Italiensk pigeliv

September havde næsten italienske temperaturer, men det var overstået, da læseklubben mødtes sidst. Vi havde læst Ferrante - min geniale veninde. Jeg er ganske begejstret, den samlede vurdering lidt mindre.
Det er en fattig og hård verden, Napoli, i et miljø, hvor verden er lille, vold er normalt og alle holder øje med alle. Der er disciplin i skolen, og hård konkurrence om at være bedst.
Personlig synes jeg at fortællingen er fascinerende, og har foreløbig anskaffet næste bind af de fire i serien.

Bedre sent end aldrig

Nogle bøger kan være vældigt omtalte i en længere periode, uden at det gør større indtryk på læseklubben. Således med 'Stoner' af John Williams, som har været rosende omtalt mange steder, i en lang periode, uden at nogen af os havde følt behovet for at få den læst. Det har vi nu fået rettet op på, til alles tilfredshed og begejstring.
Sjældent har der været så enstemmig begejstring for en bog. Vi kan sagtens alle være tilfredse, men på grund af vores forskellige temperamenter og læsestile er der næsten altid nogen, der er mere tilfredse end andre. Her var vi alle tilfredse - med historien, sproget, oversættelsen (Jens Chr. Grøndahl) og stemningen i bogen. Det er, hvad jeg vil karakterisere som en 'langsom' bog, der fortæller nogle tableauer omhyggeligt og med tilstrækkelige detaljer til at karaktererne bliver nærværende, uden at det bliver overdrevent detaljeret (og dermed ofte kedsommeligt). Bogen starter med at præsentere slutningen, opsummeringen af et levet liv, så der er få spændingsmomenter, men en fremragende fortælling om en almindeligt ualmindelig mand.
Varm anbefaling til en bog, der ikke gør meget ydre væsen af sig, og hvor læseklubben blot kan tilslutte sig koret af gode anmeldelser.

En gåtur

Sommerferie holdt hjemme giver nogle dagsture - forleden gik vi ad kyststien fra Snaptun til Juelsminde. Rigtig fin tur - relativt godt afmærket og ganske varieret.
Det er ca. 22 km - og uanset at jeg vil hævde at vi kan gå 5 km/timen, så holder vi inkl. læsepauser, spisepauser og ..chokoladepauser ca. 4 km/timen. Det trækker også lidt ned, at en del af ruten er i sand - langs strandkanten.
Der er en fin beskrivelse af ruten og mulighed for at orientere sig videre her
En så lang rute går de færreste vist både tur/retur, men det er der råd for. Busruten 104 kører mellem Juelsminde og Snaptun, og ruten går ikke langt fra hovedvejen (og dermed busruten) på den øverste del, fra Snaptun og ca. halvvejs. Så der er mulighed for transport og såmænd også at bryde turen op. Det sidste stykke fra Kirkholm til Juelsminde foregår ret langt fra alfarvej, så Kirkholm er 'point of no return' i forhold til at få transportmuligheder. 
Varm anbefaling til turen. Den er i relativt let terræn, selv om sandet trækker lidt tænder ud og uden de store højdeforskelle på ruten. Turen er afvekslende, med forskelligt terræn, og en række historiske punkter undervejs.

Herresweater - efter mål

Efter det gode resultat med en anden skulderkonstruktion med min blå sommerbluse fik jeg blod på tanden, og havde samtidig lovet kæresten en tynd sweater, delvist til erstatning for en højt elsket købebluse, som desværre blev slidt op efter +10 års flittig brug. Den hedengangne var i en meget lækker silke/uld blanding, som jeg har haft svært ved at finde noget tilsvarende til. I stedet blev det en god og pålidelig kvalitet i en super farve - med andre ord, Holst Supersoft i farven Eclipse. En dejlig mørkeblå farve med lette nuancer og meleringer.
Altså - efter lidt målen og regnen slog jeg op til en model efter top-down og med en contigous skulderkonstruktion a la denne. For at det skulle blive interessant for strikkeren - og fordi jeg havde set en model på Ravelry, som jeg syntes var rigtig flot - blev der kombineret med noget kabelstrik. Dog ikke på hele blusen, da den kommende ejer gerne ville have en tynd og let bluse, hvilket ikke rigtig matcher med kabler i stor mængde. Det endte med kabler på skulderen og ned af ærmerne, samt et diskret mønster i begge sider. Det sidste gav samtidig mulighed for at indsætte en rib-rille, for at give lidt fleksibilitet og lave en slank model med tilstrækkelig skuldervidde.

 Overgangen fra skulderens snoning til det bredere kabel på ærmet blev klaret med nogle aggressive udtagninger. Det var hensigtsmæssigt at strikke begge skuldre på samme tid - jeg er ikke sikker på at jeg vil kunne genskabe mønsteret uden en del tælleri.

 og nedenfor, mønsteret på ærmet. I overgangen til rib blev der taget ind, og det lykkedes at lave en overgang, hvor kablernes 'reb' fortsatte ned i ribben.

Samlet er der brugt 280 g garn Holst Supersoft (282g for de nøjeregnende og lageroptællingen) og den er lang nok - også efter vask. Faktisk er ærmerne 1-2 cm for lange, det skulle passe med en mønsterrapport. Det er ikke mere, end at det kan klares med et opsmøg, som klæder blusen udmærket.
Pinde - det meste er strikket på pind 3,5 mm. Jeg mener dog, at jeg gik ned på 3 mm til ribben.
Halskanten er strikket dobbelt med en vrang-pind som vendekant og en syet aflukning. Indersiden af kanten fylder lidt for meget, så den ruller lidt ud - det bliver rettet ved en passende lejlighed.
Hot / not: Den er blevet som jeg (og forhåbentlig modtageren) gerne ville have den, fx fik den 5 cm længere i kroppen i forbindelse med en prøvning. Der er selvfølgelig mange masker, men da jeg først fik lært mønsterborterne udenad og fundet en hjælpepind frem, så var det fornøjelig strik. Kroppen var glimrende til bilstrik og lignende. Samtidig var det morsomt at tælle og regne i skulderkonstruktion og overgange.  

I anledning af sommerferien bliver der nok et projekt eller to mere færdigt indenfor kort tid. Det er også nødvendigt, for der er masser af planer, blandt andet med de resterende ca. 220 g Supersoft i Eclipse.

Et kig over skulderen

Måske er det bare mig, der ikke rigtig har fundet ud af at blogge via mobiltelefonen. Eller, fordi jeg har haft lidt travlt, og ikke har løbende adgang til billederne af strik mm. fra min arbejdspc. Og jeg har  i sandhed brugt ret meget tid i selskab med arbejdspc'en , blandt andet på grund af sporarbejderne på Fyn som siden starten af maj har betydet mindst en time ekstra brugt til transport/arbejde om dagen. Mindst, for der var lige nogle problemer i maj måned, hvor jeg har fået ret mange erstatningsbilletter og erstatninger.

Alle disse undskyldninger for at forklare, hvorfor der er blevet langt mellem blogindlæggene. Det betyder trods alt, at der er blevet et par ting færdige, som kan fotograferes og skrives om. Blandt andet har jeg fået strikket den japanske sag, hvor garnet optrådte her. Knapperne er forhåbentlig på vej fra en Etsy-forhandler - i Hong Kong. Det bliver i sandhed et internationalt projekt. 

Der er ofte mulighed for at kigge med i dagligdagen via Instagram, som fungerer på telefonen.

På en øde ø

Næsten, men ikke helt. Stormø, findes nok ikke helt i virkeligheden, men i Leonore Christine Skovs 'Hvor intet bryder vinden', som vi har læst i læseklubben denne gang. Underholdende, om end ikke helt troværdig, tror vi. Vi havde alle læst, hvilket indikerer, at der er en naturlig fremdrift i bogen og at den er grundlæggende udmærket - ellers plejer mindst en af os at gå død. Vi var dog også enige om, at vi havde syntes bedre om Dinosaurens fjer, da vi læste den.
Der sker noget i romanen, hvor fortællestemmen skifter fra person til person og hemmeligheder afsløres. Nu er det ved at være sommer og tid for en god historie på terrassen eller i hængekøjen, og der kan denne bestemt bruges.
God læselyst!

Prøve på 'ny' opslag / aflukning

Fotodokumentation på Bindesbøllen. Som det ses, er der ikke sket mere mht. montering, ud over at der er klippet af og zigzagget på den ene side. Det ligger ikke i kalenderen lige pt. at sætte tid af til jagt på bagbeklædning. Det vil sandsynligvis være i en stofbutik i København, og lige nu, med sporarbejde mm. er det prioriteten at komme hjem, ikke at tage en bytur. Den forgangne uge har været en transportmæssig udfordring, også kaldet hårdt ramt af togbusser og forsinkelser. Jævnt træls, faktisk.

Derfor, så ligger denne foreløbig i stakken af færdige, men ikke helt færdige projekter og venter på både indkøbs-Ida og Monterings-Åge. 

Lidt lettere at få helt afsluttet var denne klud, som var gårsdagens 'projekt'. 52 g Bomuld-lin fra Drops, pind 4, og en prøve på turbular cast-on og turbular cast-off. Specielt det sidste var godt at få øvet, for det kræver lidt øvelse at trække til, så det bliver jævnt løst, uden at blive hverken for stramt eller løst. Det lykkedes ikke helt, men dog nogenlunde til sidst. På billederne er enderne hæftede, men ikke klippet helt tid, det gør jeg når den nu vaskede klud er blevet tør.

Teknikken: Jeg kunne godt blive fan af turbular cast-on til kanter på trøjer mm, og så er det smart at vide, at der er mulighed for at lukke af i samme stil. Vejledningen er hentet fra Ann Budd: The Knitters handy Book of top-down Sweaters. I øvrigt en udmærket teknikbog med gode anvisninger til egen tilpasning, herunder garnforbrug. 
Nu har jeg så i øvrigt en stribet vaskeklud i en behagelig bomuld/hør blanding. Og jeg fik brugt halvdelen af en garnrest, win.

Broderier mm

Forårssøndag for fuld skrue, når det danske vejr viser sig fra sin mest charmerende side. Så glemmer vi lige at det er mindre end to uger siden, at jeg tænkte med længsel på vinterdækkene, efter en kraftig sludbyge i nærheden af Århus. Nu er det terrassevejr, med udsigt til en ådal, der hastigt bliver grøn. Vores egen bøgehæk er også ved at springe ud, endelig.

Siden påske er der sket noget stort, jeg er nemlig blevet færdig med et af de større broderier – Bindesbøl-puden. Dvs. den er ikke monteret endnu, så der mangler lige den sidste detalje med at finde det rigtige stof og sætte sig ved symaskinen. Men ikke desto mindre.

Kittet blev købt hos Broderi Moderne i Århus for længe siden, sammen med Strikkeforskeren. Som for længst er færdig med den Florapude, hun købte den gang.

Det færdige arbejde er så blevet fejret ved at anskaffe to! nye broderier – en ny pude, denne gang en Birthe Larsen / hør i blå, grå og lilla (hedder 'lilla-blåkomposition', hvad sker der lige her?), samt et mindre pudestykke med et kendt og elsket grundstof – chokolade. Må nok erkende, at jeg heller ikke på broderi går ned på lager lige foreløbig. Og mængden af overskuds-broderigarn vokser, så jeg er snart nødt til at finde på noget eget design. Men ikke lige nu – har lige et par projekter i gang. I første omgang kan jeg forlyste min indre systematiker med, at der er potentiale til en større gang almindelig sortering af broderigarn i kvaliteter og farvenumre.

På sokkefronten er der to par i gang – et par flyegnede (træ-strømpepinde) Cookie A-strømper, fordi jeg lige har været på tur (jobrelateret) og et par ret almindelige strømper i Arne/Carlos designgarn. Garnet til begge faktisk anskaffet indenfor nyere tid i den lokale Garn og design, som nu desværre er lukket. Meget trist, det var byens bedste garnbutik. Mange af garnbutikkerne har vist svært ved at klare sig mod nethandelen, og det faktum at der er mange velvoksne lokale garnlagre. Det er i alt fald ret begrænset hvad jeg selv har købt af garn de sidste to år, bort set fra tre cones til yderst favorabel pris.

Og sandelig, så er jeg godt i gang med 2. ærme på Kærestens sweater. Forunderligt, hvor meget lettere det er, at strikke et snoningsmønster når rytmen i det er gået op for mig. Det ender såmænd med en sweater med ærmer i fuld længde.

Rigtig god uge – det ser jo ud til at blive fremragende vejr. Er personligt lidt spændt på, hvor meget af ugen jeg kommer til at bruge i et tog, mens DSB og Banedanmark finder rytmen med den nye sporarbejde-køreplan.

Påske

Påskedag, næstsidste dag i striben af helligdage.
Efter en dejlig dag i går, hvor solen skinnede og vi mindedes Halfdan Rasmussen med både viftende vasketøj og beskæring af frugttræer er det mere gråt i dag. Det betyder dog bare, at der er ekstra anledning til at nyde påskehønen og dens fyld.
Hønen har tjent os til påske i mange år og har takket være ægge-udsalg i den lokale Kvickly i går fået fyldt maven godt op med diverse påskeæg. Der er (var) faktisk top på.

Hønen er lavet af en lokal keramiker.

Ud over chokoladepåskeæggene har jeg fornøjelsen af et knapt så fordøjeligt påskeæg - et kit fra Habu. Det er et japansk mærke, som jeg længe har haft kig på, med deres helt anderledes garner mm. Blandt andet dette, som er et papirlignende garn, så vidt jeg kan se baseret på hør, og ganske anderledes end noget jeg endnu har haft fingrene i. Det skal blive til en kortærmet pullover, som der heldigvis findes eksempler på på Ravelry. Selv om garnet ser stift ud er det lettere at strikke med end jeg havde frygtet, selv med to tråde sammen. Strikket på pind 6, bliver det til noget ret hurtigt. Det bliver let som - ja, papir, og ret spændende at se, hvad det bliver til.
Det bliver i alt fald et unika-stykke tøj, som nok skal give et hovedbrud eller to, før jeg regner alt ud om montering og finish. Fx, hvad jeg skal bruge til sammensyning af delene, når jeg når dertil. Den tid, den fornøjelse, foreløbig vil jeg nyde at strikke noget anderledes og spændende. Inkl. en japansk måde at skrive opskrifter på, som også er noget anderledes.

Foråret er på vej - uanset at det var regn, så er de første anemoner dukket frem, med blomst. Det så jeg i dag, på en våd gåtur.
God påske!

Læseklubben - Alt det lys ingen ser

Meget passende, i et dejligt solskin sidste lørdag var læseklubben sammen og havde 'Alt det lys ingen ser' på blokken.
Vi havde gode anmeldelser og næsten alle havde læst færdig. Historien er absolut konstrueret (i virkeligheden usandsynlig, men på den anden side overgår virkeligheden ofte fantasien). Medrivende fortælling, hvor specielt han, der havde læst den på engelsk fremhævede sproget.
Selv om den er lang holder forfatteren ret godt fat i alle trådene i fortællingen og de samles til sidst. En god bog af den slags man (jeg) som regel drømmer om at finde op til en ferie, som man kan opsluges af nogle timer og få en læseoplevelse i en godt fortalt historie.