Så er det læseklubstid igen, og denne gang har vi
været i England. Nyere britisk litteratur, om de gode gamle dage.
Beslutningen om næste bog har sin helt
egen beslutningsproces, som er en blanding af frie associationer,
hvad vi mangler i vores klassiske litteraturbagage, et kørende tema
(som da vi læste noveller, eller var på turne i mindre
sprogområder), eller en sjælden gang én, der møder op med et
forslag. Sidste gang var vi kommet frem til nyere britisk som tema,
og faldt over en bog anbefalet af en af sværvægterne, AS Byatt.
Hun anbefalede Lawrence Norfolks ’John
Saturnalls Feast’ og som sagt, så gjort. Den er ret ny (september
2012), og dermed endnu ikke oversat til dansk. Vi kastede os derfor
ud i, hvad der viste sig blandt andet at være et crash-kursus i
navne på krydderier, rodfrugter og andre madvarer, samt en stribe af
mere eller mindre adelige titler i perioden lige før Cromwells kortvarige regime.
Under de
fantastiske beskrivelser af kokkekunst for 400 år siden, som på
samme tid er meget avanceret (arbejdskraft var rigelig) og teknologisk begrænset (forestil jer et køkken uden køleskab) ligger en historie om The Feast kontra de kedsommelige, grænsende til ondskabsfulde, protestanter. The Feast, hvor alle spiser med alle, mænd og kvinder er lige (vi er i 1600-tallet) og frodighed regerer.
Det skal nævnes, at der kun var én af os der var helt færdig med bogen - vores mandlige medlem.
Jeg læste færdig på vej hjem, og havde fornøjelsen af, i den sidste tredjedel af bogen at se næsten alle ender smukt finde deres plads. Bogen er bygget op om ret relativt traditionelt skelet, med de faste roller som helt / heltinde / den trofaste hjælper og den gamle vise - og bruger den faste ramme til at fortælle en fængslende historie om religion og livsanskuelser.
Absolut en god bog, der kan eventuelt læses mere her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar