mandag, juni 30, 2008
Strik i det offentlige rum
lørdag, juni 28, 2008
Husets bedste maskine
Husets bedste maskine efter min mening er dog denne, min gode køkkenmaskine, som jeg fik til min 21 års fødselsdag. Dvs. der er en solid historik på den, når jeg siger at det er min bedste maskine :-)
Takket være den laver vi morgenboller og frokostbrød. Medisterpølse en sjælden gang til jul. Når datteren passer hus prøver den noget nyt - smoothies. Når vi er hjemme kan det ske det bliver til mayonnaise eller hjemmelavet pesto. Vaniliekranse til jul kan vi også klare, og rødkål, og revne gulerødder hvis julen har varet for længe.
Dagens brød er her:
fredag, juni 27, 2008
For læsere med hang til mærkelige historier
En underholdende, grotesk bog som var f
yldt med indfald. Desværre også lidt trykfejl og mystiske oversættelser.
torsdag, juni 26, 2008
En lang dag
For at sætte trumf på holdt vi også 10-15 min på vej til Høje Taastrup fordi det forankørende tog ikke kunne køre - så det var heldigt for rejsetidsgarantien at der er lagt 10 minutters pause ind i Fredericia. Normalt en lidt irriterende ventetid, jeg skal jo af ved næste station, så kunne vi ikke bare køre derop med det samme...
Pausen sprang vi så over i dag, og skyndte os videre.
I virkeligheden er 10 minutters forsinkelse ingenting, det kunne nemt ske i bil. Når det er toget er det lidt ekstra irriterende, vi ved jo at skinnerne ligger der og hvis alle overholder køreplanen suser vi igennem til tiden. Det er reglen, og netop derfor bliver vi så overraskede når planen ikke holder.
onsdag, juni 25, 2008
Tilvækst i garnlageret
Nu er der minsandten kommet mere garn. Mystisk, hvordan det går til?
Her er hele striben, fra bomuldsgarn til silkestrømpegarn til det sjove mønstrede strømpegarn.
Til bøllehattens fordel taler at det er et håndarbejde, der er let at transportere med, og fordelen ved hækling er at der er kun én maske, der kan stikke af.
tirsdag, juni 24, 2008
En fredelig weekend
Der er dog andre dyr, der har næbbet ude efter grønkålen, den passer perfekt i højden for en fasan at stå og nippe af. Så fasankokken står bred og mægtig og nipper mens hønen støvbader i min spæde persille. Vi har heldigvis andre fødekilder end køkkenhaven alene, så de får lov.
Den netop overståede weekend var en af de stille, hvor vi kunne nyde en weekendmorgen af de gode, med nybagte boller (og brød til frokosten) og den gode appelsinmarmelade (med rosmarin). Lidt lørdagsindkøb, ned og mærke på lidt garn og hjem med et par pinde som var nødvendige til babybukserne. Pind 2 - det er altså rigtig tyndt. Godt det kun er kanten.
Søndag var endnu mere tilbagelænet og en af de søndage, hvor det ikke er nødvendigt at starte bilen. Det er et godt mål for min weekend.
Roen betød også strik, så jeg kom i gang med babybukserne, godt videre med min grønne sommerbluse og godt i gang med første ærme i min kjole.
Hele kroppen på kjolen er færdig på nær 1 pind - nøglet slap op og nu venter jeg lige til jeg er færdig med ærmet inden jeg vinder det næste fed op. Det går hurtigt med ærmerne, det er længe siden jeg kan huske at jeg har strikket så hurtigt.
Ak, ja
Fra Politiken: Jens Hansen og Kirsten Jensen er ved at uddø
Den ene er min gamle lærer, den anden min eks-mand. Jeg håber de får lov at leve deres tid ud ;-)
Det er nu ellers så praktisk med navne alle kan stave og ikke mindst udtale.
Selv har jeg fornøjelsen af et ekstra navn fra min mormors side som fornavn. Efternavnet er et helt normalt Hansen.
Normalt holder jeg ikke af kun at bruge Hansen, på den anden side reagerer jeg helst ikke uden. Det virker tomt og forkert, mit navn er alt for kort, hvis jeg ikke får Hansen med.
søndag, juni 22, 2008
Sidste om ferie
Vi skal ingen steder i den 'rigtige' sommerferie i år.
Den nylige tur skal lige fordøjes og der er et par andre projekter der skal passes (rund fødselsdag og ombygning) hen over sommeren. Desuden er der opstået et folkekrav på hæklede bøllehatte, samtidig med at jeg skal have strikket min kjole færdig. Så der er slet ikke tid til at rejse mere, denne sommer.
Det var dejligt, dernede, med flod, cykelstier og vandreruter. EU har investeret, og det er blevet rigtig fint. Billedet her er ikke EUs værk, det er naturens eget værk. Flod, bjerge og grønne skove, det er smukt og fredfyldt.

