På trods af weekendens smørbaserede excesser lykkedes det i dag at få målt et kolesteroltal på et acceptabelt niveau. Jeg fik endda ros af sygeplejesken, for at holde af olivenolie.
Dagens højdepunkt kom da en snedigt udseende maskine meddelte, at min fysiologiske alder er i omegnen af 27 år. Ingen angivelse af usikkerhed, og et betydeligt mere spændende resultat, end at jeg på måletidspunktet bestod af 52,4% vand. Måske skal jeg revidere min opfattelse af, hvor meget garn jeg kan nå at strikke op i løbet af min forventede restlevetid?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar