Til indersiden af hovedet

I Politiken lørdag var en yderst interessant omtale af en kritisk bog om motionstyranniet: Midas Dekkers, Kropskultur. Lige vand på vores og især kærestens mølle. Han hylder den daglige motion, indarbejdet i daglige gøremål, f.eks. græsslåning med håndskubber. Det forekommer også naturligt det er lettere at indpasse motionen ved at prioritere at tage trapperne frem for rulletrappen, at gå eller cykle hvis det er muligt osv.
Det betyder ikke at den seneste uges fysiske aktiviteter bliver afblæst, det er jo dejligt at padle og løbeturen i eget tempo giver energi. Det betyder bare at hviledagene også er ok, så længe vi husker at lufte hunden, nusse i haven osv. Frem for alt, at fortsætte med at læse bøger, se på billeder, diskutere, måske skrive lidt på bloggen og undres.
Det skal understreges at motion i sig selv ikke blev omtalt som skadeligt, ånden skal have en fungerende krop at eksistere i, men at ærindet var at motion i sig selv ikke bringer verden videre. Det gør intellektuelle gerninger, for eksempel at læse en bog og fundere over den.
Min stak af påtænkt sommerferielæsning er her - og spænder fra biografier over 'almindelig' skønlitteratur til krimier.