Jahh - de er færdige og straks taget i brug - forårsforkølelsen har slået til og jeg dukker mig for ikke at blive ramt. Derfor er de endnu ikke blevet vasket, og trænger snart. Vi har brændeovn, og kombinationen af smuld fra kløvning og indslæbning af brænde samt et let drys af aske gør at gulvene kan have lidt fnuller.
Her er de: Tåen i et forsøg på nærbillede - det er Judys magic cast on, der er brugt og den er i sandhed smart, da jeg fik den afkodet. Check - én ny teknik på plads.
Aflukningen er også ny for mig - Jenys ualmindeligt elastiske aflukning. Den ser ud til at virke fint, nu får den lov at vise hvad den duer til gennem et par vaske.
Det har været et spændende strikketøj, hvor de nye teknikker og de utallige målinger, specielt på første sok har kompenseret for den lidt kedelige glatstrik og ribstrik. Det skal siges, at Bordhi har masser af interessante mønstre at vælge mellem, når grundlaget er etableret.
Fakta:
Mønsteret er en standard discovery sock fra den sorgløse strikker (Bordhi / the insouciant sock knitter), str. kæreste
Pinde: str 2½, 80 cm. En gammel, grå aero rundpind, som desværre var lidt træls i overgangen mellem pind og kabel. Jeg lagde oprindeligt ud på strømpepinde, men synes at det fungerede dårligt. Efter to strømper mener jeg nu at have styr på magic loop på én rundpind (check - 3. nye teknik på plads)
Garn: 2 nøgler Drops delight. Jeg kan bedre li´Zauberball, dette føles lidt syntetisk. Spændt på at se hvordan det arter sig i vask og hvordan sliddet bliver. Kæresten går gerne i strømpesokker på klinkegulvet, hård kost for strømper. Det er dog endnu ikke lykkedes at slide et par håndstrikkede op.
Hot/not: De får foreløbig gode anmeldelser, eneste kommentar er at de klumper lidt over hælen med sko på. Det må jeg lige se om jeg kan moderere når jeg kommer til næste par. Så medium hot.
En sjov og anderledes måde at strikke strømper på, som ser ud til at holde hvad der loves om at undgå huller ved hælen og har givet mig tre nyttige nye teknikker.
Fede strømper. Hende Bordhi er ikke tabt bag en vogn. God bedring, samme omgang ser ud til at ramme mig denne weekend øv.
SvarSletNemlig - hun er bare dygtig, og jeg skal også ha' fat i hendes new pathways - den ser rigtig spændende ud.
SvarSletDe fromme ønsker har virket, vi er pt. sunde og raske begge to (banker under bordet). Må det også gælde i Odense