Mosel-oplevelser

Der var stejlt - 'steillagen' var ikke en overdrivelse. Billedet forestiller Sonnenuhr-vinmarken ved Zeltingen, Mosel-floden er nederst i billedet. Mit bud på hældningen på marken er ca. 60%, så det virker naturligt at vinbønderne kun kan dyrke det manuelt.

Grundlovsdag gav mulighed for en kort ferie, i dette tilfælde til Mosel, hvor en kollega havde anbefalet en vinbonde. Det ledte os til dette stykke af Mosel, som viste sig at være meget interessant.

Vi fandt indenfor en kort radius- en trestjernet (Michelin) restaurant, et godt hotel med en ambitiøs kok, som ville mere end bare almindeligt hotelmad, og en hel landsby fyldt med vinbønder, med muligheder for vinsmagninger.

Vi startede med at besøge ham, jeg havde fået anbefalet

Weingut Gessinger - hvis det er for småt på skiltet. Der fik vi en større prøvesmagning for 2 personer, med en masse oplysninger om marker, produktionsformer etc. Han laver mellem 20 og 30.000 flasker om året.

Derefter gik vi på opdagelse på vinmarkerne. Der er tre rigtig gode marker i Zeltingen - Sonnenuhr, Himmereich og Schlossberg. Vi fandt også marken som vores nyindkøbte flasker er kommet fra.

Vi er selv kravlet derop, det krævede vandrestøvler, da det selvfølgelig ikke var den lige vej. EU har sørget for en vej til mindre vandre-entusiastiske personer. Der er kommet rigtig gode muligheder for vandre- og cykelture langs Mosel, så der er mulighed for at kompensere for indtaget af mad og vin. Det mærkes at vi er tæt på Frankrig. Mere om maden i et senere indlæg.

Bjerget er 'blauschifer' - en anden interessant egenskab, da undergrunden betyder rigtig meget for vinen. Det ser sådan ud, og er fascinerende at se - tænk hvilke kræfter der har været på spil.

Dagen efter var vi kulturelle og tog til Trier - Tysklands ældste by og med romerske minder mange steder. På vej hjem var vi blevet enige om at der skulle lidt mere vin med hjem. Det blev til endnu et besøg i Zeltingen, hvor vi faldt over en ægte hobbyavler. Han laver mellem 2 og 3000 flasker om året, hvorfra skal trækkes eget forbrug. Det kan man da kalde lokal kvalitetskontrol - når bonden selv aftager min. 10% af produktionen. De havde drukket op af 2006, som tilsyneladende også var en vanskeligt år. Vi fik nogle flasker med hjem fra den første producent, og de var meget anderledes end de tilsvarende marker for 2007.