med min facon. Ærgerligt, for modellen er sjov, men det virker som den er for bred over skuldrene, og derfor falder lidt ud over skuldrene.

Den lilla FLS er pæn i hulmønsteret, men igen ikke et vedvarende hit i faconen. Den er heldigvis strikket i en lille størrelse, så den kan stå åben, og falder pænt i en nu for længst udgået silke/uld blanding (som holder looket fint).