onsdag, marts 05, 2014

En tidlig sommerbluse

Der har ikke været lejlighed til det obligatoriske udendørsfoto endnu, jeg er for kuldskær. Efter en optrævling er impulskøbet af hør/bomuld blevet omsat til en forårsbluse, som det forhåbentlig snart er sæson for. 
Garn: Ca 335g hør/bomuld (Drops Bomuld/Lin). Det er ganske interessant, det beige garn er stærkt ubalanceret, mens det hvide faktisk er ok - og derfor turde jeg strikke kroppen i det hvide. Selv om fotoet ikke er det bedste, så ses det, at det ikke trækker skævt.
Mærkeligt, at det samme garn kan være så forskelligt. Jeg har lidt over 150 g tilbage, som skal bruges til vaskeklude. Mest beige, som jeg skal bruge til at prøve et par forskellige strukturmønstre.
Mønsteret er en modificeret udgave af Olive, tilpasset mængden af hvidt garn, dvs. kortærmet.
Pindestørrelsen fik jeg selvfølgelig ikke noteret. Mit bud er 4 mm til kanterne, som er strikket ret fast og 6 mm til det hvide, som er strikket ret løst for at få et passende fald i strikken.

Hot/not - jeg er ret vild med den hvide nuance, og skal lige overveje, om jeg har fået ærmekanten for stram.
Min eneste betænkelighed, er om jeg har fået skjult garnskifterne godt nok, og vævet trådenderne ind på en måde, så de bliver nogenlunde usynlige. Det synes jeg generelt er svært ved de tykke garner, specielt når det er et materiale som ikke kan splejses.


2 kommentarer:

  1. Den er flot, Olive er sådan en dejlig model og den er fin med de korte ærmer og lyse farver. Rigtig sød sommerbluse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym7:20 PM

      Tak - og det bliver dejligt, når det bliver vejr til den.
      /Kirsten

      Slet