På den igen

Kæresten har slidt hælen igennem på et par af de hjemmestrikkede. Hmm. De var jo efter eget udsagn 'næsten nye' (dvs. under 5 år, her i huset). Han havde allerede en bestilling inde på flere strømper, og kravet er nu blevet forstærket. Der må gang i strømpepindene.
Jeg har nu ikke tænkt mig bare at smide det smukke garn ud, nu prøves der først med en stopning (det er rigtig nok mange, mange år siden sidst), ellers må de kunne omkalfatres til pulsvarmere blive til natsokker.

I løbet af de seneste to år, hvor der for alvor er kommet gang i strømpestrikkeriet kan jeg se, at en tendens til at strømpepindene bliver tyndere og tyndere, til det samme garn. Blandt andet, for at få en så glat bund i strømpen som muligt, og så siger rygtet også, at tættere strik giver større slidstyrke. Det er værd at gå efter, så de næste strømper bliver nok på pind 2,25 eller måske endda 2. Fødderne, som strømperne skal passe til er ikke svundet tilsvarende, så leveringstiden må blive lidt længere. Der er dog en vis trøst for de, der ikke holder af de helt tynde pinde. Strømperne af Brugsens strømpegarn er still going strong, de påvirkes ikke nævneværdigt af en smule klinkegulv, og strikkes bedst på pind 2,75 efter min mening.

Morgenens smil

En skøn illustration af de stigende bomuldspriser. Jeg kan også rigtig godt li' får.
Fra dagens papirudgave af Børsen.

I (kød)gryden

At få 600 g grønt og frugt om dagen kræver sit. Det er ikke nok at få leveret en grøntsagskasse, den skal jo også helst tømmes. Via Aarstiderne har jeg fundet en ny praktisk opskrift: Grillede grøntsagsratatouille med pasta. Fin til at få omsat squash, aubergine, peber, løg, tomater og lignende til aftensmad. I den grovere ende kan en grøntsagslasagne med grove grøntsager bruges.
I forhold til den linkede opskrift på grøntsagslasagne, plejer jeg at fortolke meget frit, det vigtige er at grøntsagerne er stegt godt sammen og næsten møre, hvis det er grove grøntsager. Karryen i opskriften kan springes over efter behag.

Det daglige brød er også vigtigt, her billede fra lørdagens bagning. Realistisk kan jeg nå én gang brødbagning om ugen (og vi kan heller ikke spise mere). Der er lige ankommet knapt 15 kg mel af forskellig slags til matriklen, Kæresten spørger om jeg skal starte et bageri (det skal jeg ikke, der skal bages, i nogle måneder).

Jeg har en tankevækkende bog med i tasken i øjeblikket; Jonathan Safran Foer, Om at spise dyr. En yderst tankevækkende beretning om produktion af kød, som gør lidt ondt hos mig, der er vokset op på et familielandbrug, hvor køerne var produktionsmidler ja, som blev slagtet, ja, men dyr, som blev passet på. Kalvedødelighed var ikke acceptabelt, men selvfølgelig kunne det ske at der døde en enkelt. Vi taler procenter under 1%.
Der er en betydelig kontrast til de industrilandbrug, som Foer skildrer fra USA og den udvikling, som er i gang i Danmark, hvor landbrugene bliver større og større. Om det er godt eller skidt – ja, lige som med østeuropæiske håndværkere og sort arbejde, så er det en diskussion om moral og etik. Jeg kan anbefale bogen, som et velskrevet indlæg i debatten om, hvad vi spiser.

På tur

Denne weekend startede i god tid, allerede torsdag aften med et besøg på Louisiana. Anledningen, for jyderne tager trods alt aldrig sjældent turen alene for at besøge et kunstmuseum, var vinterjazz, nærmere bestemt en koncert med Abdullah Ibrahim. Klavervirtuos, solokoncert og vi havde billetter på første række. Klaverspilleren in spe, som jeg deler avis med var dog lidt utilfreds, pladserne var i den side, hvor vi dårligt kunne se klaverspillerens hænder. Det må jeg huske at gøre bedre næste gang :-).
Dejlig koncert, med en pianist som ud over at han selvfølgelig behersker sit instrument samtidig har en udstråling af ro og venlighed. Efter de første par akkorder slapper i hvert fald jeg af og kunne nyde ca. 90 minutters uafbrudt klaverspil (enkelte små stop i musikken), med ekstranumre oveni hatten.

Når vi nu var på Louisiana, havde vi selvfølgelig lige været rundt gennem museet, og jeg faldt især over nogle ganske små bronzestatuetter, som vil gøre sig godt hjemme i min reol. Desværre ikke særligt sandsynligt, at det vil ske, eftersom de var af Giacometti.
Vi havde valgt at overnatte på hotel, og efter en behagelig morgenmad i fred og ro, med flere forskellige aviser og en fin buffet, tog vi på bytur. Betingelsen hjemmefra var ’ingen shopping’, dog var der bevilget en enkelt undtagelse i form af the-indkøb. Der smuttede også et enkelt stykke brugskunst med, da vi besøgte en lille kunsthåndværkerbutik. Jeg har svært ved at forlade den slags butikker uden at købe et eller andet, om ikke andet for at påskønne kunsthåndværkerne. I forhold, til at vi lidt efter så en 15 cm høj smølfefigur til ca. 750 kr, så synes jeg egentlig også at 85 kr for en stor hagesmæk er acceptabelt. Smølfefiguren er ikke kommet med hjem, og det lykkedes faktisk at forlade tegneseriebutikken uden indkøb.

Vi var omkring et af de gode museer og et par venner, inden vi lige nåede 10 minutter i Supermarco, 5 minutter i lukketid. Det gik så stærkt, at vi ikke nåede at overveje aftensmad. Derfor sluttede turen med en oplevelse udenfor vores normale sfære, nemlig en burgerbar i Ishøjcenteret, for at undgå en sultkatastrofe på vej hjemad.

Topstykke som kjole

Den velopdragne niece har ringet og sagt tak, det er en fornøjelse at strikke for andre, når værket modtages så godt. Anledningen er, at hun har fået en ny kjole i flot mørk turkis, uld/silke mix. Den er startet som et topstykke, og modellen er forlænget en del. Den når hende, som planlagt, nu til knæet ifgl. moderen.
Billedet er taget fredag, hvor det var smukt solskin og derfor årets første udendørs fotomulighed. Der er fuld knald på farven i solskinnet.

Fakta:
Model: Lille topstykke, fra Geilsk. Str. 8, som passer niecen, der bliver 8 i april. Tunikaen er forlænget en del for at blive til kjole, den er næsten 60 cm lang, målt fra ærmegabet. Niece er høj og slank, str. 8 år er så vidt jeg kan se til en normal/slank 8-årig. Jeg har fortsat udtagningerne i vrangkilerne efter det princip, der er i mønsteret for at få lidt mere vidde i modellen.
Garn: Rasmillas Luksusgarn (umm), der er brugt 133 g i alt. 2 nøgler ville akkurat have været nok, hvis jeg havde stoppet som tunika. Dejligt garn at strikke af, og super flot efter vask.
Pind: 3½ mm, almindelig grå Aero. 40 cm rundpind i starten, derefter 60 cm rundpind. Ikke så meget hurlumhej her.

De 133 g giver årets første bidrag til målebåndet - 595 meter.

Småhuer

Et opråb fra Strikkomanen om en god sag - 1000 huer til små, for tidligt fødte cubanere har også fået mig til at finde bomuldsgarnet frem. Det er lidt dårlig stil at flashe umonterede sager, så monterings-Åge må hellere blive gravet frem.
Der er en rigtig god forklaring hos Christunte om hvorfor -som fik tiøren til at falde for mig. 
Foreløbig er det blevet til to huer.
En rest Muskat, pind 3½ og 57 masker i opslag. Der går 13-14 g til hver, et udmærket, bærbart strikketøj, som tager ca. en time.

Hverdagen, der ramte læseklubben

Hverdagen præger tilværelsen, her på toppen af bakken. Det går blandt andet ud over bloggen, som må lide under a) manglende tid, når arbejde og nattesøvn har fået sit og b) forkølelser og almindelig vintersløjhed.


Miniudgaven af læseklubben har læst A.S Byatt, Børnenes bog og skulle have mødtes, men ak, vintervejret slog til og har kostet en knækket knogle hos min læsemakker og de omtalte forkølelser mv. begge steder. Læseklubben er udsat, og jeg benyttede forkølelsen til at få læst bogen færdig.

A.S. Byatt er tilbage på en sikker plads som en af mine yndlingsforfattere. Det blev grundlagt for snart mange år siden med Besættelse. Efter den fantastiske start på bekendtskabet, har der været en periode med en række bøger fra Byatt (en stor samlet kvartet i form af en udviklingshistorie, har jeg ladet mig oplyse om), som aldrig rigtig har fanget mig, selv om de har været lånt hjem fra biblioteket.

Jeg fik håb om at forny bekendtskabet med Byatt, da jeg læste ’Den lille sorte bog’, som er en samling noveller, der blander gotik, natur og stor fortællekunst, smukt koncentreret ned til novelleform.

Kommentarerne til Børnenes bog kommer, når vi har diskuteret det, for ikke at tage forskud på læseklubben.
Min personlige læseliste for læsere, der ikke kender denne fantastiske forfatter vil være: (Matissehistorier), Besættelse, Den lille sorte bog, og så Børnenes Bog. Alle fire er gode romaner / novellesamlinger, og novellerne er fuldt ud tilstrækkelige til at få indtryk af forfatterskabet. Der er en vis logik for mig i at læse bøgerne i den rækkefølge, som de er skrevet. Alle bøgerne er uafhængige af hinanden, og kan læses selvstændigt, men der er et interessant forløb i forfatterskabet, hvis det læses i kronologisk orden.

Miles and more

Der strikkes, og strikkes og strikkes. Miles of knitting, dog knapt en mile i virkeligheden (ca. 500 m faktisk).
Det bestilte topstykke er ved at tage form, mens bagtankerne hviler. Heldigt? for niecen blev faster ramt af forkølelse og feber, ca ved omgang 15, hvor linjerne i værket er lagt, og det alene drejer sig om at tælle omgange til næste udtagning. Så jeg har været snotøgle på sofaen og strikket. Nu begynder det at ligne noget, og der er endnu 50 g garn, rigeligt til at forvandle en tunika til en pigekjole.

Ærmerne skal lige sluttes af, og grovplanen er at strikke godt ind i tredje nøgle garn, afsluttet med en prøvning på lørdag, når jeg skal til Fyn. Jeg håber at farven bliver godkendt i virkeligheden, og har ind til nu nydt at strikke med Rasmillas Luksusgarn. En uld/silkeblanding, der virkelig fungerer. Heldigt, at jeg 'lige' kom til at købe nogle nøgler sølvgrå med til en cardigan til mig selv.

Start på weekenden

Indledning på en weekend, helt uden aftaler i kalenderen, dog med en smule administrativt arbejde for Jazzklubben i horisonten.

Hun: Hvad skal vi lave i weekenden, skal vi se på nye bukser til dig?
Han: Hmmm. Har du forøvrigt set, hvor linjeføringen til den nye bane ved København skal gå?
Hun: ?? - hvordan kom vi fra nye bukser til jernbane?
Han: Nye bukser er hurtigt overstået. Har du set linjeføringen?

God weekend. Linjeføringen kan i øvrigt ses her.

Nytår og nulstillet måler

Godt nytår til alle.
Så er strikkemåleren nulstillet - klar til et nyt år. Der er nogle enkelte projekter i 2010 der ikke nåede med på måleren inden nulstillingen på, i mit regneark (man er vel talnørd) nåede jeg til +13 km. På trods af fliden, så er der nu ca. 2½ kg garn mere på matriklen end ved starten af 2010.

Listen over igangværende projekter trænger til at blive opdateret - Angee strømperne er blevet færdige, og til gengæld har jeg sat gang i teststrik af Lykkefantens Gefion, startet på Bagtanker samt et lille Topstykke til ældste niece. Det sidste i den lækreste mørk-turkis udgave af Rasmillas Luksusgarn.

Samlet set er det blevet til
Ni par strømper
Fem småprojekter – huer/handsker
To hæklede småprojekter
En bluse i flerfarvestrik, dog ikke ’rigtig’ fair isle
Fire bluser / trøjer
En kjole
To lace sjaler
Tja – otte større projekter og en masse mindre ting.

I det første år med rok har jeg spundet et par hundrede gram garn på rokken. Den har stået stille et stykke tid, mon ikke den snart skal i gang igen.

Det sidste 2010 projekt kom af pindene 30. december og er her:
Mønster: Angee fra Cookie A - Sock Innovation
Garn: 77 g Arwetta med håndfarvet effekt. Mørk, grøn turkis i bunden, blandet med lysere turkiser, gylden, brun og lidt lilla, til at sætte prikken over iet.
Pind 2,25 bambus, nyligt indkøbt i Loop. 20 cm lange, og det er ikke helt optimalt. Pindetykkelsen er fin til garn med løbelængde på ca. 210 m/50 g - strømperne bliver lidt tættere i glatstrikken.
Hot / not: Et par glimrende og velsiddende strømper, som sidder tilpas tæt. Dejlig bundfarve, de mange farveislæt gør det måske lidt svært at se lacemønsteret.
Alt i alt et par gode forårsstrømper, som er tynde nok til et par almindelige sko (=hot), og derfor er det fint med både farver og mønster.