lørdag, marts 08, 2014

Mmm, mens vi fordøjer

Vi er efterhånden lidt priviligerede i Vejle og omegn med madindkøb. En ordentlig osteforretning -Osteriet, en god slagter i Bredballe, en god grov/rugbrødsbager, økologiske grøntsager i torvehandel lørdag og nu også italienske specialiteter, stort set ved siden af rugbrødsbageren. Desuden har vi også en bager til den søde tand :-)

Den nyeste er de italienske specialiteter, som lige er åbnet. Vi var omkring her til aften, for at supplere restemaden fra i går med et eller andet. Det blev til en gang antipasti + diverse andet godt, så der også er lidt til frokosten i morgen. Med det, lammegryden fra i går og hjemmebagt brød føltes dagens aftensmad ganske civiliseret. Det ser ud til at de har åbent i take away'en om lørdagen, så det tegner til et fast stop på lørdagruten.

Jeg håber at de alle overlever - uanset at jeg køber meget og god mad via nettet, så er det skønt med gode, lokale muligheder.

2 kommentarer:

  1. Ja det er godt med nogle gode butikker med kvalitetsvarer. Vi skal huske at støtte dem, for ellers har vi lige pludselig kun supermarkederne tilbage og det gode håndværk går tabt. Her hvor jeg bor har Føtex udkonkurreret den lokale bager, så han har måttet lukke. Nu kan vi kun få rundstykker fra Føtex og de er virkelig kedelige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Absolut enig - det koster (nogen gange) lidt, men er meget mere værd.

      Slet