På det seneste er jeg gået til bekendelse overfor flere mandlige bekendte & kolleger om mit medlemskab af et virtuelt strikkenetværk og diskuteret strikkeblogging. Flertallet af d'herrer har været ved at trille af stolen af grin, heldigvis er der endnu ikke nogen, der er kommet til skade. Endnu har jeg ikke været så fræk at spørge om deres hobby-blogs :-)
Indrømmet, denne form for blogging har klart hobbykarakter. På samme sæt som oplysninger om kajakture, bageeksperimenter etc.
Begrundelsen for at skrive er, at netværket gør det meget sjovere at strikke, som det sikkert gælder for så mange andre interesser. Anarkiet og kreativiteten trives og vokser ved at man ser andres, som regel vellykkede, afvigelser fra den skrevne vej (opskrift) og det er muligt at hente tips på tværs af landet og endda udenfor. Der er en meget større skare af venner at møde, end den gang vi havde strikkeklub i 9. klasse.
Det var på sin vis sjovere den gang, der blev grint meget, nu sker der bare meget mere mht. selve hobbyen. Der er mere at komme efter strikkemæssigt end den gang, vi var afhængige af nærmeste garnbutik, så det er 'fagligt' betydeligt sjovere. Måske bliver resultaterne også lidt flottere - det vil jeg lade andre om at dømme.
Strik er så velegnet, både mellemstadier og selve værket taknemlige at fotografere, de kan ligge stille og der skal ikke fuskes med hverken madsminke eller belysning.
Derfor de lejlighedsvise poster om strik og jeg har endda tilmeldt mig et arrangement i september, hvor der er mulighed for at møde flere af de virtuelle bekendte i den virkelige verden. Det glæder jeg mig til.
Hej - ih hvor jeg kender det med strikkeri og mænd!!
SvarSletJeg under de egentlig gerne fornøjelsen- nej nydelsen ved at se et arbejde vokse på pindene , blive færdigt , monteret m.m. men de vil jo ikke deres eget bedste!
mange hilsner Lavendel/Lone