Julegave...

Der har været stille på bloggen, for jeg har haft travlt med et gaveprojekt (svovlstikker i voksen udgave, nu færdig på nær montering og sidste prøvning), og så har jeg fået en rok :-D i julegave af kæresten (ekstra stort :-D).
Lige nu 'spinder' jeg på pladegarn, for at tæmme rokkesnore og andet godt.
Dagen i dag har desuden været mindre produktiv, decideret slatten pga et maveonde - som INTET har med nytårsøsters og champagne at gøre.

Sokker, sokker

Nu er julegaverne er afleveret, så sokkerne kan komme frem på bloggen.
Der er 2 par, da jeg har to niecer + en bonusniece, som blev betænkt med et lille sjal.

Første par er et par i 2x2 rib, til ældste niece. Hun har for længe siden afleveret en ønskeseddel, hvor hun ønskede sig røde strømper str. 32 - da familien rundsendte en opdateret ønskeseddel var hun vokset til str. 33. Så fasteren måtte i gang, da det første par var lige små nok til at kunne strækkes til str. 33.
Faktaboks 1:
Mønster: Et standard sokkemønster, oprindeligt fra Drops. Ældste niece er ret slank, så jeg lagde ud med 48 m i skaftet og øgede til 52 m i foden, for at få den bred nok.
Garnet er Fabel, magen til de strømper som hendes mor fik foregående jul (kompenserer forhåbentlig for at det er en rødmix og ikke røde, som bestilte). Der er gået 52 g til parret.
Pindene er 2,5 mm KP metal, lynende hurtige at strikke på.
Næste par: Yngste nieces strømper er med en fin mønsterbort, og de er lige det største til hende, jeg har dog hørt at de allerede er taget i brug.
Fakta:
Mønsteret er en tilpasset børneversion af Coming Together, toe-up, slået op med 2 x 10 m og taget ud til 48 m i omgangen. De er mindre elastiske end de foregående 2x2, der er dog lidt fleksibilitet indbygget i mønsterets side med et par vrangmasker.
Garn: Brugsens strømpegarn i postkasserød. Dette garn er lidt tykkere end Fabel, derfor gik der 70 g til dette par i str. 31/32.
Pind 2,75 (bambus).
Hot - rygtet vil vide at begge par er taget i brug, så jeg regner med at de er godkendte.

Næste sokkeprojekt, bortset fra de igangværende Sunshine tror jeg bliver baseret på Cat Bordhis The Insouciant Sock Knitter. Den har et ganske andet fokus end Sock Innovation, som er meget fokuseret på superflotte mønstre, samt en guide til egne beregninger og tilpasninger af mønstre. Bordhi har selvfølgelig en række forskellige eksempler på skafter med mønstre eller effekter, men jeg glæder mig først og fremmest til at prøve hendes teknik for individuel tilpasning af pasform i foden. Bøgerne kan kombineres, for inspiration til mønstre fra Cookie A og individuel tilpasning og særlig teknik hos Bordhi.

Læseklubsopdatering

Allerførst - Godt nytår!
Læseklubben har været samlet i julen for at diskutere 'En sommer i Baden-Baden'. Vi har ofte kredset om russisk litteratur, fascinerede af de lange og indviklede persongallerier, men som regel veget tilbage på grund af omfanget. Nu havde vi valgt en dobbelt russisk læsning - en bog af en russer, om en af de største russiske forfattere, nemlig Dostojevskij. En skildring af en fan og hans pilgrimsrejse til Skt. Petersborg, samt et par korte nedslag i forfatterens liv, alt sammen pakket ind i en meget russisk verden. Med hovedpersonerne sendt i økonomisk eksil i Tyskland, Baden-Baden. Hvis bogen har nogenlunde ret, så skylder verden Dostojevskijs svigermor en hel del, da det i en del af forfatterens liv i høj grad er hende, der er den økonomiske basis for skriverierne.
Bogen er skrevet i en speciel stil, med nogle meget lange, nærmest suggerende sætninger. De kan være op til flere sider lange, og med en del associationer undervejs. Det er næsten svimlende at følge med i og giver et meget interessant bud på hvordan en spiller kunne tænke. Godt skrevet. Bogens svaghed, efter min beskedne vurdering, er at den står som en lidt frit svævende skildring af en kort periode i forfatterens liv, med en nærmest novelleagtig, lidt løs afslutning på historien. Det virker lidt ufuldendt, hvilket næppe er sandt, hvis den eventyrlige fortælling om forfatteren og hans arbejde med teksten er sand. En anden dimension ved bogen, som ikke kan lægges den, men læseklubben til last, er at jeg i hvert fald tabte tråden i den korte men for historien betydningsfulde interaktion mellem Dostojevskij og en række andre russiske forfattere. Her havde en oversigtstavle / bedre generelt kendskab til russisk litteratur været godt, så jeg vil konsultere min verdenslitteraturhistorie, for at få lidt mere af baggrunden med. Glimrende anledning til at få udvidet sin horisont.
Konklusionen: Godt skrevet, interessant sprogbrug. Spændende synsvinkel på et stort forfatterskab og livsvilkår i russisk middelklasse. Der er svimlende kort mellem velbjærgethed og fattigdom i bogen. Bogen er på en gang hurtig, nærmest stakåndet på grund af sproget og langsom, på grund af det relativt store persongalleri.

I julen

Glædelig jul til alle, jeg håber at I nyder helligdagene. Vores engle hænger smukt i stuen og nedenfor er årets juletræ. Et lille, enkelt træ, hjembragt fra en julebod i Hamborg. Ullas håndlavede nisser står og beundrer det.

Julefreden sænkede sig endelig lillejuleaften, da det lykkedes at få et nogenlunde passende grantræ på plads. Det er ikke verdens største træ, hvilket blev bemærket under pyntningen. Sådan går det, når der kommer en snestorm på tværs, og træet er pænt, smukt grønt og stort nok til at vi 5 voksne ikke kunne nå om det juleaften.

Den hvide jul var vældig hvid på nordsiden af Vejle Fjord, og er nu ved at rinde i grøft og grav, dvs. i vores tilfælde ender vandet i engen. Åen i bunden af engen er ureguleret og kan ikke følge med den massive afsmeltning, så der er store oversvømmelser i engen, til stor glæde for måger og svømmefugle.
Under den afsluttende tilberedning af juleaftensmaden var 4 af 5 tilstedeværende i køkkenet, hvilket er lidt af en bedrift med et køkken på ca. 4 kvm. Projektet lykkedes, så de brune kartofler blev tilfredsstillende brunede, anden var nok og risalamanden var stiv. Selv den brune sovs lykkedes, så chefkokken (moi) er tilfreds.

I sne står urt og busk i skjul

Det har sneet rigtig meget. Så meget at vi var næsten sneet inde to dage, så der er blevet arbejdet hjemmefra (og meget fra toget). Godt at der eksisterer telefonkonferencer og internetforbindelser til arbejdet. Torsdag var jeg i København og det tog 5 timer at nå frem, næsten dobbelt så længe som normalt.
Anyway, nu er det weekend og det har været smukt solskin i dag.Vasketøjet er ikke blevet helt tørt af at hænge ude denne uge. Det må til gengæld være helt friskt og renset godt igennem. Bemærk det smukke morgenlys, som har fortsat det meste af dagen og endte ved firetiden i en smuk rød solnedgang. Desværre ligger skiene bagerst i kælderen, så det er ikke sikkert at jeg når at genopfriske mit langrend i denne omgang. Under alle omstændigheder har det været dejligt med en solskinsdag.

Dagen i dag har i øvrigt budt på pelsning af fasan. Det gik overraskende let, idet vi nøjedes med at gå efter brystkødet. Max. 10 min, og med øvelse kunne det gøres endnu hurtigere. Så ved jeg det, næste gang der er fjerkræ på afveje.

And counting...

Tre dage til juleferie, juhu! Der skal bages, strikkes og så skal jeg sove længe!

Julesokker fra Cookie

I mængden af julestrik bliver der lidt til mig selv.
Sunshine er på vej, i julerød. Lidt handicappet af at være bag i køen efter julegaverne, men mon ikke de bliver færdige i juledagene.
Garnet er Brugsens strømpegarn, og pindene er 2,75 - de samme som til chokoloade Monkeys - som er sat på pause indtil dette par er færdige. Jeg må ha' for få pinde... eller en god grund til at gøre ét af projekterne færdige.
Garnet er tykkere end opskriften foreskriver, så jeg har 8 rapporter i stedet for 10 for at passe til en dame, str. M/38
Hyggeligt mønster, som tegner flot efterhånden som strømpen vokser frem.

Jæger ved et tilfælde

Nyt begreb - passiv jagt? I hvert fald hænger der to fasaner i garagen, som er nedlagt her på matriklen ved hjælp af en vinduesskraber. Med andre ord, så har de brækket nakken ved at flyve ind i et nypudset vindue.
Årsagen til vildflyvningen var nok naboens lørdagsjagt, som var ret tæt på, og som sikkert har skræmt fuglene op. Når fasanen først er lettet flyver den i en stort set ret linje, de er ikke de store luftakrobater. Forkert retning fra starten kan derfor have fatale følger for kræet.
Efter at have overvejet situationen og set lidt på de døde dyr, har jeg søgt på klargøring af fasaner samt hængetid, og konstateret at med den nuværende vejrudsigt kan de hænge til næste weekend. Så følger et eksperiment med at flå fasaner, det har jeg aldrig prøvet før. Lykkes det kan vi servere 'hjemmelavet' vildt lørdag eller søndag. Den heldige sidegevinst bør være, at vi slipper for at lede efter hagl.

Endnu et Ishbel - og så til sokker

På vej hjem fra julemarkedet i Hamburg blev det julerøde Ishbel færdigt. Der er rigtig meget strikketid på toget fra Vejle til Hamborg, selv om der også skal være tid til morgenmad og familiesnak.

Julemarkedet er hyggeligt, hvor vi så Rudolf med fuldt gevir foran julemandens kane: Vi fik også glühwein, mens det kneb med besøg på bierstauben. En enkelt frankfurter fra en markedsbod kom på menuen, det hører sig til i Tyskland. Det bedste af det hele er at julemanden kører fra julemarkedet til toppen af byens grantræ OG RETUR, så han først kører op under fuld musik, og derefter lige så langsomt kører ned, under betydeligt mindre ståhej. Jeg har ikke helt forstået pointen.

Der blev ikke lejlighed til at se på garn, det vil jeg ikke udsætte familien for, så jeg havde sørget for at have rigelige forsyninger med hjemmefra.

Juleturen er ikke julegaveindkøbstur, det er for svært, så vi nøjes med enkelte stykker julepynt. Beholdningen af juletræer blev forøget med Årets juletræ, nu mangler vi så at få sat den øvrige skov op. Måske skal jeg også forsøge mig med et par engle efter Tante Grøns opskrift.

Megen snak om jul - her er den korte faktaboks om jule-Ishbel:

Garn: 78 g Lucca fra lagersalg sidste år, nu er der ca 200 g tilbage på spolen

Pinde: Aero p 4 (rundpind, naturligvis). Valgt for at få synlig kontrast mellem garn og pinde, hvilket fungerede. Ulempen er at spidsen er rigeligt rund til lace.

Mønster: Igen Ishbel/Ysolda, denne gang med en ekstra repeat af rapport A og B. Det undrer mig lidt at det ikke er blevet meget større.

Hot/not: Et rigtigt juletørklæde, som jeg har haft på de sidste par dage på jobbet, som accent til alt det sorte og diskrete. Behageligt blødt og lunt. Ikke helt så markant i mønsteret som min første udgave, som står mere distinkt i mønsteret. Begge garner er 100% merino, men spundet med forskellig hårdhed. Det gør en tydelig forskel.

Jeg er blevet lidt bidt af lace, men nu står den på sokker. Første projekt fra Sock Innovation er på pindene, samt et par julegavesokker. Derefter skal jeg i gang med et mere udfordrende laceprojekt og have fundet mig et andet større projekt.

a la håndgranat

God advent!

Til advent hører, hvis man er heldig, gløgg og æbleskiver.

Den hæderkronede (og velsmagende) ret - kylling a la håndgranat har fået en efterfølger; må jeg præsentere æbleskiver a la håndgranat.

Der er to teorier om hvad, der gik galt og de udelukker ikke hinanden gensidigt. Den ene er at det er for længe siden at der sidst er lavet hjemmelavede æbleskiver her i huset. Den anden er at der skulle have været lidt fedtstof i dejen. Det var første gang med en ny opskrift, da jeg ikke lige var i humør til den ellers trofaste, men langsomt hævende gærbaserede opskrift. Det var smartere med natron, som kun skulle stå et øjeblik og trække.

Nå - ikke helt vellykket, og der blev hældt en del ekstra olie ned om skiverne, så de kunne for f... slippe panden.

Resultatet af sprængningsøvelsen var rigeligt til to, og med en god solbærmarmelade og flormelis er det fint. Gløggen er også hjemmelavet i dag. Det kræver ikke så meget arbejde, men en del trækketid. Der bliver 2 portioner ud af et bryg, så grundlaget for næste søndags gløgg er på plads :-) Æbleskiveøvelsen vil blive revurderet, om jeg skal tilbage til den kendte opskrift, eller vi springer over af hensyn til aftensmadsappetitten.