En helt almindelig uge

En helt almindelig uge og en stille weekend, dog krydret med en seance i læseklubben.

Ugen bragte den nye røremaskine. Det blev samme mærke som den gamle, i storebrormodellen. Det kunne også have endt med en som Britts, under alle omstændigheder var jeg klar til en opgradering til model kraftkarl.

Det har jeg sandelig også fået, så jeg forventer klart at den nye holder mindst 21 år, som den gamle gjorde. I storebrormodellen er alt større, og ikke mindst tungere. Derfor er maskinen nu parkeret i bryggerset, og der er hverdags-vægttræning, når den skal flyttes. Det kræver et godt tag med begge hænder, og et bestemt løft for at få løsnet sugekopperne fra underlaget. Selv om aluminium er et letmetal, er summen af maskinen noget tungere end den gamle plastikmodel. Tilsvarende er blenderglas, dejkroge osv. gået en dimension op, til glæde for min køkken-gadget fascination. Man kan også få en kornmølle til dyret… Kraftkarlen er blevet testet med den sædvanlige fredag aften / lørdag morgen bagerutine. Vi har spist brødet, og maskinen har bestået fint. Æltningen foregår noget mere lydløst end den gamle maskine, som gav nogle brag med mellemrum og i det hele taget lød noget anstrengt på sine gamle dage.

Jazzklubben har haft sæsonpremiere, med et ungdommeligt og entusiastisk band. Glimrende musik, og herligt at se nogle nye ansigter på scenen. Denne uge står en af de lokale helte på scenen. Det glæder jeg mig til, vi ser ham for sjældent.

Ugens pinlighed stod jeg selv for, i toget. Jeg var taget med en time tidligere end normalt, og gik med raske skridt hen til den stol, som jeg sædvanligvis har. Meddelte at den vist var reserveret til mig, og da herren i den ikke havde reserveret, rejste han sig. Desværre steg der en på ved næste station, som havde en rigtig pladsreservation, så jeg måtte fortrække. Heldigvis nåede jeg ikke at brokke mig alt for meget. Toget var stort set fuldt, og et eller andet sted var det vel rimeligt at jeg måtte lede lidt efter en plads. Ham, jeg havde jaget væk var mere heldig og kunne beholde ’sin’ nye plads.

Hjemme i weekenden har jeg omsat lidt af havens overflod af blommer til syltede blommer. Der er flere, hvor de kommer fra, kunsten er at vurdere hvor meget vi to personer når at spise på en sæson.
En god håndfuld af blommerne blev omsat til dessert, med et par æbler blev de bagt i ovnen til kompot. Udskåret frugt, sukker, en stump vaniliestang, i fad med låg, 200 grader og 20 min. Super kompot, og derefter bagt med en smuldredej, baseret på smeltet smør (eller olie), nuppet fra denne opskrift, som læseklubsveninden havde fundet. Mmm. En enkelt modifikation, fordi frugten allerede var bagt til  kompot nøjedes jeg med at bage kagen 20 min.