I går var det skønt vejr, og de lokale snotøgler var ude at gå for at få frisk luft i næsen. Denne uge har været på nedsat kraft, så der er ikke sket meget andet end arbejde, spise og sove. All time late denne uge var at gå i seng 22.30 lørdag - det er ikke særligt sent efter normale omstændigheder.
Engen er noget oversvømmet og fjorden er frosset til et godt stykke ud. Jeg manglede bare skøjteløberne, som i de gamle hollandske billeder.
Henne ved naboen ligger der sne i fine driver, smukt belyst af eftermiddagssolen.
I dag startede knapt så flot - der var bliklys over fjordkigget -nu er det der, nu er det der ikke.
Frisk sne var der dog kommet for at pynte op, og senere på dagen dukkede solen op igen. Det mærkes heldigvis at der over en times mere dagslys end ved juletid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar