Det er længe siden at der har været andre bøger end læseklubsbøger på siden. Nu har det været ferie, og der er kommet et par bøger på listen, to krimier (det var jo ferie) og nogle lydbøger. Takket være min nye telefon har jeg fået mod på lydbøger, og det er superpraktisk i toget.
Begge krimier er gode. Den britiske har flest mord, men er alligevel mest hyggelig. Britisk landsby i 50'erne, i bund og grund en overskuelig verden og en del britiske understatements. Incl. en pudsig sidehistorie om to midaldrende, samboende veninder og den bratte og dramatiske afslutning på deres samliv. En anelse bornerthed i fortællingen på dette punkt, lidt morsomt. Den svenske er skræmmende som socialrealistisk roman, har kun et enkelt mord, men en grum historie om forladte piger, børn som affald og skæve eksistenser. Jeg er slet ikke storbyrotte nok til at vurdere realismen i bogen, den virker til at være høj. Velskrevet og relevant, ikke en bog, læseren bliver i godt humør af, læsningen giver en anledning til påskønnelse af den yderst komfortable tilværelse de fleste af os lever i, til sammenligning.
DR stillede i efteråret nogle lydbøger til rådighed (linket henviser til aktuelle downloads), og jeg hentede dem fluks:
* Svend Åge Madsen: Mange sære ting for
* Hallgrimur Hallgrimson: En lejemorders guide til et smukt hjem
* Anne B Ragde: Arseniktårnet
Hallgrimson er vældig morsom, en sort, grotesk humor, med en del ramasjang specielt i starten. Mine yngre mandlige kolleger morede sig over den korte opsummering jeg gav, og vi har at gøre med en god gammeldags udviklingshistorie, i en anderledes indpakning. Titlen er yderst retvisende, i al sin skævhed.
Arseniktårnet er i højere grad en hyggeroman, der skildrer tre generationer mor/døtre og deres indbyrdes forhold samt en historie om samfundsudviklingen over små 100 år.
Madsen lytter jeg til i øjeblikket, og jeg er begejstret for hans krøllede hjerne, som får flettet avanceret fysik, teologi, sprogvidenskab, biologi og historie sammen i én, ovenikøbet spændende, historie. Det vil vare længe før jeg kan se en gulerod uden samtidig at tænke på gulerødders frie vilje, videnskabeligt bevist. Den af de tre romaner, som jeg kunne finde på at læse igen, analogt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar