Ikke særligt ophidsende, men anvendelige. Selv om jeg ikke er meget for det, forstår jeg Kæresten, hvis han ikke altid udtrykker begejstring ved tanken om multifarvede beklædningsgenstande på fødderne. Slet ikke, hvis det skal have en chance for at være 'business'.
Derfor har der boet et par enkle, 2x2 rib, mørkeblå herrestrømper i min taske som taskestrik den seneste tid. Eneste specielle feature er at tåen er lidt asymmetrisk, tilnærmet fodformede. Ideen er hentet her.
Som sagt et meget enkelt værk:
Pind 2½, bambus strømpepinde.
Garn: 95 mørkeblåt standard strømpegarn (løbelængde 210 m/50 g), jeg har brugt 95 g her til str. 44/45.
Opskrift: Standardstrømper (eks. Drops har én til Fabel). 72 m i opslag, rib ca. 19 cm, klaphæl (modtageren har lidt høj vrist). Den skæve tå er lavet ved at der er taget ind 8 gange i den ene side, alene. Derefter tages ind i begge sider, symmetrisk. Kan let tilpasses den aktuelle fod. Det giver et længere tåstykke end normalt, og det er vist det eneste punkt, som kræver lidt opmærksomhed i forhold til de normale 5-6 cm, som en symmetrisk tåspids måler.
Hot/not: Ikke strømper, som påkalder sig den store opmærksomhed, og det var vel også meningen. Har allerede været i brug, og det tager jeg som anerkendelse. 390 meter ind på måleren, yes!
Fine strømper. Hellere at de bruger dem end de hensygner i sokkeskuffen. Min er heldigvis til lidt mere spræl.
SvarSletHe, he.
SvarSletBåde de mønstrede og kulørte bliver skam brugt, hjemme. De her kunne endda risikere at komme med på arbejde.