mandag, april 07, 2014

Udredningsopgave

Skæve eksistenser har hobet sig op. Efterhånden havde de taget overhånd og en mindre udrensning har fundet sted. Ejeren har dog konstateret, at der er brug for en udredningskommission - intet mindre. Angiveligt behov for nye, friske øjne.

Kommissionen har været nedsat og overvejet scope, og succeskriterier. En plan er blevet lagt, vendt og drejet. Der blev hyret en kommunikationsansvarlig, til at skabe kendskab og bevidsthed om nødvendigheden af opgaven. Før-status blev dokumenteret.
Endelig er der gang i opgaven, og den rette ekspert sat på sagen. Efter grundige overvejelser er eksperten nået frem til en dom. Undervejs er en enkelt blevet fundet uopretteligt skadet, og to havde sneget sig med under falske forudsætninger. Efter håndtering af disse afvigelser er kommisionen nået frem til dette resultat, dokumenteret. 
Kommissionen har dermed haft et gunstigt udfald, hvor udredningsopgaven er løst og ekspertisen har bevist sin værdi. 

4 kommentarer:

  1. Det er utroligt hvad man kan udrette, når bare man har de fornødne kompetencer i spil.

    SvarSlet
  2. Lol var opgaven i licitation?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var ikke estimeret over udbudsgrænsen :-). Opgaven gik til en prækvalificeret leverandør, naturligvis fra en anerkendt leverandør.

      Slet