Det gik ellers lige så godt, men ak. Så var jeg forbi den lokale garnbutik, Arne S. Hansen Tricotage :-) og så i vinduet den sødeste bluse med kaniner. Der var også lige det der med tilbuddet på en række Drops-garner.
Enden på det blev at jeg drog hjem med 5 nøgler kid-mohair (de vejer ikke så meget - kun 125 g) og garn til 'Biler' af Hanne Thorsen. Butikken havde faktisk ikke mønsteret på kaninerne - snyd! Selv om Bilerne kun er en barnebluse skal der 6 farver til, så det var lige 450 g ekstra ind på lageret. Jeg tog den i Gepard - CottonWool.
På det tidspunkt var o-meteret faktisk i minus, og det var kun på grund af endnu en gang skyggestrik, at jeg kom i plus igen.
Endnu en forside til en pude, så nu ligger der to stk, klar til montering. De venter tålmodigt, for det bliver heller ikke i denne weekend at symaskinen, bagsidestoffet og jeg finder sammen for at få det gjort færdigt.
Fakta er stort set de samme som den forrige:
140 g islandsk uld og p 7 (Aero metalrundpinde)
Mønster hentet fra Vivian Høxbros bog om Skyggestrik, tilpasset garntykkelsen.
Endnu lettere at strikke end den forrige udgave, her er der absolut ingen mærker der behøves at blive flyttet.
Hot?: Jeg er vild med den snedige måde kanten er lavet på, som gør at der ingen syning er (udover bagbeklædningen...). Der startes med en lang strimmel (nederste kant), hvor der samles masker op i og til den øverste kant strikkes igen en slags strimmel, denne gang kombineret med en sammenstrikning med toppen af puden.
Plask! Arne S Hansen har jeg også stiftet bekendskab med, den er på vejen fra sygehuset og ned til byens restauranter...
SvarSletHov har Hanne Thorsen lavet en kaninbluse?
Hvor mange farver skal du strikke med ad gange til biler?
Ja, den sødeste flok af kaniner. Minder om fiskene, så vidt jeg kan bedømme fra billeder.
SvarSletBilerne er i bundfarve + mønsterfarve, strikket frem og tilbage.
Det skvulper endnu, der var også en HT papegøjebluse, der kom på ønskelisten