mandag, juni 16, 2008

Gummiben og djævelskab

Et fænomen jeg af og til bliver ramt af, som regel i overført betydning. Det er ikke ret tit jeg befinder mig på en fodboldbane og står overfor en scoringsmulighed.

Derimod sker det jævnligt at en opgave ligger og kigger (ondt) - jeg ved godt hvordan den skal afsluttes, men så er der liiige noget andet. Det er ikke i sig selv svært, det er ikke fordi det er kedeligt, det er bare ikke lige til at få afsluttet.

Det bedste der er at gøre her i huset er at skære igennem, just do it, og få det gjort. Det er lettere sagt end gjort, men alligevel.


Fænomenet er nært beslægtet med overspringshandlinger, som dog for mit vedkommende ofte handler om kedsomhed. I andre sammenhænge har jeg hørt om 2/3dels djævelen, som blandt andet har mange forliste håndarbejdsprojekter på samvittigheden. Lokalt et juletræstæppe, som jeg må erkende nok aldrig bliver færdigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar