Inden vi kom på landet ville jeg ha' troet at grønspætten var en vits, inspireret af Anders And og co. Det er imidlertid ret let at checke fuglebogen og se at den er god nok, den findes, selv om den er lidt sjælden. Den findes her - heldigvis, selv om den ved den søde grød ikke synger særligt skønt. Det høres af og til om foråret, hvor den kan finde på at sidde i toppen af et træ og udstøde nogle karakteristiske og høje skrig. Hunnen må ha' en særlig sans for lyde.
Den har åbenbart også et solidt hoved. I formiddags lød et større brag mod en rude og udenfor sad en noget fortumlede fugl.
Først lå den på siden, hvor jeg frygtede det værste, men hovedet er heldigvis solidt på en spætte, så da den havde ligget lidt og blinket med øjene satte den sig op og lidt senere var den væk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar