Den store pige med svovlstikkerne

Så blev det, der skulle ha' været 2009s sidste værk færdigt, og mon ikke min søster når at bruge den inden det bliver for varmt.Den lille pige med svovlstikkerne havde måske klaret julenatten, hvis hun havde haft den søde trøje som Annette Danielsen har designet. Jeg har ladet mig inspirere, efter at have strikket i str. 4 år. Det er blevet til en trøje i str. S, og jeg er ganske godt tilfreds med værket og spændt på at se hvad modtageren siger. Heldigvis kan jeg akkurat passe den selv, hvis hun vil have væsentlige ændringer, for det lader sig ikke gøre pænt efter at der er syet lynlås i, er jeg bange for. Som det ses har jeg beholdt detaljen med huller på ærmerne, mens jeg i forhold til niecens model har udeladt huller op langs ryggen. Der er selvfølgelig 2 rækker huller nederst, efter min mening er det dem, samt den fine rullekant på kraven, der er modellens særpræg. Det har været et godt snakke- og transport strikketøj, det er stort set kun retstrik.

Fakta og detaljer til at lade sig inspirere af.
Garn: Tvinni Tweed (250g) og Isager Alpaca 1 (160g) - svarende til ca 1280 m garn i samme strikkefasthed som de to garner lagt sammen. Jeg har 23 m og 49 p = 10 x 10 cm i retstrik på p 3,25
Superlækre garner lagt sammen, med tweedens struktur og 'hold' i strikketøjet og alpacaens blødhed. Samme mix som en gammel vest (Heather), der holder sig pænt, uden fnug og i facon.
Pinde: 3,25 til det meste, 2,75 til rullekanten i halsen. (KnitPro og Addi hhv.) Der strikkes frem og tilbage. Jeg har selvfølgelig strikket på rundpinde, det er IMHO langt lettest at sidde med. Bullen måler sine 92 cm over tværs, så en almindelig lige pind ville få problemer, tror jeg.
Øvrigt: En delbar lynlås på 45 cm.
Mønster: Udgangspunktet er Annette Danielsens barnetrøje, regnet op til str 36/S. Kommentarerne nedenfor giver mest mening med den oprindelige opskrift ved siden af.
Bullen måler 46 cm i overvidde, bul til raglanstart måler 37 cm. Ærmet skulle være overraskende langt, jeg vil til str. S anbefale 44-45 cm, afhængigt af smag og egen armlængde. Til ærmet startede jeg med 65 m og tog ud på hver 12. pind, indtil jeg havde 91 m. 1. hul kom på 5. pind.
Samlet længde af trøjen fra skulder til underkant er 52 cm.

Lynlåsen er syet i på maskine, med to stikninger.

Lyd- og andre bøger

Det er længe siden at der har været andre bøger end læseklubsbøger på siden. Nu har det været ferie, og der er kommet et par bøger på listen, to krimier (det var jo ferie) og nogle lydbøger. Takket være min nye telefon har jeg fået mod på lydbøger, og det er superpraktisk i toget.

Begge krimier er gode. Den britiske har flest mord, men er alligevel mest hyggelig. Britisk landsby i 50'erne, i bund og grund en overskuelig verden og en del britiske understatements. Incl. en pudsig sidehistorie om to midaldrende, samboende veninder og den bratte og dramatiske afslutning på deres samliv. En anelse bornerthed i fortællingen på dette punkt, lidt morsomt. Den svenske er skræmmende som socialrealistisk roman, har kun et enkelt mord, men en grum historie om forladte piger, børn som affald og skæve eksistenser. Jeg er slet ikke storbyrotte nok til at vurdere realismen i bogen, den virker til at være høj. Velskrevet og relevant, ikke en bog, læseren bliver i godt humør af, læsningen giver en anledning til påskønnelse af den yderst komfortable tilværelse de fleste af os lever i, til sammenligning.
DR stillede i efteråret nogle lydbøger til rådighed (linket henviser til aktuelle downloads), og jeg hentede dem fluks:
* Svend Åge Madsen: Mange sære ting for
* Hallgrimur Hallgrimson: En lejemorders guide til et smukt hjem
* Anne B Ragde: Arseniktårnet
Hallgrimson er vældig morsom, en sort, grotesk humor, med en del ramasjang specielt i starten. Mine yngre mandlige kolleger morede sig over den korte opsummering jeg gav, og vi har at gøre med en god gammeldags udviklingshistorie, i en anderledes indpakning. Titlen er yderst retvisende, i al sin skævhed.

Arseniktårnet er i højere grad en hyggeroman, der skildrer tre generationer mor/døtre og deres indbyrdes forhold samt en historie om samfundsudviklingen over små 100 år.

Madsen lytter jeg til i øjeblikket, og jeg er begejstret for hans krøllede hjerne, som får flettet avanceret fysik, teologi, sprogvidenskab, biologi og historie sammen i én, ovenikøbet spændende, historie. Det vil vare længe før jeg kan se en gulerod uden samtidig at tænke på gulerødders frie vilje, videnskabeligt bevist. Den af de tre romaner, som jeg kunne finde på at læse igen, analogt.

Julegave...

Der har været stille på bloggen, for jeg har haft travlt med et gaveprojekt (svovlstikker i voksen udgave, nu færdig på nær montering og sidste prøvning), og så har jeg fået en rok :-D i julegave af kæresten (ekstra stort :-D).
Lige nu 'spinder' jeg på pladegarn, for at tæmme rokkesnore og andet godt.
Dagen i dag har desuden været mindre produktiv, decideret slatten pga et maveonde - som INTET har med nytårsøsters og champagne at gøre.

Sokker, sokker

Nu er julegaverne er afleveret, så sokkerne kan komme frem på bloggen.
Der er 2 par, da jeg har to niecer + en bonusniece, som blev betænkt med et lille sjal.

Første par er et par i 2x2 rib, til ældste niece. Hun har for længe siden afleveret en ønskeseddel, hvor hun ønskede sig røde strømper str. 32 - da familien rundsendte en opdateret ønskeseddel var hun vokset til str. 33. Så fasteren måtte i gang, da det første par var lige små nok til at kunne strækkes til str. 33.
Faktaboks 1:
Mønster: Et standard sokkemønster, oprindeligt fra Drops. Ældste niece er ret slank, så jeg lagde ud med 48 m i skaftet og øgede til 52 m i foden, for at få den bred nok.
Garnet er Fabel, magen til de strømper som hendes mor fik foregående jul (kompenserer forhåbentlig for at det er en rødmix og ikke røde, som bestilte). Der er gået 52 g til parret.
Pindene er 2,5 mm KP metal, lynende hurtige at strikke på.
Næste par: Yngste nieces strømper er med en fin mønsterbort, og de er lige det største til hende, jeg har dog hørt at de allerede er taget i brug.
Fakta:
Mønsteret er en tilpasset børneversion af Coming Together, toe-up, slået op med 2 x 10 m og taget ud til 48 m i omgangen. De er mindre elastiske end de foregående 2x2, der er dog lidt fleksibilitet indbygget i mønsterets side med et par vrangmasker.
Garn: Brugsens strømpegarn i postkasserød. Dette garn er lidt tykkere end Fabel, derfor gik der 70 g til dette par i str. 31/32.
Pind 2,75 (bambus).
Hot - rygtet vil vide at begge par er taget i brug, så jeg regner med at de er godkendte.

Næste sokkeprojekt, bortset fra de igangværende Sunshine tror jeg bliver baseret på Cat Bordhis The Insouciant Sock Knitter. Den har et ganske andet fokus end Sock Innovation, som er meget fokuseret på superflotte mønstre, samt en guide til egne beregninger og tilpasninger af mønstre. Bordhi har selvfølgelig en række forskellige eksempler på skafter med mønstre eller effekter, men jeg glæder mig først og fremmest til at prøve hendes teknik for individuel tilpasning af pasform i foden. Bøgerne kan kombineres, for inspiration til mønstre fra Cookie A og individuel tilpasning og særlig teknik hos Bordhi.

Læseklubsopdatering

Allerførst - Godt nytår!
Læseklubben har været samlet i julen for at diskutere 'En sommer i Baden-Baden'. Vi har ofte kredset om russisk litteratur, fascinerede af de lange og indviklede persongallerier, men som regel veget tilbage på grund af omfanget. Nu havde vi valgt en dobbelt russisk læsning - en bog af en russer, om en af de største russiske forfattere, nemlig Dostojevskij. En skildring af en fan og hans pilgrimsrejse til Skt. Petersborg, samt et par korte nedslag i forfatterens liv, alt sammen pakket ind i en meget russisk verden. Med hovedpersonerne sendt i økonomisk eksil i Tyskland, Baden-Baden. Hvis bogen har nogenlunde ret, så skylder verden Dostojevskijs svigermor en hel del, da det i en del af forfatterens liv i høj grad er hende, der er den økonomiske basis for skriverierne.
Bogen er skrevet i en speciel stil, med nogle meget lange, nærmest suggerende sætninger. De kan være op til flere sider lange, og med en del associationer undervejs. Det er næsten svimlende at følge med i og giver et meget interessant bud på hvordan en spiller kunne tænke. Godt skrevet. Bogens svaghed, efter min beskedne vurdering, er at den står som en lidt frit svævende skildring af en kort periode i forfatterens liv, med en nærmest novelleagtig, lidt løs afslutning på historien. Det virker lidt ufuldendt, hvilket næppe er sandt, hvis den eventyrlige fortælling om forfatteren og hans arbejde med teksten er sand. En anden dimension ved bogen, som ikke kan lægges den, men læseklubben til last, er at jeg i hvert fald tabte tråden i den korte men for historien betydningsfulde interaktion mellem Dostojevskij og en række andre russiske forfattere. Her havde en oversigtstavle / bedre generelt kendskab til russisk litteratur været godt, så jeg vil konsultere min verdenslitteraturhistorie, for at få lidt mere af baggrunden med. Glimrende anledning til at få udvidet sin horisont.
Konklusionen: Godt skrevet, interessant sprogbrug. Spændende synsvinkel på et stort forfatterskab og livsvilkår i russisk middelklasse. Der er svimlende kort mellem velbjærgethed og fattigdom i bogen. Bogen er på en gang hurtig, nærmest stakåndet på grund af sproget og langsom, på grund af det relativt store persongalleri.

I julen

Glædelig jul til alle, jeg håber at I nyder helligdagene. Vores engle hænger smukt i stuen og nedenfor er årets juletræ. Et lille, enkelt træ, hjembragt fra en julebod i Hamborg. Ullas håndlavede nisser står og beundrer det.

Julefreden sænkede sig endelig lillejuleaften, da det lykkedes at få et nogenlunde passende grantræ på plads. Det er ikke verdens største træ, hvilket blev bemærket under pyntningen. Sådan går det, når der kommer en snestorm på tværs, og træet er pænt, smukt grønt og stort nok til at vi 5 voksne ikke kunne nå om det juleaften.

Den hvide jul var vældig hvid på nordsiden af Vejle Fjord, og er nu ved at rinde i grøft og grav, dvs. i vores tilfælde ender vandet i engen. Åen i bunden af engen er ureguleret og kan ikke følge med den massive afsmeltning, så der er store oversvømmelser i engen, til stor glæde for måger og svømmefugle.
Under den afsluttende tilberedning af juleaftensmaden var 4 af 5 tilstedeværende i køkkenet, hvilket er lidt af en bedrift med et køkken på ca. 4 kvm. Projektet lykkedes, så de brune kartofler blev tilfredsstillende brunede, anden var nok og risalamanden var stiv. Selv den brune sovs lykkedes, så chefkokken (moi) er tilfreds.

I sne står urt og busk i skjul

Det har sneet rigtig meget. Så meget at vi var næsten sneet inde to dage, så der er blevet arbejdet hjemmefra (og meget fra toget). Godt at der eksisterer telefonkonferencer og internetforbindelser til arbejdet. Torsdag var jeg i København og det tog 5 timer at nå frem, næsten dobbelt så længe som normalt.
Anyway, nu er det weekend og det har været smukt solskin i dag.Vasketøjet er ikke blevet helt tørt af at hænge ude denne uge. Det må til gengæld være helt friskt og renset godt igennem. Bemærk det smukke morgenlys, som har fortsat det meste af dagen og endte ved firetiden i en smuk rød solnedgang. Desværre ligger skiene bagerst i kælderen, så det er ikke sikkert at jeg når at genopfriske mit langrend i denne omgang. Under alle omstændigheder har det været dejligt med en solskinsdag.

Dagen i dag har i øvrigt budt på pelsning af fasan. Det gik overraskende let, idet vi nøjedes med at gå efter brystkødet. Max. 10 min, og med øvelse kunne det gøres endnu hurtigere. Så ved jeg det, næste gang der er fjerkræ på afveje.

And counting...

Tre dage til juleferie, juhu! Der skal bages, strikkes og så skal jeg sove længe!

Julesokker fra Cookie

I mængden af julestrik bliver der lidt til mig selv.
Sunshine er på vej, i julerød. Lidt handicappet af at være bag i køen efter julegaverne, men mon ikke de bliver færdige i juledagene.
Garnet er Brugsens strømpegarn, og pindene er 2,75 - de samme som til chokoloade Monkeys - som er sat på pause indtil dette par er færdige. Jeg må ha' for få pinde... eller en god grund til at gøre ét af projekterne færdige.
Garnet er tykkere end opskriften foreskriver, så jeg har 8 rapporter i stedet for 10 for at passe til en dame, str. M/38
Hyggeligt mønster, som tegner flot efterhånden som strømpen vokser frem.

Jæger ved et tilfælde

Nyt begreb - passiv jagt? I hvert fald hænger der to fasaner i garagen, som er nedlagt her på matriklen ved hjælp af en vinduesskraber. Med andre ord, så har de brækket nakken ved at flyve ind i et nypudset vindue.
Årsagen til vildflyvningen var nok naboens lørdagsjagt, som var ret tæt på, og som sikkert har skræmt fuglene op. Når fasanen først er lettet flyver den i en stort set ret linje, de er ikke de store luftakrobater. Forkert retning fra starten kan derfor have fatale følger for kræet.
Efter at have overvejet situationen og set lidt på de døde dyr, har jeg søgt på klargøring af fasaner samt hængetid, og konstateret at med den nuværende vejrudsigt kan de hænge til næste weekend. Så følger et eksperiment med at flå fasaner, det har jeg aldrig prøvet før. Lykkes det kan vi servere 'hjemmelavet' vildt lørdag eller søndag. Den heldige sidegevinst bør være, at vi slipper for at lede efter hagl.