Der er også et stykke vej (850 km), beregnet til at tage godt 8 timer + pauser. Forventet ankomst er en af de morsomme ting at følge med en gps (når altså man ikke holder i kø og bare kan se at forventet ankomst tæller opad).
Hotellet var reserveret og kan varmt anbefales: Moselschild i Ürzig.

Ved Mosel havde vi gået i vinmarkerne og der plantes løbende nye planter. Nogle af markerne har meget gamle vinstokke, hvor de enkelte stokke erstattes hvis de dør, andre plantes helt om. De drikker tilsyneladende meget icetea i lokalområdet:

Et dejligt sted, med motorvej næsten lige til døren. Dejlig natur og gode muligheder for aktiviteter, uden at de behøver at være halsbrækkende. Romerne var her for længe siden og har stadig sat præg på området og det mere pulveriserende Tyskland (Frankfurt mv. ) er lige om hjørnet.
onsdag, juni 18, 2008
Køresokker og andet godt
De er dog ikke alle helt normale.
Først køresokkerne. Begrebet er opstået her i huset (eller rettere i husets bil) under længere køreture sydpå, hvor nogle sidder med bare ben mens andre måske har sokker i sandalerne. Det betyder at der kan opstå meningsforskelle mht. temperaturen i bilen. Midlet mod det, for det mukkeri går ikke på en ellers hyggelig ferie, er køresokker.


De ses her, mellem min taske og det igangværende strikkeprojekt (Harebell kjole - Helga Isager).
Når de er på plads kan vi fint tage en tur.
På vej sydpå brækkede vi turen midt over, med en overnatning på et af de ikke særligt charmerende tyske motorvejshoteller. De er ok til formålet, en hurtig overnatning, morgenmad og så afsted igen, men ikke et sted der opfordrer til længere ophold.
Om aftenen var parkeringspladsen fuld, vi gætter på håndværkere og sælgere. Vi sov lidt længe, så da vi skulle afsted var det 'Palle alene i verden' for den røde bil.

Så kørte vi videre mod Mosels lyksaligheder - jeg nævner i flæng kaviar, Riesling, hvide trøfler, asparges (både grønne og hvide), gåselever etc. Virkelig tre dage med høj levestandard.
For den indvendige side af hovedet, over smagsløgene var der Tysklands ældste by, Trier.
Blandt andet med en smagfuld sammenstilling af en romersk basilika og et lyserødt prinsesseslot, øverst.
tirsdag, juni 17, 2008
Integration på godt og ondt
Dette er ikke om politik , og dog om noget der i visse kredse kan vække lige så stærke følelser. Nemlig MS' omfavnelse af nye teknologier, i dette tilfælde blogging. MS gør det under overskriften 'it-integration', som jeg normalt går meget ind for, det er faktisk noget af det jeg arbejder med. Jeg kan bare bedst li' når jeg kan checke hvad der sker og hvilke informationer der flyder hvorhen, og ikke mindst kan læses hvorfra.
Denne tekst er skrevet fra en almindelig Vista-word editor, og jeg kunne have lagt mine Flickr-billeder ind. Helt som hvis jeg havde skrevet en arbejdsrelateret tekst. Interessant. Jeg er nu personligt tilfreds med at min blogger-bruger ikke har adgang til andet end min skraldespandsmail. Jeg gætter på at kodeord og brugerid er gemt et sted, hvor jeg ikke kan annullere det nu. Men det skulle prøves!
mandag, juni 16, 2008
Gummiben og djævelskab

fredag, juni 13, 2008
Mere om baby...
Nu har vi været i Esbjerg og besøge ham (og forældrene). Faderen fik en fjernstyret bil i barselsgave, moderen et smukt sjal og baby fik et sæt tøj. Sjalet var ikke hjemmestrikket - shame on me - men lækkert og grønt. Det var ikke engang mig, der havde købt det.
Han er sød og lyserød, lang og ikke så tyk (55 cm, 3500 g). Endnu ikke til sinds at spise op, men det kommer nok. Fint mørkt hår og tynde små babyfingre og tæer.
Nu kom baby!
Det er gået godt og de har det godt, han er normal størrelse.
Mon ikke vi snart skal på barselsbesøg :-)
onsdag, juni 11, 2008
I række og geled


Gæt et job?

tirsdag, juni 10, 2008
Moderne tider (2)
mandag, juni 09, 2008
Moderne tider
Nu er den for eksempel lige gået tør for strøm, så den får lov at ligge til i morgen - jeg har ikke brug for den inden da. Basta ;-)
søndag, juni 08, 2008
Mosel-oplevelser

Grundlovsdag gav mulighed for en kort ferie, i dette tilfælde til Mosel, hvor en kollega havde anbefalet en vinbonde. Det ledte os til dette stykke af Mosel, som viste sig at være meget interessant.
Vi fandt indenfor en kort radius- en trestjernet (Michelin) restaurant, et godt hotel med en ambitiøs kok, som ville mere end bare almindeligt hotelmad, og en hel landsby fyldt med vinbønder, med muligheder for vinsmagninger.
Vi startede med at besøge ham, jeg havde fået anbefalet
Weingut Gessinger - hvis det er for småt på skiltet. Der fik vi en større prøvesmagning for 2 personer, med en masse oplysninger om marker, produktionsformer etc. Han laver mellem 20 og 30.000 flasker om året.
Derefter gik vi på opdagelse på vinmarkerne. Der er tre rigtig gode marker i Zeltingen - Sonnenuhr, Himmereich og Schlossberg. Vi fandt også marken som vores nyindkøbte flasker er kommet fra.

Bjerget er 'blauschifer' - en anden interessant egenskab, da undergrunden betyder rigtig meget for vinen. Det ser sådan ud, og er fascinerende at se - tænk hvilke kræfter der har været på spil.

Dagen efter var vi kulturelle og tog til Trier - Tysklands ældste by og med romerske minder mange steder. På vej hjem var vi blevet enige om at der skulle lidt mere vin med hjem. Det blev til endnu et besøg i Zeltingen, hvor vi faldt over en ægte hobbyavler. Han laver mellem 2 og 3000 flasker om året, hvorfra skal trækkes eget forbrug. Det kan man da kalde lokal kvalitetskontrol - når bonden selv aftager min. 10% af produktionen. De havde drukket op af 2006, som tilsyneladende også var en vanskeligt år. Vi fik nogle flasker med hjem fra den første producent, og de var meget anderledes end de tilsvarende marker for 2007.
Denne gang skyldtes pausen ferie
Denne gang har årsagen været en miniferie, en ekspedition til Tyskland. Valget af rejsemål har flere årsager - praktisk øvelse i tysk, stigende interesse for tyske hvidvine, dovenskab mht. hvor langt der skal køres for at holde ferie samt en generel interesse for Tyskland.
Mere følger, da punktet 'chikane fra oversete hunde' er ved at indtræffe - hun vil luftes.
mandag, juni 02, 2008
Mere garn :-)
I dag var der en længe ventet pakke fra Markno. Den indeholdt mere silke-alpaca til en sød lille cape jeg har købt mønster til (via internetgruppen Ravelry, så jeg har det pt. kun virtuelt i mit elektroniske bibliotek).
Desuden et nøgle mere af det grønne, da jeg synes at det går lovligt hurtigt med at få brugt de 8 nøgler til sommerblusen samt et sæt Hundertwassergarn med opskrift til babytøj (drenge).
Det er herligt let og bekvemt at købe over nettet, eneste problem er at det går betydeligt hurtigere end at bruge garnet. Den tendens kender jeg desværre alt for godt fra andre interesser, man skal jo nødigt gå ned på udstyret! Det varer sikkert ikke længe inden vi får fyldt de nye skabe, der er på vej som en del af den kommende renovering af huset. 25 ekstra kvm får hurtigt ben at gå på :-)
I forhold til at der nu er kommet ca. 1 kg nyt garn ind ad døren hjælper det fedt at jeg i går brugte 18 g af det ægte lager til et hæklet bælte til min 'farmorkjole'. Men - lidt har også ret og bæltet blev engentlig sødt. Desuden får det farmorkjolen til at se lidt mindre sækkeagtig ud. Jeg havde begge dele på i dag for det er simpelt hen varmt hen ad eftermiddagen og så er det rarest med en let sommerkjole.
søndag, juni 01, 2008
Sommeren lægger hårdt ud
Det første hold rucola er ved at gå i blomst, så det er snart slut med det. Et sikkert sommertegn er basilikum, og jeg har plantet to potter ud i dag. Topskuddene er nippede så de vil buske sig og så planterne ikke mister for meget vand de første par dage. Vi glæder os til hjemmeavlede tomater med basilikum. Olivenolien køber vi dog.