lørdag, juli 23, 2011

Dagen efter

Det virker passende i dag at starte indlægget med et norsk flag - for de sårede og døde.
Det er aldeles forfærdeligt at se på billederne fra Oslo og Utøya. Det eneste opløftende er den måde nordmændene, det norske politi og den norske statsminister håndterer situationen på.

Derfor blev det ikke til meget håndarbejde i går aftes, hvor opmærksomheden var på opdatering af nyheder. Lidt er der dog sket, på økonomistrikken (ballonkjole fra Karen Noe), hvor jeg efterhånden er færdig med de fire store felter. Nu skal jeg til de fire mindre felter, og skal have knækket koden til, hvor der skal samles masker op (dvs. læst opskriften).   
Garnforbruget ser fornuftigt ud - efter afslutning af fjerde felt er der brugt lige knapt halvdelen af garnet. Jeg satser på at der er nok garn til at blive færdig. 
Næste projekt er på bedding, et ret spændende projekt, da det involverer håndspundet garn. 
Første portion er her, 88 g / godt 500 m, dvs. Tvinni-tykkelse. Strikkeprøven ligger og gemmer sig omme bag nøglet. Pind 3 virker fornuftig i strikken, så det bliver et tyndt og lækkert værk. Strikkefastheden på pind 3 bliver ca. 25 m / 10 cm. Jeg har ca 250 g fibre i alt, så det forventede resultat af spinderiet er knapt 1500 meter to-trådet garn, som skal omsættes til håndstrik. Fibrene er naturfarvede (lysebrune) BFL, super lækre og bløde, selv om jeg har spundet lidt hårdt, for at få det tynde garn til at holde. Fortsættelse følger...

3 kommentarer:

  1. Spændende med det hjemmespundne....

    SvarSlet
  2. Jep - jeg træder videre på hjulet. Selv med en rok tager det sin tid.

    SvarSlet
  3. Hej Kirsten
    Jeg brugte mindre end et nøgle til de nederste små felter, og cirka ½ nøgle til overdelen....

    den bliver fin!

    SvarSlet